Emne: terrorlovgivning

Seneste artikler
Især efter ang terrorattentatet på Krudttønden på Østerbro er der kommet mange forslag til stramninger, så politiet kan stoppe fremtidige angreb. Nu foreslår lektor Anders Henriksen, at mistækte for terror skal kunne sættes i fodlænke, før de har udført en terrorhandlling.

Lektor i folkeret: Sæt fodlænke på terrormistænkte

PET bør have flere midler til at overvåge terrormistænke personer, før de har udført en mulig terrorhandling. Det mener lektor i folkeret. Men det vil være et brud på et vigtigt retssikkerhedsprincip, siger juraprofessor
Leder
Mohammed Zaher har flere gange fået afslag på at gå på uledsaget udgang. Næste år bliver han løsladt efter 12 års fængsel. Det har sin pris, når vi som samfund dropper at forsøge at resocialisere den hårdeste gruppe kriminelle, skriver dagens lederskribent. 

Det er ikke gratis at være ’tough on crime’

I de senere år har skiftende regeringer tippet balancen i retning mod mere straf og færre hensyn til resocialisering.

Svar udbedes

Forelå der et politisk forlangende om, at politiet skal fremskynde den konkrete efterforskning af terrorhandlingen, var såvel forargelse som modstand velanbragt. Men det er ikke tilfældet.
Effekt. De gennemførte terrorpakker virker efter hensigten, men terrorismen antager nye former, og det gør, at myndighederne bliver ved med at skulle justere efter ændrede trusselsbilleder. Bevæbnet politi bevogter Kastrup lufthavn efter weekendens skyderier

»Ingen taler i telefon længere«

Torsdagens terrorpakke er blot den seneste i en række af regeringsreaktioner på terrorangreb siden 2001. Der tegner sig efterhånden et mønster: Terrorpakkerne har med deres nye redskaber og midler ganske stor succes med at afværge planlagte terroranslag. Men terrorismen ændrer til gengæld ansigt undervejs og tilpasser sig de mulighedsbetingelser, som lovindgrebene skaber

Ærgrelse over at lovet kommissionsarbejde blev forsømt

Hvis regeringen havde igangsat den granskning af terrorindsatsen, som var indeholdt i regeringsgrundlaget i oktober 2011, havde fundamentet for at sammensætte en ny terrorpakke været bedre, mener flere politikere
Hvad kan man gøre mod de terrorangreb, vi ser? Vi kan holde fast i den terrorlovgivning, vi allerede har, thi den er faktisk ganske skrap – ikke mindst hvis man håndhæver den.

Terror er ikke den underprivilegeredes værk

Vi må gøre op med forestillingen om, at noget materielt, såsom fattigdom, radikaliserer. Radikalismens sponsorer er velhavende, og dens formidlere ofte veluddannede og ressourcestærke. Kun nogle af dem, der lader sig forføre, er underprivilegerede

Useriøst

Der tegner sig et billede af en regering, der er mere optaget af at levere let sælgelige tilsagn om at styrke kampen mod terror end at leve op til egne løfter om at sikre retssikkerheden
Fransk soldat patruljerer omkring en jødisk skole i Paris efter terrorangrebene. Flere europæiske lande er klar til at give politiet og efterretningstjenesterne flere ressourcer.

Europa gør klar til at stramme antiterrorlove

Både på EU-plan og i flere medlemslande har terrorangrebene i Paris fået politikerne til at varsle strammere antiterrorlove. Ikke det rette svar, mener borgerretsorganisationer
Dramaet om terrorangrebet mod Charlie Hebdo sluttede foreløbigt i går, da begge attentatmænd blev dræbt. Men det får nu danske politikere til at sige, at PET skal have de ressourcer, de har behov for. Eksperter mener dog ikke, at der nødvendigvis er behov for hverken flere penge eller beføjelser.

Eksperter advarer politikere mod nye terrorlove

Efter Charlie Hebdo-massakren diskuterer danske politikere igen, hvorvidt PET har tilstrækkelige beføjelser. Men Frankrig har allerede meget vidtgående lovgivning, og det er slet ikke en vej, Danmark bør gå, siger eksperter

DF opfordrer til kompromis om terrortrussel

Efter angrebet på Charlie Hebdo mener DF, at der er brug for at ’gentænke’ terrorloven

Sider

Mest læste

  1. PET bør have flere midler til at overvåge terrormistænke personer, før de har udført en mulig terrorhandling. Det mener lektor i folkeret. Men det vil være et brud på et vigtigt retssikkerhedsprincip, siger juraprofessor
  2. I de senere år har skiftende regeringer tippet balancen i retning mod mere straf og færre hensyn til resocialisering.
  3. Politikerne har besluttet, at terrorister skal straffes hårdt. Men de kan ikke blive enige om, hvornår man er terrorist. Og det er et stort problem for retssikkerheden, lød kritikken ved debatmøde
  4. Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet
  5. Formålet med terror er at terrorisere og skabe angst. Men terror handler også om synlighed og opmærksomhed. På den baggrund kunne den terror, som i går ramte London, ikke have været bedre timet...
  6. Frygten for et terrorangreb får selv vestlige og demokratiske regeringer til at tilsidesætte elementære menneskerettigheder
  7. Det spørgsmål skal Københavns Byret tage stilling til, når syv anklagede i dag skal for retten for at sælge T-shirts til støtte for FARC og PFLP
  8. Flere partier mener, at tidsbegrænsning på kontroversielle love vil være mere i overensstemmelse med Grundlovens ånd