Menu
Log ind

Emne

suverænitet

Efter Præsident Emmanuel Macron havde holdt sin tale i Europa-Parlamentet, deltog han i en tre timer lang debat med parlamentarikerne.

»Nu skal vi se Macron ’walk the talk’«

Macrons budskab om at genvinde den ’europæiske suverænitet’ vækker begejstring blandt de danske europaparlamentarikere, der roser den unge statsleder for hans entusiasme. Men skoser ham for manglen på konkrete politiske forslag
Den samme befolkning, der hele tiden holder politikerne i stramme tøjler, når det handler om EU, har det helt fint med at lade de samme politikere bombe i alle mulige krige. Det undrer Josef Janning.

Suverænitetens spøgelse går gennem Europa

Fra øst til vest og fra top til bund er europæerne begyndt at lege med tanken: Kan suverænitet erobres tilbage igen fra Den Europæiske Union?
Ansvar. Vi kan drage de nationale ledere til regnskab, men ingen kan drage dem, der laver redningsplaner og kræve kolossale nedskæringer i stater, hvor de ikke selv bor, til ansvar.

Det næste skridt er altid allerede taget

Uden diskussion og uden offentlige begrundelser er den Europæiske Centralbank blevet suverænen i det europæiske samarbejde

Den danske bank-balancegang

Den danske regering forholder sig fortsat afventende i forhold til at deltage i det kommende banktilsyn. Det bliver en balancegang for regeringen, da den ikke ønsker en folkeafstemning nu
Margrethe Vestager var i går i Bruxelles.

Danmark ind i EU’s bankunion ad bagdøren

I al stilhed er Danmark ved at tage et nyt stort skridt mod euro-samarbejdet ved at blive en del af EU’s bankunion. Der er tale om en vidtgående afgivelse af suverænitet, men regeringen håber at kunne undgå en folkeafstemning
En ny protestbevægelse i Spanien består af indignerede ældre mennesker, der kalder sig ’bedsteforældre-hippierne’ (yayoflautas). De samles i protester ved banker i selvlysende veste og ved tomme boliger for at gøre opmærksom på især deres børns og børnebørns vanskelige forhold under den dybe økonomiske krise.

Vi kan ikke sælge virkeligheden som noget simpelt

Hvad er mest demokratisk: en græsk finansminister, der udskriver folkeafstemning, eller en europæisk centralbankchef, der vælter Berlusconi af pinden, spørger den spanske filosof Daniel Innerarity. Han mener, at løsningen på krisen er at forny begrebet om national suverænitet

Buh i Strasbourg

Det var ikke Danmark som formandsland, der havde lagt sig ud med Europa-Parlamentet. Beslutningen om de ydre grænser var truffet i enighed af de 27 EU-lande

Tilbage til fortiden

Spørgsmålet om kontrollen med egne grænser er tæt forbundet med spørgsmålet om national sikkerhed og national suverænitet

Vildledning

Politikere misforstår suverænitetsafgivelse

Den danske regering understreger igen og igen, at de har justitsministeriets juristers ord for, at tilslutningen til den omdiskuterede europæiske finanspagt ikke medfører suverænitetsafgivelse. Men det er ikke, hvad juristerne konkluderer, understreger eksperter

Sider

Mest læste

  1. Februar 1948 - istid over Prag
    Da kommunisterne erobrede magten i Tjekkoslovakiet for 60 år siden, var det mere et kup end en revolution i klassisk forstand. Daværende præsident Eduard Benes blev siden beskyldt for at være 'sovjetisk spion', men historikere har nu stillet sig tvivlende over for den påstand
  2. Da mennesket blev myndigt
    Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens
  3. Psykopatens tidsalder
    Psykopaten er måske ved at overtage narcissistens plads som tidens fremherskende socialkarakter. Et samfund, hvor omskiftelighed er normen, og mennesker i stigende grad bedømmes på ydre fremtræden, begunstiger psykopatens livsstrategier. Men hvori består psykopatens helt særlige magt over andre mennesker
  4. Det begyndte med bystaten
    En verdenshistorisk teori om bystater versus makrostater
  5. Den nordirske konflikt er ikke religiøs
    Hvis religion var grundlæggende for konflikten i Nordirland, ville konflikten løses, i takt med at de britiske, irske og nordirske samfund blev sekulariserede, men det er ikke sket. Årsagen til konflikten skal findes andetsteds
  6. Danmark som tysk delstat ville højst have holdt 50 år
    Christian IX tilbød den danske stat til tyskerne efter nedlaget i 1864. Vi havde måske været dårligere demokrater, mere kulturelt konservative og høfligere, men vi var ikke blevet nazister, hvis tyskerne havde takket ja
  7. Argentinas ydmygelse i Falklandskrigen spøger stadig
    Det er til april 30 år siden Argentina invaderede Falklandsøerne. Selv om øerne kun meget kortvarigt har været under argentinsk flag, siden briterne tog dem i 1833, er de sydatlantiske øer stadig et meget ømtåleligt stridspunkt i dagens Argentina. Mange vil have dem tilbage til Argentina pga. olie
  8. Republikanske vælgere frygter indvandrere
    Ulovlig immigration er så småt ved at blive en varm kartoffel i valgkampen. Selv i små stater, hvor indvandrere ikke udgør mere end 5 pct. af befolkningen, kræver Republikanere handling