Menu
Log ind

Emne

tabu

Første gang Lisbeth var på Svanevig Hospice, boede hun på stue 12, som hun kalder suiten. Den har nemlig udsigt ud over fjorden. I dag bor hun med udsigt til markerne.

Lisbeth kan ikke få luft

For anden gang i sit 66-årige liv er Lisbeth Lyngaard Henriksen på hospice. Hun har KOL og er døende. Det har hun været siden 2015, hvor hendes læge sagde, at det kun var et spørgsmål om »uger og måneder«. Siden har han kaldt hende »prognostisk utilregnelig«. Nu føles døden tættere på, og der er tre ting, Lisbeth gerne vil nå, før hun tager herfra
På Sexologisk Klinik behandles mænd, som ikke har lyst til sex. I dag kan de fleste fysiske problemer afhjælpes med Viagra eller et af de andre potensmidler – men hvad med de mænd, som ikke har lyst? Vi har mange kulturelle fortællinger om mænds seksualitet – mænd har altid lyst, tror vi, siger Annamaria Giraldi, professor og overlæge på Sexologisk Klinik.

Selv mænd har ikke altid lyst til sex

Sexologisk Klinik behandler mænd, som ikke har lyst til sex. Og det kan være svært at tale om, fortæller professor og overlæge Annamaria Giraldi. For mænd har altid lyst, tror vi. Om så bomberne falder dem om ørerne

Arbejdspladserne skal ind i kampen mod partnervold i hjemmet

Partnervold koster dyrt både for den enkelte og for samfundet. Arbejdspladserne skal være rustet til at spotte og hjælpe en voldsudsat kollega, skriver Majbrit Berlau og Lisbeth Jessen i dette debatindlæg
Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg

Sorgen over afdøde er en naturlig del af livet, men alligevel giver vi den ikke plads

Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg
Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold

Vi ser et monster i stedet for et medmenneske, og herved bliver vi blinde

Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold
Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende

Derfor giver vi ordet til en mand, der har slået ihjel

Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende
Jan Andersen dræbte sit eget barn. Han havde en svær barndom i en dysfunktionel familie, hvor han selv endte på børnehjem, og da han og barnets mor gik fra hinanden, så han datteren i en rolle som sig selv – og dræbte hende.

Jan Andersen dræbte sin datter. Her er hans version af, hvad der skete

Alene i 2017 var der 12 tilfælde af barnedrab i Danmark. Hvis man vil nedbringe tallet, hjælper det ikke at monstergøre os, der står bag gerningerne. At prøve at forstå en handling, er ikke det samme som at acceptere den
Der er tydeligvis noget, der ikke hænger sammen mellem måden, hvorpå vi har valgt at leve og indrette vores samfund, og hvordan vores psyke egentlig har det bedst, skriver dagens kronikør Sidsel Welden.

Vores depressioner bliver kun værre, når vi ikke tør tale om dem

Depression er en alvorlig sygdom. Ifølge WHO er der 300 millioner af os på verdensplan – alligevel er det ikke noget, vi taler åbent om. Og det er en unødvendig anstrengelse, som vi må gøre op med
Nærdødsoplevelser egner sig ikke som samtaleemne i kantinen, faktisk er emnet akavet i enhver situation. Som nærdødsoplever bliver man mødt med afvisninger, men særligt sundhedspersonale bør oplyses bedre, så de forstår den spirituelle oplevelse

Giv dog himlen en chance

Nærdødsoplevelser egner sig ikke som samtaleemne i kantinen, faktisk er emnet akavet i enhver situation. Som nærdødsoplever bliver man mødt med afvisninger, men særligt sundhedspersonale bør oplyses bedre, så de forstår den spirituelle oplevelse

Sider

Mest læste

  1. Jan Andersen dræbte sin datter. Her er hans version af, hvad der skete
    Alene i 2017 var der 12 tilfælde af barnedrab i Danmark. Hvis man vil nedbringe tallet, hjælper det ikke at monstergøre os, der står bag gerningerne. At prøve at forstå en handling, er ikke det samme som at acceptere den
  2. Jeg er stolt af at være luder, men hvordan fortæller man det til sine børns pædagog?
    Jeg kan sagtens være både en god mor og en dygtig sexarbejder, men det er stadig svært at få fortalt, at man arbejder i sexbranchen, når man står nede i sine børns børnehave
  3. Derfor giver vi ordet til en mand, der har slået ihjel
    Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende
  4. Når jeg er åben om mit homosexliv, viser folk sig som homofober
    Danskerne har accepteret homoseksualitet på et formelt og abstrakt politisk plan, men så snart det bliver konkret, tager de afstand fra mit homosexliv
  5. Jeg elsker (at piske) masochister
    Ifølge en række indlæg i Information er masochisme en pause fra det præstationsprægede samfunds krav om kontrol og selvforbedring. I så fald er jeg en slags coach. Vel at mærke af typen som pisker, giver ordrer, eller hvisker udspekulerede fantasier i øret på fastbundne moderne individer. Spændende, lad mig straks tage latexhandskerne på og begynde
  6. Det burde ikke være pinligt at være voksenjomfru
    Nogle gange følte jeg, at det var så akavet at afsløre, at jeg ikke havde haft sex, at jeg løj om det. Vi må gøre op med stigmatiseringen af voksne, der ikke har haft deres seksuelle debut
  7. Hvad er et tabu?
    Hvad var det mon lige der skete i den diskussion, der opstod i kølvandet på to unge kvinders udgivelse af en bog, hvor de prøver at bryde, hvad de kalder et ’tabu’ omkring menstruation? Var det måske noget større?
  8. Sorgen over afdøde er en naturlig del af livet, men alligevel giver vi den ikke plads
    Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg