Menu
Log ind

Emne

supermagter

USA’s rolle som supermagt eroderer, i takt med at den økonomiske tyngde i verden flytter sig. Og med Trump som præsident forstærkes processen, vurderer Jørge Ørstrøm Møler.

»Vi får aldrig mere en global supermagt at se«

USA er ikke længere en supermagt, og Kina har ikke, hvad der skal til for at blive den næste. I stedet tager en fragmenteret verdensorden form. Udviklingen startede for år tilbage og tager fart under Trump, lyder det fra den danske forsker og tidligere topdiplomat, Jørgen Ørstrøm Møller
For nylig udgav det amerikanske Defense Intelligence Agency rapporten China Military Power, der er en omhyggelig gennemgang af de kinesiske våbnede styrkers militære kapaciteter, doktriner og struktur.

USA pisker en stemning op, men der er ingen grund til at frygte Kinas militære maskine

Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter. Her vises isenkrammet frem på det såkaldte Patriot Expo-center i Moskva.

Verdens sikkerhedseksperter mødes i skyggen af truslen om et nyt atomkapløb

USA og Ruslands udtræden af nedrustningstraktaten INF har i år sat dagsordenen på Sikkerhedskonferencen i München. Tyske sikkerhedseksperter er foruroligede over udsigten til en ny strid om atomvåben. I modsætning til 1980’erne skal vi ikke regne med folkelige protester, vurderer de

Måske er Trump og DeSantis den gamle verdens sidste krampetrækninger

Hvad nu, hvis vi i virkeligheden skal forstå den stigende politiske polarisering som et tegn på, at verden er i bedring?

En ægte modvægt til USA’s magt er nødvendigt

Med Murens fald kom også den amerikanske unilateralisme, som ikke har bragt os andet end konflikter og foragt for den internationale retsorden

Syrien-konflikten truer USA’s strategi om globalt lederskab

For USA kan Syrien-spørgsmålet ikke reduceres til, om man skal straffe regimet for brud på de folkeretlige principper. Det handler også om, at en optrappet konflikt i Mellemøsten kan få ødelæggende konsekvenser for de amerikanske ambitioner om at fastholde det globale lederskab
Allerede i 1986 afgjorde domstolen i Haag, at USA ikke kunne drages til ansvar for overgreb mod civile begået af contra’erne i Nicaragua, som USA støttede med våben. Her demonstreres der i New York mod den amerikanske indblanding i konflikten.

Stormagter er ikke ansvarlige for allieredes krigsforbrydelser

Frederik Harhoff og andre dommere ved domstolen for Eksjugoslavien har udtrykt frygt for, at den nylige frifindelse af en serbisk hærchef er sket for at sikre, at stormagter ikke i fremtiden kan holdes ansvarlige for krigsforbrydelser begået af oprørsgrupper, de bistår med våben. En kendelse fra 1986 afkræfter denne formodning, mener ekspert

Den amerikanske papirtiger til revision

Mao Zedong karakteriserede i 1956 USA som en papirtiger. Dengang tog han fejl. Men er betegnelsen mere rigtig i dag, hvor Kinas magt vokser, mens den amerikanske magt sættes under pres?

Den globale kamp om den bløde magt

Når de nye stormagter eksperimenterer med forskellige versioner af den såkaldte ’bløde magt’, er det, fordi de har lært af de gamle stormagter, at hård magt bedst opretholdes med blød magt. Indien og Brasilien er foran, mens Rusland sakker bagud, bl.a. fordi de overspiller deres kritik af Vesten, lyder det fra eksperter

Det har vi tidligere skrevet om blød magt

Det er ikke første gang blød magt er på dagsordenen. USA står svækkede i mellemøsten efter interventionen i Irak, og Kina oprustede deres indsats allerede i 2007. Læs tidligere artikler om den globale bløde magtkamp

Sider

Mest læste

  1. Cubakrisen dag for dag: Kennedy varsler flådeblokade
    I landsdækkende tv fremsætter den amerikanske præsident Kennedy et ultimatum til Sovjetunionens leder Khrustsjov: Fjern de offensive raketter fra Cuba, eller indstil jer på følgerne! Desuden varsler amerikanerne en flådeblokade mod alle skibe på vej til Cuba
  2. Cubakrisen 50 år efter: Hvis krigen kommer
    ’Jeg opfordrer formand Khrusjtjov til at standse og eliminere denne hemmelige, hensynsløse og provokerende trussel mod verdensfreden.’ Med disse ord indledte præsident Kennedy en verdensberømt tv-tale 22. oktober 1962 efter afsløringen af sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba
  3. Cubakrisen dag for dag: Sorte lørdag
    Lørdag den 27. oktober 1962 er dagen, hvor en tredje verdenskrig er tættest på at bryde ud. Selv om Kennedy og Khrustsjov nærmer sig hinanden, sker der i løbet af Sorte Lørdag flere uventede episoder. Hver for sig kan de føre til atomart ragnarok
  4. Cubakrisen dag for dag: Khrustsjov trækker raketterne hjem
    Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  5. USA pisker en stemning op, men der er ingen grund til at frygte Kinas militære maskine
    Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
  6. Kina bliver en stormagt, men ikke en supermagt
    Kina er på mange måder for specielt til at fungere som model for resten af verden. Et ord man kunne bruge for det kinesiske system er sinokrati - altså en rent kinesisk model
  7. »Vi får aldrig mere en global supermagt at se«
    USA er ikke længere en supermagt, og Kina har ikke, hvad der skal til for at blive den næste. I stedet tager en fragmenteret verdensorden form. Udviklingen startede for år tilbage og tager fart under Trump, lyder det fra den danske forsker og tidligere topdiplomat, Jørgen Ørstrøm Møller
  8. Krigen mod terror stimulerer terroren
    Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet