På de danske revyscener er der er uenighed om, hvorvidt revyerne må lave sjov med etniske stereotyper eller kongehuset kort efter prins Henriks død. Men en konklusion er man fælles om: Revyens vigtigste formål er at fremkalde latter. Ellers vender publikum ikke tilbage, og så mister revyen sin rolle som talerør
Jeg brugte en sommer med udsigt til nøgne vægge, andres vanvid, mit eget og journaler, der kaldte mig angst. I dag har jeg sluppet angsten, men jeg er stadig bange for tabuet omkring psykiske lidelser
Hvad var det mon lige der skete i den diskussion, der opstod i kølvandet på to unge kvinders udgivelse af en bog, hvor de prøver at bryde, hvad de kalder et ’tabu’ omkring menstruation? Var det måske noget større?
For 15 år siden oplevede den grønlandske by Ilulissat en bølge af selvmord blandt unge. Byen besluttede sig for ikke at lade dødsfaldene passere i tavshed. I Grønland har en stigende åbenhed brudt de tabuer, der længe har omgærdet de mange selvmord. I dag mener flere, at den øgede åbenhed vil føre til et fald i antallet af selvmord
Vi ville være nået langt, hvis man kunne tale lige så uproblematisk om sin psykiske lidelse, som om sin astma – i sidste ende er begge dele lidelser, vi ikke er herre over, som begrænser vores evne i relation til andre. Det kan vi bare ikke.
Vi har været i krig i mange år, mit ansigt og jeg. En blodig krig med talrige ofre: Nervetråde er blevet skåret igennem, muskler er blevet opereret ud, ben er blevet skåret op, væv er blevet smadret, skåret væk, syet ind – og for hvis skyld?
Ifølge en række indlæg i Information er masochisme en pause fra det præstationsprægede samfunds krav om kontrol og selvforbedring. I så fald er jeg en slags coach. Vel at mærke af typen som pisker, giver ordrer, eller hvisker udspekulerede fantasier i øret på fastbundne moderne individer. Spændende, lad mig straks tage latexhandskerne på og begynde
På de danske revyscener er der er uenighed om, hvorvidt revyerne må lave sjov med etniske stereotyper eller kongehuset kort efter prins Henriks død. Men en konklusion er man fælles om: Revyens vigtigste formål er at fremkalde latter. Ellers vender publikum ikke tilbage, og så mister revyen sin rolle som talerør
Hvad var det mon lige der skete i den diskussion, der opstod i kølvandet på to unge kvinders udgivelse af en bog, hvor de prøver at bryde, hvad de kalder et ’tabu’ omkring menstruation? Var det måske noget større?
Vi har været i krig i mange år, mit ansigt og jeg. En blodig krig med talrige ofre: Nervetråde er blevet skåret igennem, muskler er blevet opereret ud, ben er blevet skåret op, væv er blevet smadret, skåret væk, syet ind – og for hvis skyld?
Jeg brugte en sommer med udsigt til nøgne vægge, andres vanvid, mit eget og journaler, der kaldte mig angst. I dag har jeg sluppet angsten, men jeg er stadig bange for tabuet omkring psykiske lidelser
