Emne

Sydslesvig

Leder
10. februar 2020

Derfor er det stadig svært at skrive Hadersleben under Haderslev på et skilt i Sønderjylland

For 100 år fik sønderjyderne den mulighed selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre. Det er enestående og værd at markere. Men når vi i år fejrer Genforeningen, må vi ikke glemme, at al grænsedragning starter med en konflikt
Vester Sottrup ved Sønderborg har hængt kopier af gamle valgplakater op i gaderne, for at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. 
Interview
13. august 2012

’Der er faktisk noget, der hedder kvalitet’

Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder
Bertel Haarder (V) spørger: ’Kan ’Hjorten ved skovsøen’ ikke være lige så god som van Goghs ’Broen ved Arles’?’ Svaret er nej! Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så kan du være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig’.
Nyhed
2. januar 2012

Lige over grænsen

Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet
Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet
Kommentar
8. juli 2010

Luk dog mindretalsskolerne i Sydslesvig

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og vedligeholdt 'mindretal'
Baggrund
8. oktober 2009

Den, som blinker, er bange for fortiden

Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge
Oplæsning. I Flensborg er den officielle holdning, at forholdet mellem tyskere og danskere er rigtig godt. Men der er stadig mange uforløste konflikter. Her er det kunstens opgave at bryde overfladen.
3. juni 2008

Sorberne til kamp for deres kultur

Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt
Tysklands sorbiske mindretal føler sig trængt, og de demonstrerede derfor for første gang nogensinde i Berlin i torsdags. Iklædt folkedragt.
18. januar 2008

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske euro- pæiske grænsemindretal
Vil vælge. Nogle politikere og lærere prøver stadig at presse unge til en klar stillingtagen: enten dansk eller tysk. Men for de unge, der dagligt lever grænselivet, ser det anderledes ud. De vil vælge på tværs af grænserne og har ikke behov for at binde deres valg op på et tilhørsforhold.
12. januar 2008

Grænselandet

Landegrænser ligger aldrig fast, men fastlægges af sindelag. Derfor er Søren Krarups drillende pointe om, at der til enhver tid kan afholdes folkeastemning om grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke så malplaceret endda
Kommentar
10. november 2007

Vage terræner

Dem vil vi gerne have flere af, jo vagere jo bedre og koste hvad det vil
19. oktober 1996

Dansk Samling

AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...

Sider

  • Baggrund
    8. oktober 2009

    Den, som blinker, er bange for fortiden

    Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge
    Oplæsning. I Flensborg er den officielle holdning, at forholdet mellem tyskere og danskere er rigtig godt. Men der er stadig mange uforløste konflikter. Her er det kunstens opgave at bryde overfladen.
  • 12. januar 2008

    Grænselandet

    Landegrænser ligger aldrig fast, men fastlægges af sindelag. Derfor er Søren Krarups drillende pointe om, at der til enhver tid kan afholdes folkeastemning om grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke så malplaceret endda
  • 7. maj 1997

    Fra grænse og til grænse

    EUROREGION Slesvig dækker geografisk en gammel dansk drøm om det sydlige Jylland. Drømmen næredes af fortalerne for den såkaldte Ejder-politik og formuleredes meget indlysende som: Danmark til Ejderen...
  • Kronik
    8. januar 2000

    Det nationale demokrati

    Nationens fornemste kvalitet er at være rammen om demokratiske rettigheder og medborgerligt ansvar. Den ramme skrider, hvis EU udvides til en egentlig statsdannelse Lørdagskronikken Nationalisme-beskyldninger florerer i den politiske debat...
  • 15. oktober 1997

    Frikadellens flugt

    Det er ikke kun muslimerne og deres danske medløbere, der truer den danske frikadelle. Den trues også indefra Herhjemme Den danske frikadelle er truet af udslettelse. Det har jeg læst i Ekstra Bladet, hvor flere af bladets læserbrevskribenter har udtrykt bekymring for denne bærer af alt hvad der er dansk og vort...
  • Kronik
    27. maj 2021

    Hovedstaden har mistet interessen for Sønderjylland. Det er tegn på en succesfuld genforening

    Gennem de seneste 100 år har der ofte været et særligt fokus på sønderjyderne i grænselandet til Tyskland. Sønderjyder kan begræde, at dette fokus er forsvundet, men det er også et udtryk for, at genforeningen er lykkedes, skriver historiker Carsten Porskrog Rasmussen i denne kronik
    Genforeningsmonumentet påTrianglen på Østerbro i København bliver fremover oplyst. Med et lille års forsinkelse har en festival i denne måned været dedikeret genforeningen i 1920.
  • 2. juni 2007

    Ånden fra Askov

    Debatmiljøet på 70'ernes Askov Højskole, hvor intellektuelle, kunstnere og besynderlige teologer fra vidt forskellige teoretiske positioner mødtes i fri meningsudveksling, er stærkt savnet i en tid, hvor kulturelle og politiske positioner er blevet mere og mere fastlåste
  • Feature
    8. februar 2020

    Genforeningen i 1920: Det gjaldt også om at vælge korn og flæsk

    Den 10. februar 1920 stemte Sønderjylland sig hjem til Danmark. Det er en historie præget af tilfældigheder, storpolitiske rammer og national længsel. For Informations tysklandskorrespondent har en tur rundt i grænselandet rejst spørgsmålet: Hvor længe kan fædrelandsfølelsen bestå?
    Christian X med præstedatteren Johanne. Hendes mor havde blot løftet pigen op for at overrække en blomsterbuket, men kongen tog pigen helt op på hesten og red med hende gennem folkemængden ved Frederikshøj.