Emne

teater

»Kender du de dage, hvor du finder et kondom på gaden, og ville ønske, at det var dig, der havde haft det oppe i dig?«

Anderledes og meget intim forestilling på Aarhus Teater sætter fokus på generation millenium. Aarhus Teaters vilje til at eksperimentere og gå nye veje betaler sig

Vi griner ikke rigtig af os selv i ’Revisoren’

Forholdet mellem satire og billige grin føles skævt i Nørrebro Teaters opsætning af Gogols korruptionskritiske komedieklassiker om den politiske elite, der forveksler en ruineret spillefugl med en statsrevisor
Anmeldelse

Tidens farligste følelse er for ufarlig i småsjov rædselsrevy

Vi skal både grine og gyse af vores frygt for terror, sygdom og død i Andreas Garfield og Line Mørkebys lille rædselsrevy ’T-error’, og vi gør det. Men hvor godt et værn mod tidens farligste følelse er det egentlig at smågrine og smågyse af den?

Film- og scenekunstbranchen efter #MeToo: ’Vi prøver at lave en total forandring’

1.400 folk fra film- og scenekunstbranchen har underskrevet et manifest imod seksuelle krænkelser på et prekært arbejdsmarked og ser sig som forbilleder for andre brancher i samme situation. Det er dog vanskeligt at gå fra manifest til handling

Det Kongelige Teater stikker os blår i øjnene, når de puster besøgstal op

I stedet for at prale med pumpede besøgstal, der tæller både andre teatres forestillinger og erhvervsarrangementer, skulle Det Kongelige Teater hellere være stolt af sin kunstneriske aktivitet

Kulturlektier

Informations anmeldere sammensætter hver uge den optimale kulturpakke til weekend og hverdag for alle oplevelseslystne

Zaki Youssef: ’Forsoning? Det må nogle andre tage sig af’

Zaki Youssef er aktuel med forestillingen ’Der var et yndigt land’ om nationalfølelser og danskhedsdebat. Kulturparnassets boble skal briste, hykleriet skal latterliggøres, og de brune skal indtage teatret, lyder programerklæringen
Anmeldelse

Tårerne triller hårdt til homohistorisk drama om firsernes aids-epidemi

Stort set alt ved teaterudgaven af Jonas Gardells romantrilogi ’Tør aldrig tårer bort uden handsker’ burde være for meget. Men det er det ikke
Anmeldelse

Zaki Youssefs sammensurium af danske stemmer er en blandet fornøjelse

Multitalentet Zaki Youssefs forsøg på – fra sit særlige sammensatte sted – at tale op imod den fortælling om Danmark og danskerne, der dominerer danskhedsdebatten, er sympatisk og smerteligt, men samler sig ikke skarpt nok på scenen
Anmeldelse

Misundelse er en fælles ting

Det er publikum selv, der med en snild og på en gang sadistisk og pædagogisk konsekvens bliver sat i scene i instruktøren Tue Bierings fortolkning af dødssynden misundelse som personlig og ikke spor apolitisk drivkraft

Sider

Mest læste

  1. Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden
  2. Anderledes og meget intim forestilling på Aarhus Teater sætter fokus på generation millenium. Aarhus Teaters vilje til at eksperimentere og gå nye veje betaler sig
  3. Den unge teaterinstruktør Sargun Oshanas kropsnære og stemmestærke iscenesættelse af Niels Henning Falk Jensbys roman ’Techno’ er et forfriskende forsøg på at mindske afstanden mellem publikum og de erfaringer, som teatret kan beskæftige sig med
  4. For nylig var jeg i teatret. Desværre kunne jeg intet se. For to minutter inde i forestillingen satte en berømt dansk sanger sig på det sidste tomme sæde i salen: det foran mig
  5. Zaki Youssef er aktuel med forestillingen ’Der var et yndigt land’ om nationalfølelser og danskhedsdebat. Kulturparnassets boble skal briste, hykleriet skal latterliggøres, og de brune skal indtage teatret, lyder programerklæringen
  6. 1958 var ikke alene Georg Metz’ debut som stripteasepublikum, men også første gang, han skulle opleve to komikere på scenen, som overgik dansen og alt andet. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Kjeld & Dirch
  7. Censurepidemien, som raser i Stockholm, bør ses som et varsel imod den aggresssive politiske korrekthed, som er blevet så moderne. Udrensning i de høje idealers navn, i den bedste mening vel at mærke, risikerer at krænke kunstens fundementale ret til at støde og tale sandt
  8. I 2017 vendte teatret blikket væk fra flygtningestrømmens ukendte ansigter og over mod os selv og vores danske selvtilfredshed – og vores vægring mod at få forstyrret vores verden. Men økonomisk set mangler scenekunsten en kulturminister, der oprigtigt vil beskytte teatret