Menu
Log ind

Emne

sundhedsområdet

Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed.

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
I februar blev Codogno, Lodi og flere andre småbyer lukket ned og befolkningen sat i karantæne. Senere fulgte store dele af det nordlige Italien, inden hele landet blev lukket ned i det, der skulle vise sig at blive en af Europas hårdeste og længstvarende nedlukninger. Her bliver en kvinde, der er syg med COVID-19, tilset på hospitalet i Codogno.

Han var med til at diagnosticere Europas patient nul: »I krigstid kan du ikke holde fast i dine gamle vaner«

Da corona kom til en lille italiensk stationsby som det første sted i Europa, blev læger og sygeplejersker kastet ud i en krig, de ikke var forberedt på. Nu risikerer anden bølge at blive værre end foråret – men denne gang kender vi fjenden, siger overlægen, der styrede kontinentets første slag mod virussen

Sygeplejerske: Som tak for min indsats mod corona straffes jeg med en regning fra a-kassen

Da coronakrisen ramte Danmark, tilsidesatte jeg mit fuldtidsstudie og stod klar på hospitalet for at kæmpe mod virussen. Som tak for min indsats har jeg fået en regning på et årskontingent fra min a-kasse, da min indkomst oversteg dagpengesatsen, skriver kandidatstuderende i sygepleje Nanna Vendelboe i dette debatindlæg
De daglige smittetal, som fast skaber overskrifter i medierne, vidner i øjeblikket om en epidemi i udvikling. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af test samtidig stiger, understreger Kasper Kepp, som er professor ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og modellerer kemiske, biokemiske og medicinske data.

Smittetal, antal test og indlæggelser: Hvordan måler vi bedst coronaepidemien herhjemme?

Smittetallene i Danmark stiger, men vi tester også mere. Samtidig forbliver indlæggelsestallet rimelig lavt i forhold til i foråret. Men hvilke tal er mest relevante for at forstå smitteudviklingen? Og hvad viser de så? Information giver et overblik
Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
Unge nyder det gode vejr på Islands Brygge. Danske unge har fået frataget deres sommer med festivaler og anden festivitas. Derudover har vores ungdom følt sig forbigået i genåbningen, når højskoleelever og 1.- og 2. g’ere har måttet vente med at vende tilbage til hverdagen, mens storcentre og frisører har været åbne.

Det har konsekvenser, når coronahåndteringen næsten udelukkende laves af sundhedseksperter

Det er primært sundhedsfaglige eksperter, der har rådgivet myndighederne om corona-håndteringen. Derfor har strategien haft mangler, for sundhedsvidenskaben kan ikke svare på, hvordan vi oplyser borgerne, hvad der styrer vores adfærd, og hvordan initiativer får folkelig opbakning, skriver Olav Hesseldahl, cand.mag. i filosofi, og Vincent F. Hendricks, professor i filosofi
Den brede coronatest – som her af kørende borgere i Fælledparken i København – kritiseres for, at den i bedste fald kun giver et øjebliksbillede på, om personen har virussen i svælget. Tager man en test for at kunne føle sig mere sikker ved at besøge en person i risikogruppen, kan man blive smittet eller testpositiv i de dage, der går mellem testen og svaret, og derfor kan den give falsk tryghed.

128.000 test har fundet 458 smittede: De hvide telte er dyre og ineffektive, mener eksperter

Du behøver hverken at have symptomer eller henvisning fra en læge for at kunne blive testet for coronavirus i Danmark. Nye tal tyder på, at det både er en dyr og ineffektiv strategi til at finde smittede, vurderer sundhedsøkonomer
En arbejder desinficerer en skolegård i Athen forud for genåbningen af skolerne for de ældre studerende. Grækenland indførte en hurtig og omfattende nedlukning for at afværge et truende pres på et udsultet sundhedssystem.

Hvorfor lider Østeuropa mindre under coronavirusepidemien end Vesten?

Der er flere forklaringer, men den vigtigste ser ud til at være tidligere nedlukninger, der igen skyldes en ringere tiltro til sundhedssystemernes krisekapacitet
»Det var en fornøjelse at se Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut på forsiden af Politiken. Jeg har været lidt træt af mediedækningen af COVID-19 og hele den polemik, der har kørt i denne uge om, hvor mange der skal testes, og hvilke teststrategier forskellige lande har valgt. Jeg synes, vi har valgt en fornuftig strategi i Danmark,« lyder det fra overlæge Gitte Kronborg.

Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Jeg har været lidt træt af mediedækningens massive omfang

Mediernes dækning af COVID-19 har været overvældende at følge med i. Derfor var det godt at se et stort interview med Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut fredag. Dette er den femte i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen
»Vi bør hente inspiration i østlig medicin, der har en mere holistisk tilgang til vores tilværelse som mennesker. Forbindelsen mellem krop og sind, mellem dem, vi omgiver os med, og de fysiske reaktioner, vi mærker i kroppen, er til at tage og føle på,« skriver lægestuderende Zainab Nasrati.

Pårørende bør tage mere ansvar for pleje og omsorg, når deres nærmeste er på hospitalet

Det er godt, at sundhedsvæsenet griber dem, der ingen andre har. Men det har passiveret os. Vi gør så lidt for hinanden, fordi vi forventer, at systemet tager sig af det. Men personalet kan aldrig erstatte den pleje, en datter giver sin syge mor, skriver lægestuderende Zainab Nasrati i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med
    Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  2. 128.000 test har fundet 458 smittede: De hvide telte er dyre og ineffektive, mener eksperter
    Du behøver hverken at have symptomer eller henvisning fra en læge for at kunne blive testet for coronavirus i Danmark. Nye tal tyder på, at det både er en dyr og ineffektiv strategi til at finde smittede, vurderer sundhedsøkonomer
  3. Han var med til at diagnosticere Europas patient nul: »I krigstid kan du ikke holde fast i dine gamle vaner«
    Da corona kom til en lille italiensk stationsby som det første sted i Europa, blev læger og sygeplejersker kastet ud i en krig, de ikke var forberedt på. Nu risikerer anden bølge at blive værre end foråret – men denne gang kender vi fjenden, siger overlægen, der styrede kontinentets første slag mod virussen
  4. Da min gamle mor blev syg, fandt jeg ud af, at sundhedsvæsenet ikke er for ældre uden pårørende
    I mere end ti år har kommuner, praksislæger og patienter ventet på, at politikerne forholder sig til et stigende antal ældre, manglende sengepladser på hospitalerne og en uværdig ældrepleje. Det sundhedsvæsen, min syge mor mødte, havde så få ressourcer, at hendes patientsikkerhed var i fare, skriver Erik Riiskjær i denne kronik
  5. Pårørende bør tage mere ansvar for pleje og omsorg, når deres nærmeste er på hospitalet
    Det er godt, at sundhedsvæsenet griber dem, der ingen andre har. Men det har passiveret os. Vi gør så lidt for hinanden, fordi vi forventer, at systemet tager sig af det. Men personalet kan aldrig erstatte den pleje, en datter giver sin syge mor, skriver lægestuderende Zainab Nasrati i dette debatindlæg
  6. Sundhedsreformen svigter de psykiatriske patienter og deres pårørende
    Danmarks mentale sundhed skranter, og psykiatrien kæmper med at løfte opgaven. Alligevel bliver området ikke taget alvorligt i Sundhedsreformen, skriver speciallæge i psykiatri Mikkel Rasmussen i dette debatindlæg
  7. Djøffernes indtog i sundhedsvæsnet har gjort personalet syge af stress
    Sundhedsvæsenet er blevet et tag selv-bord med gode karrieremuligheder for djøf’ere, og det har haft konsekvenser for både patienter og personale. Giv personalet ansvaret tilbage, drop overflødig dokumentation og skrot Sundhedsplatformen, skriver overlæge emeritus i dette debatindlæg
  8. Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser
    Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg