Menu
Log ind

Emne

tøj

Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – vi giver ikke op, før vi har prøvet

Brevkassen: Kan jeg sige til en mellemleder, at hun er lidt for lækker?

Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Der er intet værdigt over regntøj, skriver Nanna Goul.

Med efteråret kommer også regntøjets uundgåelige ydmygelse

Der er intet værdigt over regntøj. Og derfor er der også noget grundlæggende ubehageligt ved at møde sin kollega iført fuldt regnsæt og gummistøvler. Dog kan denne pragmatiske uniform noget særligt, skriver klummeskribent og forfatter Nanna Goul i denne klumme
Tøj er urfortællingen om Vestens globale magtposition. En historie om både slaveri og demokrati, og nu også om klimaforandringerne

Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem

Den moderne kapitalisme blev skabt af tøjproduktion. Og i dag kommer svimlende ti procent af vores samlede CO2-udledning fra produktionen af tøj. Historien om skjorter og kjoler er historien om globaliseringen. Om kapitalismen. Og om klimakrisen
Partilederne er i stigende grad kvinder, og det kan ses. I følge modeforsker Erik Hansen-Hansen er det  meget lettere for kvindelige ledere at udstråle, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres magt, fordi de kan variere deres påklædning meget mere end mændene.

Den kvindelige magtdragt kan en hel del mere

Kvindelige ledere har mere frihed i deres påklædning end deres mandlige kolleger, mener modeforsker. Det sætter dog også andre krav til deres tøjvalg, for det er ikke nødvendigvis en nem øvelse at skille sig ud uden at vække for meget opsigt
Det er dejligt og uvant at læse en bog, der ikke affærdiger tøjet som bare pjank og pyntesyge, men som derimod fordyber sig i det og tænker videre gennem det, skriver anmelder Benedicte Gui de Thurah Huang.

Ida Holmegaard har skrevet en vidunderlig bog om at se og at se ud. Ingen af delene er ligetil

Ida Holmegaard skriver i sin nye ’LOOK’ så ekstatisk og klart, at essayet flakser med stor præcision
Hvorfor skal tykke folk købe deres tøj på nettet? Når H&M lukker deres plus-afdelinger, giver de en hel befolkningsgruppe indtryk af, at de ikke er velkomne. Og det er ikke en rar fornemmelse, skriver Zille Gellert i dette debatindlæg.

Tykpositivist: Det lader til, at H&M gerne vil have vores penge, men ikke gider at se på os

At forvise H&M+-afdelingerne til internettet sender et signal til en hel befolkningsgruppe om, at vi ikke er ønskede i H&M’s butikker. Med mere og mere offentlig fokus på tykpositivisme må det næsten være en fejl, skriver Zille Gellert i dette debatindlæg
Amsterdam tager imod tonsvis af dansk genbrugstøj, som sorteres og sælges videre. Mængden af genbrugsegnet tøj er i dag beskedne fem procent af alt indsamlet tøj, og det sælges til Østeuropa. Resten sorteres fra i mange fraktioner, og det bedste fra de fraktioner sælges til Pakistan og Indien.

Vi skal købe mindre tøj og passe bedre på det, vi allerede har

Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt

Vi bruger slet ikke 30-40 procent af vores tøj – husk det på Black Friday

Når så meget af vores tøj alligevel synker hen i glemsel, kan vi lige så godt nøjes med kun at købe de gode stykker. Selv på en Black Friday

Kære kunde, pak dine fordomme væk

Der kommer et generationsskifte på arbejdsmarkedet, og der kommer til at være flere, der ikke ligner hr. og fru Jensen. Derfor bliver vi nødt til at acceptere hinanden, som vi har valgt, at vores egen krop skal se ud. Og ikke hvordan andre synes, den skal se ud
... for det vil være et udtryk for, at omverdenen stadig tænker på ham som en

Det er først racistisk, hvis en brun dreng ikke må iføre sig en trøje med en abe

... for det vil være et udtryk for, at omverdenen stadig tænker på ham som en

Sider

Mest læste

  1. Brevkassen: Kan jeg sige til en mellemleder, at hun er lidt for lækker?
    Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – vi giver ikke op, før vi har prøvet
  2. Vi skal købe mindre tøj og passe bedre på det, vi allerede har
    Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  3. Ida Holmegaard har skrevet en vidunderlig bog om at se og at se ud. Ingen af delene er ligetil
    Ida Holmegaard skriver i sin nye ’LOOK’ så ekstatisk og klart, at essayet flakser med stor præcision
  4. Drengene kalder sig for hypebeasts, og deres hobby er at samle på dyrt tøj
    Status, fællesskab og profit. Det er det, der driver de unge drenge, der betegnes som ’hypebeasts’. Traditionelt har tøjdesignerne henvendt sig til kvinder, men nu er teenagedrenge blevet en købestærk og ukritisk målgruppe. Dyre, sjældne mærkevarer er blevet samlerobjekter, og for mange af drengene er det prisen og ikke udseendet, der er det afgørende
  5. Det er først racistisk, hvis en brun dreng ikke må iføre sig en trøje med en abe
    ... for det vil være et udtryk for, at omverdenen stadig tænker på ham som en
  6. Tykpositivist: Det lader til, at H&M gerne vil have vores penge, men ikke gider at se på os
    At forvise H&M+-afdelingerne til internettet sender et signal til en hel befolkningsgruppe om, at vi ikke er ønskede i H&M’s butikker. Med mere og mere offentlig fokus på tykpositivisme må det næsten være en fejl, skriver Zille Gellert i dette debatindlæg
  7. Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem
    Den moderne kapitalisme blev skabt af tøjproduktion. Og i dag kommer svimlende ti procent af vores samlede CO2-udledning fra produktionen af tøj. Historien om skjorter og kjoler er historien om globaliseringen. Om kapitalismen. Og om klimakrisen
  8. Kære kunde, pak dine fordomme væk
    Der kommer et generationsskifte på arbejdsmarkedet, og der kommer til at være flere, der ikke ligner hr. og fru Jensen. Derfor bliver vi nødt til at acceptere hinanden, som vi har valgt, at vores egen krop skal se ud. Og ikke hvordan andre synes, den skal se ud