Menu
Log ind

Emne

sundhedsvæsenet

Når vi siger, at nogen har tabt kampen til kræft, transformerer vi ideen om fælles bekæmpelse til en individuel kamp. Og det er forkert.

Vi lader patienten kæmpe en ensom kamp, og bagefter kalder vi hende taber

Formuleringen ’han tabte kampen til kræften’ er et tydeligt eksempel på, at konkurrencestatsideologien har gjort mennesket ansvarlig for egen sundhed og dermed også for sygdom og sygdommens udfald. For hvem vil huskes som en taber?

Nedskæringspolitikere må sove dårligt

Læserbrev
Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Patienterne er det nye hype i sundhedsforskningen

Lægerne har ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden, derfor har der ikke tidligere været den store interesse for patientundersøgelser, forklarer forsker i det nye store mantra i sundhedsvæsenet: patienterne. Også styringen af sundhedsvæsenet trækker i den retning

Venstre tager ansvar for patienterne

Læserbrev

Rygterne om New Public Managements død er stærkt overdrevne

Læserbrev

God ledelse giver godt arbejdsmiljø

Læserbrev

Godt arbejdsmiljø er andet end økonomi

Læserbrev

Danmark står foran et paradigmeskifte i brugen af dyr medicin

Med det ny Medicinråd må Danske Regioner for første gang afvise medicin, hvis den er for dyr i forhold til effekten. Det er fornuftigt at bruge pengene, hvor de redder flest liv, mener sundhedsøkonom. Men patienter med sjældne sygdomme som cystisk fibrose risikerer, at de ikke får medicin i fremtiden, fordi stykprisen bliver for dyr

Udfordringen med borrelia 

TV 2-dokumentar afslører tvivlsomme metoder i private tyske borrelia-klinikker. Det er tilsyneladende for nemt at få en diagnose. I Danmark har vi til gengæld en udfordring med at håndtere en gruppe patienter, som ikke føler sig taget seriøst af det danske system

Genoplivning er den ældres val

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Professor: Ny aftale mellem regeringen og regionerne er et »paradigmeskifte« i sundhedsvæsenet
    Den nye aftale om regionernes økonomi indeholder som forventet flere penge til sundhedsvæsenet, der også fritages for kravet om at spare to procent årligt. Men den store nyhed er, at sundhedssektoren får en helt ny incitamentsstruktur, vurderer professor Jakob Kjellberg
  2. Når systemet har svært ved at skelne de syge fra snylterne
    Politikerne jagter dem, socialrådgiverne tænker, de snyder, og lægerne frygter dem - underklassens syge kvinder, som ingen rigtig kan finde ud af, hvad fejler
  3. USA har et sundhedssystem i verdensklasse - med fatale mangler
    Den amerikanske sundhedsforsorg yder prima behandling til patienter, som er dækket ind af en sygesikring. Men defekterne er åbenlyse - 50 mio. må gå på skadestuen for at få behandling
  4. Vi frådser mere og mere i kød
    Verdens produktion af kød er femdoblet siden 1950 og har tabt forbindelsen med den oprindelige landbrugskultur og lægger et voksende pres på naturressourcer og de fattiges ernæring Kødspiseri Verdens produktion af kød er femdoblet siden 1950...
  5. Kan læger nægte rygere en operation?
    Danske læger er begyndt at forskelsbehandle rygere. De skal kvitte cigaretterne, hvis de skal opereres. Det er etisk betænkeligt, for bliver denne praksis accepteret, kan man med rette spørge, hvem der bliver de næste, som ikke kan få en operation. Bliver det de svært overvægtige, narkomanerne, alkoholikerne eller dem, som dyrker ekstremsport?
  6. Det bliver 100 kroner, tak!
    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  7. Hospitalets usynlige normer skaber ulige patienter
    Vi taler om patienten i centrum, men alligevel er der stigende ulighed i det danske sundhedsvæsen, siger ph.d. og sygeplejerske Mari Holen. Hun har identificeret fire skjulte normer, du skal leve op til for at blive den gode patient
  8. Hvorfor bliver vi ikke syge?
    BOGTILLÆG - KATALOG Psykiatri Aaron Antonovsky var til sin død i 1994 professor i medicinsk sociologi, og centralt i hans fag står spørgsmålene: Hvem bliver syge? Hvad gør folk syge? Hvorfor er der nogle, der ikke bliver syge? I disse år er det blevet mere og mere almindeligt at tale om nødvendigheden af at se på det hele menneske, ikke bare en samling symptomer...