Emne

sygehusvæsenet

Hvis anden coronabølge rammer, så husk på, at vi sygeplejersker også har familier at passe

Coronakrisen må ikke bruges til at snige et daglejerprincip ind ad bagdøren, hvor vi sygeplejersker skal vænne os til at blive kastet rundt mellem afdelinger uden faste vagtplaner. Der er grænser for, hvor fleksible vi kan være, hvis arbejds- og privatlivet skal hænge sammen, skriver fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i dette debatindlæg

»Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda

Nærhed er nøgleordet i sundhedspolitik – i Gram frygter de, at det er varm luft

Der er blevet længere mellem sygehusene i Danmark. Det har været prisen for at skabe et bedre og mere specialiseret sundhedsvæsen, og udviklingen har været nødvendig, siger ekspert. Regeringens sundhedsreform skal nu genskabe noget af nærheden, men i Sønderjylland frygter man, at det betyder mere centralisering

Læge: Vi bør centralisere sygehusvæsenet og placere læger i alle ledelseslag

Regeringen er på vej med et udspil på sundhedsområdet, som siges at have fokus på det nære sygehusvæsen. Men det er det forkerte sted at sætte ind: en afskaffelse af regionerne er den eneste løsning på hospitalernes store problemer

Vi skal øve os i at se døden i øjnene

På hospitalet er døden et vilkår, men det kan være svært at acceptere for pårørende, der har en tendens til at klage, som om tilstrækkeligt gode behandlinger skulle kunne forhindre død i det hele taget

Politikere: Alle døende har krav på lindrende indsats

»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
Døden i velfærdsstaten

Der står ’lige adgang’ i Sundhedsloven, men uligheden følger os ind i døden

Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor

Jeg svigter mine patienter, fordi sundhedsministeren svigter mig

Vi taler utrolig meget om omsorgssvigt i vores sundhedssystem. Jeg skammer mig, men jeg kan ikke være andet end enig i, at det finder sted … hver dag. Jeg forsøger mit bedste, men jeg svigter også. For hvis jeg skal vælge, om jeg får givet medicin, eller om jeg skal sørge for en tør ble, så vælger jeg altså medicin. Det er ikke værdigt, og det er mig, der svigter dig

Mordor ligger ved afkørslen til Herlev

Da jeg mistede min mor til kræft, mødte jeg et offentligt sygehussystem, der var udsultet og kaotisk. Et system, der efterlod min mor savlende i en kørestol. Et system, der er på randen af sammenbrud

Sider

Mest læste

  1. Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
  2. Lægerne har i årtier befundet sig allerøverst i samfundshierarkiet. Lige under Gud, som en af dem siger det. Men befolkningens tillid til lægestanden er faldende, og unge mennesker har mindre respekt for lægerne end de ældre. Det skyldes internettet, uddannelsesniveauet og en særlig livsløgn, som i disse år er ved at blive afsløret
  3. Som sygeplejerske skammer jeg mig over hver dag at se omsorgssvigt i sundhedssystemet. Hver eneste dag! Jeg forsøger at gøre det bedste for mine patienter, for jeg elsker dem, men det er umuligt for mig at gøre det godt nok
  4. Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor
  5. Heidi Christensen blev midt i sin fødsel bedt om at køre til et andet hospital på grund af pladsmangel. Hendes tur på motorvejen mellem de to hospitaler er et symptom på det stigende pres på fødeafdelingerne – i en tid, hvor forskning viser, at det både er bedre for kvinden og samfundsøkonomien at prioritere trygge rammer for den fødende
  6. ’Helbrede, lindre, trøste’. Det er lægens tre opgaver, og de er i princippet ligestillede. Men i praksis er næsten al fokus på helbredelse, mens hensynet til patientens behov for forståelse, information, samtale og dialog er nedprioriteret – måske på grund af manglende tid, måske på grund af manglende uddannelse
  7. Lægevidenskaben kæmper så indædt for livet og helbredelsen, at vi har svært ved at give dødeligt syge den fred, de har krav på
  8. På hospitalet er døden et vilkår, men det kan være svært at acceptere for pårørende, der har en tendens til at klage, som om tilstrækkeligt gode behandlinger skulle kunne forhindre død i det hele taget