Emne

sundhedspolitik

Hver eneste uge må læger udskrive patienter, der er for syge til at forlade psykiatrien

Psykiatrien har været forsømt og udsultet i flere år. Manglende sengepladser og personale får mange læger til at udskrive psykiatriske patienter, der ville have gavn af en længere indlæggelse – og så bliver patienterne hurtigt indlagt igen, skriver formand for Lægeforeningen i dette debatindlæg

Ny undersøgelse: Knap hver femte mener, at nyligt indvandrede muslimer med corona skal bagerst i hospitalskøen

Har alle COVID-19-patienter lige ret til hospitalsbehandling? Nej, mener næsten 20 procent af de adspurgte i et nyt studie fra Københavns Universitet. Muslimer, der er kommet til Danmark inden for det seneste år, bør komme bagerst i køen, svarer de

Coronaepidemien har gjort det tydeligt, at ulighed i sundhed skader os alle

Coronaepidemien har vist os, at når sygdomme rammer nogle grupper hårdere end andre, får det i sidste ende betydning for os alle sammen. Derfor er et opgør med den store ulighed i sundhed i Danmark strengt nødvendigt, skriver sundheds- og omsorgsborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF)

Der er brug for en ny sundhedsfremmende politik, som har fokus på lokalsamfundet

Den ekstreme individorienterede sundhedspraksis har eroderet familiens og lokalsamfundets helende kræfter. Det betyder desværre, at den underprivilegerede del af befolkningen ikke får sin andel i sundhedsvæsnets ydelser, skriver Gunner Nielsen, Flemming Holm og Mogens Falk Jørgensen i dette debatindlæg

Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik

»Ret vildt« og »vanvittigt vidtgående«. Det forslag til en ny epidemilov, som sundhedsminister Magnus Heunicke har sendt i høring, vækker bekymring hos blandt andre Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Folketinget skal inddrages mere, end lovforslaget lægger op til, mener de

Liselott Blixt er blevet kaldt den farligste person i den danske sundhedsverden. Det har hun ikke noget imod

Som Folketingets længst siddende sundhedsordfører har Liselott Blixt i 12 år kæmpet for de svages rettigheder i det danske sundhedsvæsen. Undervejs er hun endt i flere stridigheder med fagfolk og myndigheder, der mener, at hun politiserer sundhedsvidenskaben. Information har fulgt hende en arbejdsdag og tegner et portræt

Patienterne er de store tabere i den polariserede diskussion om kronisk træthedssyndrom

Det er på høje tid, at der er kommet politisk fokus på kronisk træthedssyndromet ME. Det er afgørende for, at den sårbare patientgruppe får den opmærksomhed og anerkendelse, som længe har manglet. Men løsningen er ikke, at politikerne bestemmer, hvordan lægerne skal diagnosticere

Skoleelevers råd til Mette Frederiksens åbningstale: Børn skal man lytte til

De nationale test skal afskaffes, skoledagene skal være kortere, cigaretpriserne skal betydeligt mere end ti kroner op, klima og miljø skal tages endnu mere alvorligt – og måske vigtigst: Børn skal man lytte til. Det er anbefalingerne fra elever i femteklasser på Skolen på Islands Brygge til ’børnenes’ statsminister Mette Frederiksen, der i dag holder sin første åbningstale i Folketinget

Nærhed er nøgleordet i sundhedspolitik – i Gram frygter de, at det er varm luft

Der er blevet længere mellem sygehusene i Danmark. Det har været prisen for at skabe et bedre og mere specialiseret sundhedsvæsen, og udviklingen har været nødvendig, siger ekspert. Regeringens sundhedsreform skal nu genskabe noget af nærheden, men i Sønderjylland frygter man, at det betyder mere centralisering

Læger, ikke politikere, bør bestemme, hvem der skal have sengeplads på hospitalet

Når politikerne lover alle førstegangsfødende ret til to dage på hospitalet, så blander de sig ikke kun i et spørgsmål, der burde være op til lægerne. De giver også raske kvinder en rettighed, som ingen andre patienter har, og det er politiske garantier som denne, der presser det danske sundhedsvæsen

Sider

Mest læste

  1. Som Folketingets længst siddende sundhedsordfører har Liselott Blixt i 12 år kæmpet for de svages rettigheder i det danske sundhedsvæsen. Undervejs er hun endt i flere stridigheder med fagfolk og myndigheder, der mener, at hun politiserer sundhedsvidenskaben. Information har fulgt hende en arbejdsdag og tegner et portræt
  2. Psykiatrien har været forsømt og udsultet i flere år. Manglende sengepladser og personale får mange læger til at udskrive psykiatriske patienter, der ville have gavn af en længere indlæggelse – og så bliver patienterne hurtigt indlagt igen, skriver formand for Lægeforeningen i dette debatindlæg
  3. Har alle COVID-19-patienter lige ret til hospitalsbehandling? Nej, mener næsten 20 procent af de adspurgte i et nyt studie fra Københavns Universitet. Muslimer, der er kommet til Danmark inden for det seneste år, bør komme bagerst i køen, svarer de
  4. Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  5. Fordi de ikke får medicinen tilbudt i det danske sundhedssystem, er danske hepatitis C-patienter begyndt selv at skaffe den i Asien. Britiske statsborgere har lov til at bestille medicin med posten fra Asien, men det er det ulovligt i Danmark. Staten bør tillade folk selv at købe den medicin, som systemet ikke har råd til at tilbyde sine borgere, mener kritikere
  6. Specialisering af sundhedsvæsenet har været helt nødvendigt, hvis lægerne skal leve op til patienternes forventninger om at modtage den bedste behandling. Men det er ikke uden problemer for vores sundhedsvæsen
  7. Den halvandet år gamle sundhedsklinik for illegale udlændinge har op til 60 patienter om ugen. En af dem, der har besøgt klinikken, er filippinske Joyce. For hende udviklede en banal infektion sig dramatisk
  8. Mens vi både har et konstruktivt sprog til at tale om hinandens alholforbrug og efterhånden også har nogenlunde sproglige redskaber til at regulere samværet mellem rygere og ikke-rygere, har vi endnu ikke udviklet et sprog til at tale med hinanden om overspisning og for lidt motion