Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

sygdomme

Sheila Moberg blev i foråret 2020 syg med influenzalignende symptomer, men hun fik ikke taget en PCR-test, da man på det tidspunkt testede langt mindre end i dag. Siden sygdommen har Sheila Moberg oplevet en lang række symptomer, som hun tror kan være senfølger efter corona.

Coronasenfølger er diffuse størrelser. Læger og patienter er ikke altid enige om, hvornår de er reelle

Mange danskere har coronasenfølger, og der er stort pres på landets senfølgeklinikker. Men fordi sygdommen er ny, er der også stor usikkerhed om, hvornår der er tale om faktiske senfølger, og hvornår patienternes oplevelser har en psykologisk forklaring. Sheila Moberg er en af dem, der selv mener, at hun har senfølger, selv om lægerne ikke er enige
Falcks corona testcenter i Scandinavian Congress Center i Aarhus.

Corona har ændret vores forhold til sygdom og død. Men er forandringerne kommet for at blive?

Under coronapandemien har vi som samfund taget radikale midler i brug i forhold til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Eksperter mener, balancen på nogle områder er tippet, og det er vigtigt, at vi igen får normaliseret vores forhold til sygdom og død
Trods et skrantende manuskript formår Fabrice Luchini og Patrick Bruel at charmere i hovedrollerne i den franske ’På kanten af livet’, hvor to barndomsvenner må forlige sig med den enes terminale diagnose

Franske Fabrice Luchini og Patrick Bruel diagnoseforvekslingshygger i ’På kanten af livet’

Trods et skrantende manuskript formår Fabrice Luchini og Patrick Bruel at charmere i hovedrollerne i den franske ’På kanten af livet’, hvor to barndomsvenner må forlige sig med den enes terminale diagnose
Trods ekstreme smittetal i Indien vurderer eksperter ikke umiddelbart, at de indiske varianter af corona udgør en særskilt trussel mod epidemikontrollen i Danmark.

Trods indisk coronakatastrofe maner danske eksperter til ro om ny variant

På kun lidt over en måned er Indiens smittetal 12-doblet, og i Danmark er den indiske variant nu konstateret i 15 tilfælde. Alligevel bør den ikke give anledning til særlig bekymring herhjemme, påpeger eksperter
»Der skal være plads til forskellighed, også i den måde, vi taler om kræft på,« skriver Maria Kristiansen i denne kronik.

Mænds kræftsprog handler om løsninger og om ikke at lade kræften overtage hele livet

Mænds kræftsprog er præget af handling og løsninger. Denne tilgang handler ikke kun om at overvinde sygdommen, men også om at bevare sin rolle som mand, far, chef, og ikke udelukkende blive reduceret til enten kræftkæmper eller -offer, skriver forskningsgruppeleder og lektor i personcentreret behandling Maria Kristiansen i denne kronik

Kræftpatienter er forskellige, og det er vores sprog derfor også. Det må vi lære at rumme

Der er stor forskel på kræftpatienters virkelighed og dermed også på det sprog, vi bruger til at beskrive den. Derfor skal vi ikke prøve at skabe et standardsprog, men i stedet rumme, at man kan have gavn af forskellige metaforer, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i dette debatindlæg

Døden giver livet mening. Det ved mennesker, der har set døden i øjnene

At vide, at man skal dø, gør intet for at forskønne livet. Men da min mand først lå for døden og siden blev helbredt, ændrede det vores perspektiv. Vi har set døden i øjnene. Og for os er den en daglig påmindelse om at nyde hvert øjeblik, vi har, skriver Marie Trout i dette debatindlæg
Lykke Kjærside oplevede, at hendes sorg over Gunnars sygdom begyndte tidligere end for mange andre, der kendte ham.

Ventesorg er et overset fænomen blandt pårørende til demensramte

Mange pårørende til personer med demens lider af såkaldt ventesorg, som rammer, længe før den demente dør. Lykke Kjærside på 29 år har netop mistet sin demente far efter et sygdomsforløb på 15 år. For hende var omverdenens manglende forståelse for ventesorgen noget af det sværeste ved forløbet
Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet. Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne

Brevkassen: Hvor meget skal jeg beskytte min søn?

Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet. Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne

For mange patienter og pårørende er kræftsygdommen en kamp, der skal vindes

Som læge hos Kræftens Bekæmpelse møder jeg både patienter, der ikke bryder sig om kampmetaforer i forbindelse med kræft, men også mange patienter, der finder energi i oplevelsen af, at de selv kan gøre noget for at påvirke udfaldet af sygdommen. Vi skal rumme begge grupper, skriver Niels Kroman i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Coronasenfølger er diffuse størrelser. Læger og patienter er ikke altid enige om, hvornår de er reelle
    Mange danskere har coronasenfølger, og der er stort pres på landets senfølgeklinikker. Men fordi sygdommen er ny, er der også stor usikkerhed om, hvornår der er tale om faktiske senfølger, og hvornår patienternes oplevelser har en psykologisk forklaring. Sheila Moberg er en af dem, der selv mener, at hun har senfølger, selv om lægerne ikke er enige
  2. Du kan selv vælge dit barns køn
    Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  3. Mussolinis krop
    Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  4. Mysteriet om 'morgellons kløe'
    En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  5. 'Ingen i Danmark troede på mig'
    Sadet Daniels fik i 2006 diagnosen stress - i virkeligheden havde hun borrelia, men den danske test var negativ. I Tyskland fik hun konstateret borrelia, men selv om hun havde en positiv test i hånden, ville de danske læger ikke anerkende hendes sygdom, og hun måtte selv betale for behandlingen. I dag er hun rask
  6. Fransk alkoholfortrængning
    Franskmændene har et alkoholproblem, men i et land, hvor vanen med at indtage mere eller mindre dyre dråber bogstavelig talt kommer ind med modermælken, er det en sej kamp at komme til orde
  7. Carsten Niebuhrs liv og levned
    Carsten Niebuhrs søn skrev en meget oplysende biografi om sin far, hvor handefinerer ham som en af de sidste europæere, der endnu kunne se orienten uden at instrumentalisere det ind i en europæisk magtkultur
  8. Lisbeth kan ikke få luft
    For anden gang i sit 66-årige liv er Lisbeth Lyngaard Henriksen på hospice. Hun har KOL og er døende. Det har hun været siden 2015, hvor hendes læge sagde, at det kun var et spørgsmål om »uger og måneder«. Siden har han kaldt hende »prognostisk utilregnelig«. Nu føles døden tættere på, og der er tre ting, Lisbeth gerne vil nå, før hun tager herfra