Emne

sundhedssektoren

Jeg skulle begå en forbrydelse, før psykiatrien tog min sygdom alvorligt

I 24 år har jeg været patient i et psykiatrisk system, der ikke tog min psykiske sygdom alvorligt. Jeg endte med at begå en forbrydelse, og først da gav systemet mig den hjælp, jeg havde brug for, skriver Trine Petersen i dette debatindlæg

»Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda

Hvor meget er dine leveår værd, hvis man justerer for kvalitet?

Hvad er et menneskeliv værd? Og kan man regne på det ud fra, hvor godt et helbred patienten har? Vi er nødt til tøjle de stigende udgifter til medicin i sundhedsvæsenet, hvis vi skal have råd til anden velfærd. Og vi kommer ikke udenom de sårbare etiske dilemmaer, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

I det psykiatriske system skal man være døden nær, før man får hjælp

Besparelser i psykiatrien skaber en kædereaktion for psykisk sårbare borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for. Der er efterhånden kun ordentlig hjælp til de udadreagerende, de voldsomt selvskadende og de farlige, skriver den psykiatriske patient Cecilie Skovbjerg i dette debatindlæg

Giv hospitalerne en timeout fra besparelser, imens I diskuterer vores fremtid

Der er ikke overensstemmelse mellem de nationale ambitioner for sygehusene og de finansielle forhold. Mens Folketinget løser dette problem, bør de give os en pause fra konstante sparerunder, skriver overlæge på Aarhus Universitetshospital i dette debatindlæg.
Kan kunst helbrede?

I Kolding er man ikke i tvivl om, at kunsten kan helbrede

Ideen om kunstens helbredende kræfter har dybe rødder i vestlig kulturhistorie. I Kolding har man sat sig for at teste potentialet med et kunstforløb, der skal få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. ’Kultur i arbejde’, hedder projektet, og det er blot seneste eksempel på en voksende tværvidenskabelig tendens til at forene kunstneriske aktiviteter med en sundhedsfremmende dagsorden. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?

Danmarks nye vindmølleeventyr venter i sundhedsvæsenet

Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer

Sundhedsminister Ellen Trane Nørbys psykiatriplan får kun en enkelt stjerne

Vi havde sådan håbet på mere af regeringens psykiatriplan, men sådan kan man blive forledt af optimisme. Planens manglende realitetssans gør, at vi kun kan give regeringen en enkelt stjerne for det optimistiske budskab

Tolkegebyret koster borgerne langt mere, end regeringen sparer

Regeringen har med støtte fra S og DF indført et tolkegebyr, så borgere, der har boet i Danmark i mere end tre år, skal betale 334 kr. for at få en tolk med til lægen. Det skaber et mangefoldigt problem

Lad industri og hospitaler samarbejde

Når læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale løber stærkt, skal der være en gulerod, hvis man skal påtage sig ekstra arbejdsopgaver, derfor er incitamenter til samarbejde om udvikling af nye behandlinger læger og lægemiddelindustri imellem vejen frem

Sider

Mest læste

  1. I 24 år har jeg været patient i et psykiatrisk system, der ikke tog min psykiske sygdom alvorligt. Jeg endte med at begå en forbrydelse, og først da gav systemet mig den hjælp, jeg havde brug for, skriver Trine Petersen i dette debatindlæg
  2. Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
  3. Jannie Helle, der i 90'erne var kendt som tv-lægen på TV 2, døde i søndags efter en lang og sej kamp med både sin sygdom og det danske sundhedssystem. De danske læger troede ikke på, at hun havde borrelia - og hun tabte kampen. Det gør de svage patienter altid i mødet med de læger, som let kan opfattes som arrogante og bedrevidende
  4. New Public Management er dehumaniserende. For når tal og golde termer erstatter ord om mennesker, forsvinder de etiske håndbremser, som lægen, hjemmehjælperen eller sygeplejersken pr. instinkt er udstyret med, siger professor Steen Wackerhausen
  5. En lang række mennesker lider af immundefekter uden at vide det. Når de går til lægen med kronisk træthed, ledsmerter eller vedvarende dårlig mave, får de ikke noget svar. Lægerne ved nemlig for lidt om de sjældne sygdomme
  6. Besparelser i psykiatrien skaber en kædereaktion for psykisk sårbare borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for. Der er efterhånden kun ordentlig hjælp til de udadreagerende, de voldsomt selvskadende og de farlige, skriver den psykiatriske patient Cecilie Skovbjerg i dette debatindlæg
  7. Behandlingssystemet er med til at gøre borgere med psykiske lidelser til storforbrugere af sundhedsydelser i stedet for at helbrede dem. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling af forsker og psykolog Morten Fenger, der blæser til kamp for et mere rummeligt samfund
  8. Ideen om kunstens helbredende kræfter har dybe rødder i vestlig kulturhistorie. I Kolding har man sat sig for at teste potentialet med et kunstforløb, der skal få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. ’Kultur i arbejde’, hedder projektet, og det er blot seneste eksempel på en voksende tværvidenskabelig tendens til at forene kunstneriske aktiviteter med en sundhedsfremmende dagsorden. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?