Emne

Sydslesvig

Derfor er det stadig svært at skrive Hadersleben under Haderslev på et skilt i Sønderjylland

For 100 år fik sønderjyderne den mulighed selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre. Det er enestående og værd at markere. Men når vi i år fejrer Genforeningen, må vi ikke glemme, at al grænsedragning starter med en konflikt

’Der er faktisk noget, der hedder kvalitet’

Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder

Lige over grænsen

Billige øl, rejer, vin, sødemiddel og en halv liter piskefløde for 2,95. Danskerne spenderede sidste år for 12 mia. kroner i grænsebutikkerne. Information er taget på fotoreportage til grænselandet

Luk dog mindretalsskolerne i Sydslesvig

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og vedligeholdt 'mindretal'

Den, som blinker, er bange for fortiden

Knud Romers bog 'Den som blinker er bange for døden' blev for et år siden dømt for kontroversiel i sin beskrivelse af danskernes had til tyskere til at blive læst i grænsebyen Flensborg. Men i år blev bogen læst op og diskuteret offentligt i byen på forskellige måder hver dag i en uge

Sorberne til kamp for deres kultur

Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske euro- pæiske grænsemindretal

Grænselandet

Landegrænser ligger aldrig fast, men fastlægges af sindelag. Derfor er Søren Krarups drillende pointe om, at der til enhver tid kan afholdes folkeastemning om grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke så malplaceret endda

Vage terræner

Dem vil vi gerne have flere af, jo vagere jo bedre og koste hvad det vil

Dansk Samling

AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...

Sider

Mest læste

  1. Det fungerede jo i Sønderjylland, hvorfor kan folk i Kosovo og Ukraine så ikke også stemme om, hvor de vil høre til? – kunne man spørge. Men så enkelt er det ikke
  2. Den nylige, men udskældte aftale om dansk indfødsret letter adgangen for dansksindede sydslesvigere. Bemærkelsesværdigt er, at også dansksindede fra Holsten får samme muligheder. Hvorfor så ikke også Altona, hvor Struensee kom fra?
  3. Den 10. februar 1920 stemte Sønderjylland sig hjem til Danmark. Det er en historie præget af tilfældigheder, storpolitiske rammer og national længsel. For Informations tysklandskorrespondent har en tur rundt i grænselandet rejst spørgsmålet: Hvor længe kan fædrelandsfølelsen bestå?
  4. Alle elever skal lære dansk – men for indvandrerbørn bør modersmålsunder-visningen komme oveni som kulturfag og spille bedre sammen med skolens andre fag Retfærd & Velfærd Hvis man er født og opvokset i Danmark og agter at blive her, så er ens modersmål dansk«, udtalte Socialdemokratiets næstformand Lene Jensen op til partiets kongres fornylig...
  5. Sorberne, det mindste slaviske folk i Europa, demonstrerede i torsdags i Berlin for deres ret til at overleve kulturelt. Statsstøtten til mindretallet er blevet beskåret, og sorberne frygter, at deres sprog vil gå tabt
  6. AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi...
  7. 100 instruktive siders indføring i den uimodsigeligt komplicerede historie om Slesvig og Holsten, hvor spørgsmålet om dansk og/eller tysk er noget mere nuanceret, end det blafrende nationale føleri ellers lader forstå
  8. For mange serbere står Kosovo-provinsen som serbernes hellige land, uden hvilket nationen vil være berøvet sin sjæl og sine rødder Kosovo var i det middelalderlige Serbien både politisk og kulturelt et kerneområde...