Emne

tendens

Bliver vores spædbørn stimuleret nok?

Og er en brugt autostol virkelig sikker? Svaret er ja, men det fatter vi forældre ikke. Vi er så bange for ikke at være gode nok, at vi lader barselsindustrien trække os rundt i manegen

Når den bekymrede borger skyder med skarpt

Den politiske thriller ’Skytten’ fra de terrorramte 1970’ere er blevet genindspillet. Men har den voldelige politiske aktivisme ændret sig i de senere årtier? Og hvad siger fiktionens skildringer af terror om virkelighedens terror?

Ti krisemyter undermineret

Krisen er ikke kun en krise i finanssektoren og økonomien – den er ifølge den tyske økonom Heiner Flassbeck også en krise i vores almindelige oplysning

Flere nordmænd i de polstrede sæder

Mens billetsalget til danske teatre lider, går flere nordmænd i teatret i dag end for 30 år siden. Stabile billetpriser og en solid rammestøtte til skuespilhusene er hovedforklaringen

Skal den pakkes ind?

Måske det var en idé, om ikke mindst danske boghandlerkæder skævede lidt til Strand i New York? De skal ikke nødvendigvis blive lige så store. De skal bare tage sig selv lige så seriøst

Sidde ned-fest for 'unge voksne'

Den nye ’unge voksenkanal’ DR3 serverer fin og velmenende public service-underholdning, som er indpakket i amerikansk importunderholdning, som vi også kan se alle andre steder. Men hvordan har de tænkt sig at holde på deres rastløse gæster, når vi helst skal sidde pænt ned under hele festen?

Jeg er racist – er det et problem?

Vi benytter os alle af generaliseringer og fordomme hele tiden. Spørgsmålet er, om det gør os til racister? Hvis ja, bekæmper vi det da bedst i kraft af racismeparagraffen?

Fra medborger til produktiv medarbejder

I dag handler skolegangen om, at eleven ikke skal udgøre en fremtidig byrde for samfundet. Derfor er der så stort fokus på færdigheder, test og evidensbaseret undervisning, frem for 70’ernes fællesskabsorienterede og demokratiske ideal, hvor eleven eleven lære skulle at arbejde sammen med andre og tage aktiv del i samfundet

Tv, tv, tv

At tv’et i fremtiden ikke får samme rolle som kollektiv identitetsskaber i dette århundrede, som det havde i det foregående, er åbenlyst. I en verden, hvor den samlede medieudvikling peger hen mod større individualisering, vil fjernsynets rolle som kollektiv ramme for vores fælles forståelse af verden mindskes drastisk

Om tortur og anden aften-underholdning

Af og til er det vigtigt at tænke over præmisserne for en debat end at tage den

Sider

Mest læste

  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  3. Voldelige computerspil rummer negative påvirkninger på børn og unge. Særligt helt små børn og kontaktsvage børn er påvirkelige. Et fælles træk hos disse er, at de har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi, så forældre må forholde sig til den forråelse, de kan komme til at indgå i
  4. Mens dværge lige nu gør sig bemærket overalt i tv-serier og film, så dyrker man samtidig dværge som primitiv underholdning med dværgkast, udlejning af en dværg til julefrokoster og polterabends. Hvad er det for en kulturel fantasi om dværgen, som hersker lige nu i populærkulturen?
  5. Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
  6. Psykologien taler ikke længere om melankoli. Psykiatrien sygeliggør den. Men i kunstens verden er der ligefrem tale om en melankolibølge. Kunsten er blevet et sidste tilflugtssted for de mørke sider i vores sind — dem, som er forbudte i et samfund, der konstant jager det næste lykkefix
  7. Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
  8. Jesus var på samme tid hippie og terrorist, og derfor er det intet tilfælde, at han i disse år er blevet et ikon for mange aldrende 68’ere. Derimod er det næppe klogt at bygge et samfund på hans udtalte skizofreni