Menu
Log ind

Emne

Sydslesvig

Vester Sottrup ved Sønderborg har hængt kopier af gamle valgplakater op i gaderne, for at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. 

Derfor er det stadig svært at skrive Hadersleben under Haderslev på et skilt i Sønderjylland

For 100 år fik sønderjyderne den mulighed selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre. Det er enestående og værd at markere. Men når vi i år fejrer Genforeningen, må vi ikke glemme, at al grænsedragning starter med en konflikt
Bertel Haarder (V) spørger: ’Kan ’Hjorten ved skovsøen’ ikke være lige så god som van Goghs ’Broen ved Arles’?’ Svaret er nej! Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så kan du være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig’.

’Der er faktisk noget, der hedder kvalitet’

Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder
Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet

Lige over grænsen

Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet

Luk dog mindretalsskolerne i Sydslesvig

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og vedligeholdt 'mindretal'
Oplæsning. I Flensborg er den officielle holdning, at forholdet mellem tyskere og danskere er rigtig godt. Men der er stadig mange uforløste konflikter. Her er det kunstens opgave at bryde overfladen.

Den, som blinker, er bange for fortiden

Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge
Tysklands sorbiske mindretal føler sig trængt, og de demonstrerede derfor for første gang nogensinde i Berlin i torsdags. Iklædt folkedragt.

Sorberne til kamp for deres kultur

Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt
Vil vælge. Nogle politikere og lærere prøver stadig at presse unge til en klar stillingtagen: enten dansk eller tysk. Men for de unge, der dagligt lever grænselivet, ser det anderledes ud. De vil vælge på tværs af grænserne og har ikke behov for at binde deres valg op på et tilhørsforhold.

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske euro- pæiske grænsemindretal

Grænselandet

Landegrænser ligger aldrig fast, men fastlægges af sindelag. Derfor er Søren Krarups drillende pointe om, at der til enhver tid kan afholdes folkeastemning om grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke så malplaceret endda

Vage terræner

Dem vil vi gerne have flere af, jo vagere jo bedre og koste hvad det vil

Dansk Samling

AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...

Sider

Mest læste

  1. Grænser for folkeafstemning
    Det fungerede jo i Sønderjylland, hvorfor kan folk i Kosovo og Ukraine så ikke også stemme om, hvor de vil høre til? – kunne man spørge. Men så enkelt er det ikke
  2. Dansk Samling
    AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...
  3. I grænselandet må de vente med tyske familiebesøg, fyldte sommerhuse og genforeningsfester
    I det sønderjyske grænseland er indbyggerne vant til ubesværet at kunne krydse grænsen. Men nu står sommerhusene tomme, fejringen af Genforeningen er paradoksalt nok bremset af den lukkede grænse, og 55-årige Babette Ehlers kan ikke besøge sin demente mor i Tyskland
  4. EU-skepsis og tyskerhad bag Euregio-modstand
    Problemet er, at Europa-retorik lyder godt i tyske ører, men provokerer flertallet af danskere Trods det beskedne fremmøde ved lørdagens "menneskemur" ved grænsen til Tyskland kan man roligt slå fast, at Euroregion Slesvig har formået at komme på den offentlige dagsorden på en måde, som sønderjyske spørgsmål ellers aldrig gør...
  5. Den hellige jord
    For mange serbere står Kosovo-provinsen som serbernes hellige land, uden hvilket nationen vil være berøvet sin sjæl og sine rødder Kosovo var i det middelalderlige Serbien både politisk og kulturelt et kerneområde...
  6. Søren Krarup på rov
    HVOrdan ville reaktionen være i Danmark, hvis et markant medlem af den tyske Forbundsdag fremlagde forslag om, at den nuværende grænse ved Kruså skulle rykkes nordpå til den gamle ved Kongeåen? Svaret er indlysende...
  7. Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?
    Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske euro- pæiske grænsemindretal
  8. Den, som blinker, er bange for fortiden
    Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge