Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

Sydslesvig

Vester Sottrup ved Sønderborg har hængt kopier af gamle valgplakater op i gaderne, for at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. 

Derfor er det stadig svært at skrive Hadersleben under Haderslev på et skilt i Sønderjylland

For 100 år fik sønderjyderne den mulighed selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre. Det er enestående og værd at markere. Men når vi i år fejrer Genforeningen, må vi ikke glemme, at al grænsedragning starter med en konflikt
Bertel Haarder (V) spørger: ’Kan ’Hjorten ved skovsøen’ ikke være lige så god som van Goghs ’Broen ved Arles’?’ Svaret er nej! Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så kan du være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig’.

’Der er faktisk noget, der hedder kvalitet’

Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder
Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet

Lige over grænsen

Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet

Luk dog mindretalsskolerne i Sydslesvig

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og vedligeholdt 'mindretal'
Oplæsning. I Flensborg er den officielle holdning, at forholdet mellem tyskere og danskere er rigtig godt. Men der er stadig mange uforløste konflikter. Her er det kunstens opgave at bryde overfladen.

Den, som blinker, er bange for fortiden

Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge
Tysklands sorbiske mindretal føler sig trængt, og de demonstrerede derfor for første gang nogensinde i Berlin i torsdags. Iklædt folkedragt.

Sorberne til kamp for deres kultur

Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt
Vil vælge. Nogle politikere og lærere prøver stadig at presse unge til en klar stillingtagen: enten dansk eller tysk. Men for de unge, der dagligt lever grænselivet, ser det anderledes ud. De vil vælge på tværs af grænserne og har ikke behov for at binde deres valg op på et tilhørsforhold.

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske euro- pæiske grænsemindretal

Grænselandet

Landegrænser ligger aldrig fast, men fastlægges af sindelag. Derfor er Søren Krarups drillende pointe om, at der til enhver tid kan afholdes folkeastemning om grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke så malplaceret endda

Vage terræner

Dem vil vi gerne have flere af, jo vagere jo bedre og koste hvad det vil

Dansk Samling

AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...

Sider

Mest læste

  1. Grænser for folkeafstemning
    Det fungerede jo i Sønderjylland, hvorfor kan folk i Kosovo og Ukraine så ikke også stemme om, hvor de vil høre til? – kunne man spørge. Men så enkelt er det ikke
  2. Skal Struensees ukendte efterkommere være danske statsborgere?
    Den nylige, men udskældte aftale om dansk indfødsret letter adgangen for dansksindede sydslesvigere. Bemærkelsesværdigt er, at også dansksindede fra Holsten får samme muligheder. Hvorfor så ikke også Altona, hvor Struensee kom fra?
  3. Genforeningen i 1920: Det gjaldt også om at vælge korn og flæsk
    Den 10. februar 1920 stemte Sønderjylland sig hjem til Danmark. Det er en historie præget af tilfældigheder, storpolitiske rammer og national længsel. For Informations tysklandskorrespondent har en tur rundt i grænselandet rejst spørgsmålet: Hvor længe kan fædrelandsfølelsen bestå?
  4. Modersmål er hjertets sang
    Alle elever skal lære dansk – men for indvandrerbørn bør modersmålsunder-visningen komme oveni som kulturfag og spille bedre sammen med skolens andre fag Retfærd & Velfærd Hvis man er født og opvokset i Danmark og agter at blive her, så er ens modersmål dansk«, udtalte Socialdemokratiets næstformand Lene Jensen op til partiets kongres fornylig...
  5. Sorberne til kamp for deres kultur
    Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt
  6. Dansk Samling
    AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...
  7. Med klap for øjet i grænselandet
    100 instruktive siders indføring i den uimodsigeligt komplicerede historie om Slesvig og Holsten, hvor spørgsmålet om dansk og/eller tysk er noget mere nuanceret, end det blafrende nationale føleri ellers lader forstå
  8. Den hellige jord
    For mange serbere står Kosovo-provinsen som serbernes hellige land, uden hvilket nationen vil være berøvet sin sjæl og sine rødder Kosovo var i det middelalderlige Serbien både politisk og kulturelt et kerneområde...