Emne

systemkritik

De tager verden tilbage

Vi fortæller i dagens særavis om dem som ikke vender sig væk fra det politiske system, fordi de har givet op, men fordi de selv vil tage fat.

Derfor hader tyrkerne akademikere

Der er en lang antiintellektuel tradition i Tyrkiet, som historisk knytter an til både magtens frygt for ubelejlig kritik og de veluddannedes foragt for folket

’Vi er i en fucked up æra i Tyrkiet. Og kunsten må ikke tale om det’

I Tyrkiet lader mange kunstnere, som om intet har ændret sig efter kupforsøget i juli, mens regeringen fængsler stadig flere systemkritikere. Contemporary Istanbul skulle have været en festdag for kultureliten, men kunstmessen undslap ikke islamisternes censur. Stemningen synes håbløs – for er det virkelig værd at ryge i fængsel for sin kunst?

»Vi har betalt kampen for værdighed og frihed med vores liv i flere generationer«

Hvad blev der af de sekulære aktivister og systemkritikere, der startede det syriske oprør? Syriens mest respekterede dissident, forfatteren Yassin al-Haj Saleh, har mistet sit land, sin hustru og sin selvkontrol. Hans historie er også historien om, hvordan det gik for de mennesker, der drømte om retfærdighed og demokrati, men blev mødt med diktaturets vold og sekterisme - og med forræderi fra de vestlige politiske kræfter, der havde været deres forbilleder

Sider

Mest læste

  1. Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det ind imellem bliver lidt sygt
  2. Censurerede værker af kinesiske systemkritikere gør sig godt i Vesten. Men når vi læser kinesisk litteratur, som kinesere ikke selv har adgang til eller selv fravælger, får vi ikke den fælles referenceramme, som ellers er litteraturens styrke
  3. Kinas klapjagt på dissidenter er nu global. Selv efter at kinesere er flygtet ud af landet, forsøger kommunistpartiet at undertrykke deres kritiske stemmer gennem pres og tvang. Også Europa og europæiske statsborgere rammes
  4. Der er en lang antiintellektuel tradition i Tyrkiet, som historisk knytter an til både magtens frygt for ubelejlig kritik og de veluddannedes foragt for folket