Menu
Log ind

Emne

teater

Michael Wilson, der er gæstende ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, kritiserede Teater Sort/ Hvids forestilling ’White Nigger/ Black Madonna’ for racial vold på et arrangement arrangeret af teatret.

»Uanset vejen derhen, så ender jeres lorteforestilling med, at sorte begår folkemord på hvide. Er det ikke et problem?«

Madame Nielsen og Christian Lollike blev mødt af et stormløb af vrede, sårede følelser og anklager om racisme, da Teater Sort/Hvid i weekenden havde inviteret til debatseminar om sin omdiskuterede forestilling ’White Nigger/Black Madonna’
Madame Nielsen døde som Claus Beck-Nielsen og genopstod som kvinden Madame Nielsen, der har hovedrollen i Sort/Hvids nye opsætning. 

’White Nigger/Black Madonna’ er egentlig bare lidt kedelig

Man kunne få tanken, at debatteatret Sort/Hvid er blevet et bedre mediebureau end teater. Men det giver heller ikke mening at betragte Lollike og Madame Nielsens uspændende 'White Nigger/Black Madonna' isoleret set. For er alt det, der omgiver forestillingen ikke netop del af den form for interaktionsteater, som både Sort/Hvid og Nielsen ellers bedriver?
Der eksperimenteres på livet løs på Aarhus Teater. Men til trods for Sofia Nolsøes slimindsmurte, kropslige præstation lander fokus alligevel på den klichefyldte tekst.

Tak for eksperimentet, og bedre held næste gang

To unge mennesker i undertøj. En stilren, hvid scenografi. En temmelig sortsynet tekst. Og en flok forventningsfulde publikummer. Det kunne lyde som opskriften på endnu en succes på Aarhus Teaters Studio-scene. I stedet bliver husdramatiker Peter-Clement Woetmanns nye forestilling, ’Lav Sol’, en lidt for overfladisk og klichefyldt fremtidsvision, der fungerer bedre som eksperiment end som færdig forestilling

Performancekunstens fravær i dansk presse er et kunsthistorisk blind spot

Informations kultursektion skyder forbi vores interesse, når det gælder scene- og performancekunst – nemlig den, der søger kunstneriske nybrud, diskursive udfordringer, udfordrende æstetik og genrekompleksitet
Madame Nielsen
Måske er det i virkeligheden Jimmy Jørgensen, jeg krænker, siger Madame Nielsen og råber ’Undskyld, Jimmy!’ ud i den prøvetomme teatersal.

»Noget af det vidunderlige i en fri verden er, at du har lov til at afprøve at være en anden«

De grænsesøgende teaterfolk Madame Nielsen og Christian Lollike lader hovedpersonen i deres nye stykke skifte race, hvilket ikke overraskende har udløst kritik. Men vi er nødt til at kunne prøve at være noget andet end det, andre opfatter os som, mener de. Derfor kan ’blackfacing’ og raceskift ikke være forbudte emner at tage op
Når teatret varedeklarerer ’Den kroniske uskyld’ som et »intimt drama«, er det ikke bare det intime livs uskyldstema, det henviser til. Man sidder så tæt på scenen på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet, at skuespillerne med deres meget kropslige optræden kan røre og flirte med publikum.

Elisa Kragerup gør alt gammelt til noget nyt og rørende

Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt
Med udnævnelsen af Kasper Holten som teaterchef får Det Kongelige Teater en chef, der virkelig elsker scenekunsten. Eneste bekymring må være, om han kommer til at favorisere opera

En rigtig teaterchef elsker teater

Med udnævnelsen af Kasper Holten som teaterchef får Det Kongelige Teater en chef, der virkelig elsker scenekunsten. Eneste bekymring må være, om han kommer til at favorisere opera
Det skønne Rusland
På den mere radikale politiske teaterscene må den mest omtalte instruktør være den autodidakte Kirill Serebrennikov.

Russisk teater lever af klassikerne – med tyranner som yndlingsemne

I nutidens Rusland dyrkes teaterklassikere med opsætninger, der bliver på repertoiret i årevis. Men også med nye skandaleforestillinger, der kæmper med censuren
De ungarske dansere Aron Darabont og Gabriella Bacsó udlever Palle Granhøjs chatmanipulation med teknisk overskud og henkastet humor i ’Love you … not forever’.

Dansen om guldkalven og det digitale sexliv

Palle Granhøjs stripchatdanseforestilling ’Love you … not forever’ er en begavet tackling af angsten for sexkrænkelser på nettet – og af lysten til at sætte kroppen fri i uforpligtende sexdialoger på chatten. Besvaret med muskelstærke danseklik
Anmeldelse
Der er mere pjusket dansk knudemand end misantropisk litteraturekspert i religiøs krise over Lars Brygmann i 'Underkastelse'

Måske skulle ’Underkastelse’ bare ikke være opsat som teater

Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker

Sider

Mest læste

  1. »Kender du de dage, hvor du finder et kondom på gaden, og ville ønske, at det var dig, der havde haft det oppe i dig?«
    Anderledes og meget intim forestilling på Aarhus Teater sætter fokus på generation millenium. Aarhus Teaters vilje til at eksperimentere og gå nye veje betaler sig
  2. »Uanset vejen derhen, så ender jeres lorteforestilling med, at sorte begår folkemord på hvide. Er det ikke et problem?«
    Madame Nielsen og Christian Lollike blev mødt af et stormløb af vrede, sårede følelser og anklager om racisme, da Teater Sort/Hvid i weekenden havde inviteret til debatseminar om sin omdiskuterede forestilling ’White Nigger/Black Madonna’
  3. »Noget af det vidunderlige i en fri verden er, at du har lov til at afprøve at være en anden«
    De grænsesøgende teaterfolk Madame Nielsen og Christian Lollike lader hovedpersonen i deres nye stykke skifte race, hvilket ikke overraskende har udløst kritik. Men vi er nødt til at kunne prøve at være noget andet end det, andre opfatter os som, mener de. Derfor kan ’blackfacing’ og raceskift ikke være forbudte emner at tage op
  4. Vi griner ikke rigtig af os selv i ’Revisoren’
    Forholdet mellem satire og billige grin føles skævt i Nørrebro Teaters opsætning af Gogols korruptionskritiske komedieklassiker om den politiske elite, der forveksler en ruineret spillefugl med en statsrevisor
  5. Måske skulle ’Underkastelse’ bare ikke være opsat som teater
    Lars Brygmann ligner Michel Houellebecq og er god til at være lidenskabsløs au naturel, men Anja Behrens’ skarpt skårne teaterstykke over den franske forfatters omtalte roman ’Underkastelse’ overbetoner kontroversen og underbetoner kompleksiteten i portrættet af tidens machomelankoliker
  6. ’White Nigger/Black Madonna’ er egentlig bare lidt kedelig
    Man kunne få tanken, at debatteatret Sort/Hvid er blevet et bedre mediebureau end teater. Men det giver heller ikke mening at betragte Lollike og Madame Nielsens uspændende 'White Nigger/Black Madonna' isoleret set. For er alt det, der omgiver forestillingen ikke netop del af den form for interaktionsteater, som både Sort/Hvid og Nielsen ellers bedriver?
  7. Performancekunstens fravær i dansk presse er et kunsthistorisk blind spot
    Informations kultursektion skyder forbi vores interesse, når det gælder scene- og performancekunst – nemlig den, der søger kunstneriske nybrud, diskursive udfordringer, udfordrende æstetik og genrekompleksitet
  8. Den russiske folkesjæl er indlejret i Tjekhovs dramaer
    Tjekhovs replikker virker overrumplende moderne i dag. Og med værker som ’Mågen’, ’Tre Søstre’ og ’Kirsebærhaven’ er han stadig hyppigt aktuel i Rusland – og i resten af verden