Menu
Log ind

Emne

sundhedsforskning

Kan gå. Allan Jensen går ikke uden problemer, højrefoden kan ikke, hvad den kunne engang, men ved hjælp af sit ActiGait-system går han. Og det er det vigtigste, siger han.

Det hele kommer fra hjernen af

Neurovidenskabelige fremskridt har gjort det muligt at koble elektroder direkte på nervebanerne og skabe forbindelse med teknologi og tankevirksomhed. Stadig flere vælger frivilligt at lade beskadigede kropsdele amputere og erstatte med højteknologiske proteser

’Mange forældre har spurgt mig’

Hvis man kan dokumentere en positiv effekt, kan cannabis være en mulighed for patienter med ikke-behandlelig epilepsi, mener forskningschef for epilepsihospitalet Filadelfia Helle Hjalgrim
Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere

Den (usunde) frie vilje

Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere
Herhjemme er ADHD-medicinen kun godkendt til brug af 6-18-årige, men der er et stigende forbrug af medicinen også til mindre børn. Børn fra specialskolen Søgårds-skolen i Gentofte, som bl.a. har ADHD og andre diagnoser.

Ingen kender ADHD-medicins langtidsvirkning

En gruppe danske forskere vil undersøge den medicin, der gives til stadig flere børn og voksne med ADHD, og som ingen i dag kender langtidsvirkningerne af. Men det kan blive svært at få penge til projektet på grund af medicinalindustriens økonomiske interesser, vurderer forskere
Forskningsminister Morten Østergaard (R) lover at se på barriererne for den kliniske forskning herhjemme.

Sponsorforskning får 30 gange flere penge end den frie kliniske forskning

Medicinalindustrien dominerer suverænt den kliniske forskning i Danmark. De små offentlige bevillinger betyder, at forskerne får stadig sværere ved at forske i de behandlinger, der tjener patienterne bedst

Omsorg lindrer

Usundt i USA

Det var ikke amerikansk politiks fineste time, da USA's senat i går morges samlede de nødvendige 60 stemmer for at få vedtaget en omfattende reform af landets skæve, dyre og ineffektive sundhedssystem

Fortsat lempelige krav til privatsygehuse

Privathospitaler er ikke underlagt samme kvalitetskrav, når de modtager patienter via sundhedsforsikring, som når de tager patienter fra offentlige ventelister
De, der ikke kan få en forsikring, er med til at betale for dem, der kan, fordi sygeforsikringen er fradragsberettiget, skriver dagens kronikør.

Sundhedsforsikringer - en omvendt Robin Hood

Sundhedsforsikringer har en voldsom social slagside og de underminerer, fordyrer og forringer vores offentlige og frie sundhedsvæsen og skader forholdet mellem læge og patient. Sundhedsydelser forvandles fra et fællesgode til et forbrugsgode
Sundhedsforsker Mickael Bech påpeger, at de private sundhedsordninger især bruges til at gå til fysioterapeut eller psykolog. Derfor aflaster de ikke det offentlige sundhedsvæsen, som forsikringsselskaberne ellers påstår.

Vismænd vil aflive private sundhedsforsikringer

Beskat frynsegoder som private sundhedsforsikringer og brug pengene til at sænke skatten, lyder det fra vismændene. Men forsikringsselskaberne mener, forslaget vil øge uligheden i Danmark

Sider

Mest læste

  1. I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed
    Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
  2. Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar
    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
  3. DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard
    De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
  4. Det hele kommer fra hjernen af
    Neurovidenskabelige fremskridt har gjort det muligt at koble elektroder direkte på nervebanerne og skabe forbindelse med teknologi og tankevirksomhed. Stadig flere vælger frivilligt at lade beskadigede kropsdele amputere og erstatte med højteknologiske proteser
  5. »Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«
    Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
  6. Sundhedsforsikringer - en omvendt Robin Hood
    Sundhedsforsikringer har en voldsom social slagside og de underminerer, fordyrer og forringer vores offentlige og frie sundhedsvæsen og skader forholdet mellem læge og patient. Sundhedsydelser forvandles fra et fællesgode til et forbrugsgode
  7. Ingen kender ADHD-medicins langtidsvirkning
    En gruppe danske forskere vil undersøge den medicin, der gives til stadig flere børn og voksne med ADHD, og som ingen i dag kender langtidsvirkningerne af. Men det kan blive svært at få penge til projektet på grund af medicinalindustriens økonomiske interesser, vurderer forskere
  8. Den (usunde) frie vilje
    Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere