Emne

sygdomme

Ferieminder: En lortedag i det gamle Sovjet

Der er intet som sygdom, der kan ødelægge en ferie. Pludselig skal man bruge sine dyrebare fridage på lægebesøg, bureaukrati og medicin. Det vigtigste er, at man holder hovedet koldt og undgår at gå i panik, hvilket er det modsatte af, hvad jeg gjorde

Stadig flere bliver smittet af sygdomme i mødet med kommunale institutioner

Flere danskere bliver smittet med utilsigtede sygdomme i mødet med sundhedsvæsnet og andre kommunale institutioner. Det er problematisk og kan i værste tilfælde have døden til følge. Af samme grund bør vi fremskynde de hygiejniske løsninger, der allerede eksisterer, skriver Lars Corlin Christensen i dette debatindlæg

Jeg tager ansvar for min seksualitet, når jeg tager den hivforebyggende PrEP-pille

Efter at jeg stod offentligt frem med, at jeg tager den hivforebyggende PrEP-medicin, er jeg blevet mødt med anklager om, at jeg ikke tager ansvar for min egen seksuelle adfærd. Men jeg tager netop både moralsk og økonomisk ansvar, skriver Martin Dover i dette debatindlæg

»‘Kultur på recept’ lyder forfærdeligt, jeg ville ikke bryde mig om, at man fik ordineret en af mine bøger som levertran«

Det er ikke uden modstand, at kunst- og kulturaktiviteter er rykket ind på sundhedsområdet. Information har talt med en forfatter, en direktør, en musiker og en dekan, som alle er kritiske over for at definere kunsten ud fra sin nytteværdi

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig

Hvert år bør vi minde folk om at tage stilling til organdonation

Jeg håber, kære politikere, at I vil tage organdonation op til diskussion og finde mulige alternativer til vores nuværende ordning. Det vil betyde enormt meget for min familie og for andre familier i en lignende situation

Hvorfor bruger vi alle pengene på nogle sygdomme frem for andre?

Jeg er forundret over, at kræft og diabetes får både kæmpe kampagner og masser af forskningskroner, imens kol, overvægt og fedtlever bliver taget langt mindre alvorligt

De seneste to år har vi behandlet 50.000 flere patienter, men der er grænser for vores fysiske formåen

Når jeg som sygeplejerske står sammen med Hannes familie og skal sige farvel, så bør vores velfærdssamfund kunne bære, at familien kan tage afsked på deres egen måde

Afvisning af kølehættebehandling viser et endimensionelt syn på sygdom

Naturligvis er hårtab ikke det vigtigste i forbindelse med en kræftsygdom, men hvis man for omkring 1.400 kroner kan sikre et bedre sygdomsforløb for patienterne – hvis man kan gøre, så kvinderne ikke bliver mindet om deres sygdom konstant og måske ligefrem føler sig mindre syge – ja, så er det måske ikke så dumt givet ud endda

Sider

Mest læste

  1. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  2. Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  3. På kun lidt over en måned er Indiens smittetal 12-doblet, og i Danmark er den indiske variant nu konstateret i 15 tilfælde. Alligevel bør den ikke give anledning til særlig bekymring herhjemme, påpeger eksperter
  4. Det påvirker os psykologisk, når en krise som coronapandemien ændrer de samfundsnormer, vi kender, fortæller to krisepsykologer. Men selv om frygt, usikkerhed og isolation dominerer nu, vil vores adfærd formentlig hurtigt normaliseres, når krisen er ovre
  5. De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære. Selv kalder de sig el-overfølsomme, men i sundhedssystemet bliver de afvist. Information har set nærmere på en lidelse, der gør mennesker til flygtninge
  6. Mænds kræftsprog er præget af handling og løsninger. Denne tilgang handler ikke kun om at overvinde sygdommen, men også om at bevare sin rolle som mand, far, chef, og ikke udelukkende blive reduceret til enten kræftkæmper eller -offer, skriver forskningsgruppeleder og lektor i personcentreret behandling Maria Kristiansen i denne kronik
  7. En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  8. Mange pårørende til personer med demens lider af såkaldt ventesorg, som rammer, længe før den demente dør. Lykke Kjærside på 29 år har netop mistet sin demente far efter et sygdomsforløb på 15 år. For hende var omverdenens manglende forståelse for ventesorgen noget af det sværeste ved forløbet