Emne

teater

Heteroseksuel far og homoseksuel søn anmelder teater om barsk bøsseskæbne

Informations heteroseksuelle kritiker tog sin homoseksuelle søn med i teatret for at anmelde stykket ’Færdig med Eddy’ om en barsk bøsseskæbne. Det kom der en dialog ud af om, hvorvidt ens seksuelle orientering påvirker bedømmelsen af et kunstværk

Provokatøren Lollike har vadet i succes. Nu møder han modstand

Han laver teater om terrorister, flygtninge, selvmordere og voldtægtsforbrydere. Ifølge hans kritikere er han unødigt provokerende, men anmelderne elsker ham. Det plejer de i hvert fald at gøre, men hans aktuelle ’Aladdin’-opsætning mødte en sjældent enig mur af sure kritikere. Hvem er han egentlig, denne Christian Lollike, og har han sejret sig selv ihjel?
Anmeldelse

Teater for unge viser os hvordan reptilhjernen slår til, når ungdommen presses for hårdt

To aarhusianske ungdomsforestillinger stiller på hver deres måde skarpt på, hvad det moderne samfunds forventninger gør ved unge i dag. I ’Grænser’ handler det om alt det usynlige, der adskiller mennesker. I ’#fremtiden’ fremstilles de urealistiske krav, vi stiller til den kommende generation. Det er teater, der åbner op for debat og dialog

Det er Christian Lollike og ikke hans opsætning af Oehlenschlægers ’Aladdin’, som Information anmelder

En optælling viser, at anmelderne nævner teaterinstruktør Christian Lollikes navn næsten lige så ofte som navnet på hans nye stykke i deres anmeldelser. Det er fordi, de anmelder ham

Gastronomisk er ’Babettes gæstebud’ på Republique udsøgt, men som madteater lidt for sansemættende

Dramaet om hvordan den revolutionære kok Babette forløser både et lille nydelsesforsagende nordnorsk fællesskab og sig selv med sin jordiske madmagi føles sekundært i den generelt meget mættende iscenesættelse af ’Babettes gæstebud’ som madteater
Anmeldelse

Christian Lollike har pakket et selviscenesættende ytringsfrihedsshow ind i Oehlenschlægers ’Aladdin’

»Hvor er de sjældne få, som vor gave forstå,« spørger Sicilia Gadborg Høeghs fortæller i ’Aladdin’ på Det Kongelige Teater. Citatet stammer fra Oehlenschlægers digt om guldhornene, men ordene kunne lige så vel være blevet sagt i dag af instruktør Christian Lollike. For hele ’Aladdin’-forestillingen er et ekko af den heftige debat om racisme og politisk korrekthed, som fulgte i kølvandet på Teater Sort/Hvids omdiskuterede ’White Nigger/Black Madonna’ i foråret

I Odense laver de nærværende teater om uopklarede svenske asylbrande

Momentum er et lille teater i Odense. Men det har ikke hindret den kunstneriske leder i at skue ud over både by- og landegrænser, da emnerne til sæsonens forestillinger skulle findes. Resultatet er upåklageligt og viser vejen for den nye teatergeneration, hvor humor og samfundsdebat fint kan gå hånd i hånd

Teenageanmelderens dom: ’Skam 2’ er en helt uoverskueligt god historie – også som teater

Da Aveny-T høstede frugten af NRK’s gigantiske succes med ungdomsserien ’Skam’ ved at versionere første sæson til scenen, var teaterkritikerne skeptiske, men måtte konstatere, at de unge flokkedes til. Vi sendte vores tidligere skolepraktikant og teenagekorrespondent ind for at se den aktuelle anden sæson. Og hun bringer udelt scenebegejstring med sig hjem

Elisa Kragerup var vildere på Det Kongelige Teater, end hun er i eget hus

Virginia Woolfs geniale ’genderbender’-roman ’Orlando’ bliver på Betty Nansen Teatret til smertefri, karnevalistisk kønsballade. En lidt skuffende åbning på en ellers lovende sæson med Elisa Kragerup som ny teaterchef

Det er lidt for let at le af orgasmer og orgonenergi i teaterstykke om Wilhelm Reich

Det på alle måder veldrejede teaterstykke ’Sexpol’ om, hvordan psykoanalytikeren Wilhelm Reichs orgasmedyrkende fascismekritik gik galt, er næsten så fuld af fornuft, at det bliver forstemmende. For der er også noget trist ved at sidde på sikker afstand og le så let ad den fortidige idealismes forvildelser

Sider

Mest læste

  1. »Hvor er de sjældne få, som vor gave forstå,« spørger Sicilia Gadborg Høeghs fortæller i ’Aladdin’ på Det Kongelige Teater. Citatet stammer fra Oehlenschlægers digt om guldhornene, men ordene kunne lige så vel være blevet sagt i dag af instruktør Christian Lollike. For hele ’Aladdin’-forestillingen er et ekko af den heftige debat om racisme og politisk korrekthed, som fulgte i kølvandet på Teater Sort/Hvids omdiskuterede ’White Nigger/Black Madonna’ i foråret
  2. Han laver teater om terrorister, flygtninge, selvmordere og voldtægtsforbrydere. Ifølge hans kritikere er han unødigt provokerende, men anmelderne elsker ham. Det plejer de i hvert fald at gøre, men hans aktuelle ’Aladdin’-opsætning mødte en sjældent enig mur af sure kritikere. Hvem er han egentlig, denne Christian Lollike, og har han sejret sig selv ihjel?
  3. Da Aveny-T høstede frugten af NRK’s gigantiske succes med ungdomsserien ’Skam’ ved at versionere første sæson til scenen, var teaterkritikerne skeptiske, men måtte konstatere, at de unge flokkedes til. Vi sendte vores tidligere skolepraktikant og teenagekorrespondent ind for at se den aktuelle anden sæson. Og hun bringer udelt scenebegejstring med sig hjem
  4. Informations heteroseksuelle kritiker tog sin homoseksuelle søn med i teatret for at anmelde stykket ’Færdig med Eddy’ om en barsk bøsseskæbne. Det kom der en dialog ud af om, hvorvidt ens seksuelle orientering påvirker bedømmelsen af et kunstværk
  5. Copenhagen Summer Dance funkler i solen på den nye dansescene på Ofelia Plads med både cubanske dansere og Alban Lendorf som gæster. Mere af det!
  6. Plateaustøvler, dyreprint, netstrømper og fjer i massevis er ikke rekvisitter, der normalt forbindes med Molière. Men ikke desto mindre er det netop i Molières komedie, ’Scapins Rævestreger’ i Teater Slotsgården i Odense, at det hele lige nu på fornøjeligste vis kan opleves
  7. Identitetspolitik er ikke noget nyt. Alle politiske bevægelser er knyttet op på spørgsmål om identitet – det gælder også arbejderbevægelsen
  8. Momentum er et lille teater i Odense. Men det har ikke hindret den kunstneriske leder i at skue ud over både by- og landegrænser, da emnerne til sæsonens forestillinger skulle findes. Resultatet er upåklageligt og viser vejen for den nye teatergeneration, hvor humor og samfundsdebat fint kan gå hånd i hånd