Emne

sundhedssektoren

Bare fordi man har et handicap, er man ikke socialt udsat

Hver gang handicappede skal have hjælp til at realisere sig selv, skal de gennem bureaukratiet i kommunen. Når man skal have ny benprotese, burde det klares i sundhedssektoren, ikke på socialkontoret, skriver byrådsmedlem i Aarhus Almaz Mengesha (V) i dette debatindlæg

Læger bør bidrage til en lødig debat om alternativ behandling, ikke lave skræmmekampagner

Det passer ikke, at markedet for alternativ behandling er lovløst. Hvis man mener, at det alternative er farligt, handler det om, at man mangler evnen til at tale med patienten om risici og muligheder ved forskellige behandlingsformer, skriver forsker Hanne Bess Boelsbjerg i dette debatindlæg

Ny rapport: Hver tredje kvinde i sundhedssektoren er blevet udsat for vold eller trusler

Ansatte i sundhedssektoren er markant overrepræsenterede, når det kommer til vold og trusler på arbejdspladsen, viser rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Højere normeringer kan være en del af løsningen, siger organisationer og sundhedsministeren

Det er dybt frustrerende for os patienter, at der ikke forskes i alternativ medicin

Medicinalfirmaerne har ingen interesse i at støtte forskning i alternative behandlingsmetoder, der typisk ikke kan patenteres. Heller ikke det offentlige vil løfte opgaven. Det er en alvorlig systemfejl ved den medicinske forskning, skriver en kræftramt sociologiprofessor i dette debatindlæg

SF: Hjemløse såvel som alle andre bør få gratis tandlægehjælp

Ask Svejstrup og SAND har fat i noget rigtigt, når de påpeger fordelene ved at give gratis tandlægehjælp til hjemløse. På sigt bør tandsundhed dog fritages helt for brugerbetaling, skiver sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) i dette debatindlæg

Jeg er patient i et system, der forskelsbehandler kræftpatienter ud fra typen af kræft

Kvinder med brystkræft tilbydes en behandling, der rekonstruerer bryster. Kvinder med øjenkræft mister hårvækst på bryn, men vi får ingen hjælp. Både bryn og bryster har betydning for vores udseende og psykiske velvære, så hvorfor den forskelsbehandling, spørger Anne-Louise Bachmann i dette debatindlæg

Jeg skulle begå en forbrydelse, før psykiatrien tog min sygdom alvorligt

I 24 år har jeg været patient i et psykiatrisk system, der ikke tog min psykiske sygdom alvorligt. Jeg endte med at begå en forbrydelse, og først da gav systemet mig den hjælp, jeg havde brug for, skriver Trine Petersen i dette debatindlæg

»Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda

Hvor meget er dine leveår værd, hvis man justerer for kvalitet?

Hvad er et menneskeliv værd? Og kan man regne på det ud fra, hvor godt et helbred patienten har? Vi er nødt til tøjle de stigende udgifter til medicin i sundhedsvæsenet, hvis vi skal have råd til anden velfærd. Og vi kommer ikke udenom de sårbare etiske dilemmaer, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

I det psykiatriske system skal man være døden nær, før man får hjælp

Besparelser i psykiatrien skaber en kædereaktion for psykisk sårbare borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for. Der er efterhånden kun ordentlig hjælp til de udadreagerende, de voldsomt selvskadende og de farlige, skriver den psykiatriske patient Cecilie Skovbjerg i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Torben Mogensen er kendt for sine kompromisløse udtalelser og ligefremme stil. Nu går vicedirektøren fra Hvidovre Hospital på pension og forlader et sundhedsvæsen, som han mener skal nytænkes. Blandt andet bør man gøre op med praktiserende lægers privilegerede status og lægge dem ind under regionerne
  2. Jannie Helle, der i 90'erne var kendt som tv-lægen på TV 2, døde i søndags efter en lang og sej kamp med både sin sygdom og det danske sundhedssystem. De danske læger troede ikke på, at hun havde borrelia - og hun tabte kampen. Det gør de svage patienter altid i mødet med de læger, som let kan opfattes som arrogante og bedrevidende
  3. Medicinalfirmaerne har ingen interesse i at støtte forskning i alternative behandlingsmetoder, der typisk ikke kan patenteres. Heller ikke det offentlige vil løfte opgaven. Det er en alvorlig systemfejl ved den medicinske forskning, skriver en kræftramt sociologiprofessor i dette debatindlæg
  4. En lang række mennesker lider af immundefekter uden at vide det. Når de går til lægen med kronisk træthed, ledsmerter eller vedvarende dårlig mave, får de ikke noget svar. Lægerne ved nemlig for lidt om de sjældne sygdomme
  5. Kina har i de seneste 25 år formået at løfte henved en halv milliard mennesker ud af fattigdom, fået kontrol med befolkningstilvæksten og skabt økonomisk stabilitet
  6. Myterne om de såkaldte funktionelle lidelser står i kø, og det går ud over patienterne – især kvinderne – der mødes med mistro og dårlig behandling af lægerne. Fordommene har historiske årsager, siger cand.psych. Peter la Cour
  7. New Public Management er dehumaniserende. For når tal og golde termer erstatter ord om mennesker, forsvinder de etiske håndbremser, som lægen, hjemmehjælperen eller sygeplejersken pr. instinkt er udstyret med, siger professor Steen Wackerhausen
  8. Kvinder, som ønsker at føde ved planlagt kejsersnit, får at vide, at det er forbundet med mange risici. Men forskningen bag bygger på data for akutte kejsersnit – et langt farligere indgreb. Dermed overvurderes risikoen ved planlagte kejsersnit. Læger vil drøfte ny vejledning