Emne

tørklædedebatten

Læserbrev
2. november 2020

Imam: Tørklædet symboliserer, at kvinder er mere end deres udseende

Islam stiller lige store krav til mænd og kvinders kyskhed, men holder fast i, at der er forskelle på mænd og kvinder, og at der derfor ikke er noget galt i, at man udtrykker hengivenhed til hinanden og til islam forskelligt, skriver imam Mohammad Khani i dette debatindlæg
Leder
13. februar 2020

Tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret

En militær uniform er ikke til pynt. Den sætter form på grundlæggende principper for militær ligestilling, der er nødvendig for at skabe den enhedsfølelse og utvetydige loyalitet og autoritet, som militæret både behøver indadtil og udadtil som organ for det statslige voldsmonopol, skriver Niels Ivar Larsen i denne leder, som følges op af tre argumenter for, at det skal være tilladt for kvinder at bære tørklæde i militæret
»At åbne for særkrav fra en gruppe er at åbne for det fra alle eller at åbne for absurde diskussioner om, hvilke særkrav der er autentiske nok til at blive imødekommet,« skriver Niels Ivar Larsen i denne leder.
Leder
13. februar 2020

Tre argumenter for, at det skal være tilladt at bære tørklæde i militæret

Når danske soldater udstationeret i Afghanistan eller Irak skal interagere med tørklædebærende lokale kvinder, mon ikke det så ville være en gevinst, hvis en af soldaterne selv var en tørklædebærende kvinde? Højst sandsynligt. Men det finder det danske forsvar aldrig ud af, så længe de ikke tillader tørklædebærende kvinder i deres rækker, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder, som følges op af tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret
»Meningen med uniformen i forsvaret er i særdeleshed, at en soldats sociale baggrund ikke skal være tydelig og have betydning for hans eller hendes position. Uniformen sikrer med andre ord, at bondens søn ikke er mindre værd end adelens søn på slagmarken,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.
Klumme
13. september 2019

Den svenske venstrefløj tackler stadig æreskultur i indvandrermiljøer med strudsetaktik

Mens højrefløjen problematiserer æresvold og manglende kønsligestilling i minoritetsmiljøer, benægter venstrefløjen, at der overhovedet skulle være et problem – sådan taber man en kulturkamp, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Interview
10. marts 2018

Det er ikke tilfældigt, at debatten om maskeringsforbud og reaktionære bevægelser vokser frem på samme tid

I takt med, at vores samfund er blevet mere og mere sekulariserede, er der sket et værditab og opstået et behov for at identificere os i modsætning til de religiøse, mener den franske islamekspert Olivier Roy.
Fordi vores normer er usikre, er vi mere afvisende over for værdier, der er anderledes end vores. Det, der foregår nu, er en identitetskrise for de sekulære vestlige samfund, mener den franske professor Olivier Roy.
Klumme
18. september 2017

Det bedste våben imod islams kvindesyn er menneskerettighederne

Feminister karaktermyrder hinanden i debatten om, hvordan de skal forholde sig til islams kvindesyn. Men det er værd at huske på, at der er en målestok, som kan overskride modsætningerne: menneskerettighederne
Kommentar
27. marts 2017

Er hipsterskæg fyringsgrund?

Ifølge en ny EU-dom må private virksomheder fyre ansatte, der bærer religiøse symboler. Dermed er vejen banet for lovmedholdelig diskrimination af muslimer
Ifølge en ny EU-dom må private virksomheder fyre ansatte, der bærer religiøse symboler. Dermed er vejen banet for lovmedholdelig diskrimination af muslimer
Analyse
18. februar 2017

Kvindeskam

Skal Trump fordømmes, skal Rouhanis fanatiske styre bestemt også. Men man skal ikke stille ekstraordinære krav til de svenske ministre om ’at skamme sig’
Skal Trump fordømmes, skal Rouhanis fanatiske styre bestemt også. Men man skal ikke stille ekstraordinære krav til de svenske ministre om ’at skamme sig’
Kommentar
19. november 2016

Ung muslim: Højrefløjen radikaliserer mig

Højrefløjens dæmonisering af muslimer betyder, at jeg er ved at opgive troen på, at jeg nogensinde kan blive dansk. Den skubber mig lukt i armene på radikale versioner af islam
’Min mor klandrer ikke naboerne deres lette påklædning, så derfor lader de også hende være. Men det er tydeligt, at mange af dem tænker som Pernille Vermund, politisk leder for Nye Borgerlige. De opfatter tørklædet som i opposition til ’demokrati, ligestilling, frihed’, skriver Ismahan Ismail Hersi.
Kommentar
17. november 2016

Jeg kastede mig ind i tørklædedebatten og blev truet på livet

Tørklædedebatten føres primært af mænd. De to fløje har ikke meget til overs for hinanden, men de er alligevel forbløffende ens. Deres retorik er direkte voldelig, og de er helt ligeglade med de tørklædeklædte kvinders synspunkter
Tørklædedebatten føres primært af mænd. De to fløje har ikke meget til overs for hinanden, men de er alligevel forbløffende ens. Deres retorik er direkte voldelig, og de er helt ligeglade med de tørklædeklædte kvinders synspunkter

Sider

  • Kommentar
    18. januar 2010

    Mig & mit tørklæde

    15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?
    Det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer - om det er tørklæde, burka eller bare bukser, skriver 15-årige Sara El-Adawi. Model
  • Læserbrev
    2. november 2020

    Imam: Tørklædet symboliserer, at kvinder er mere end deres udseende

    Islam stiller lige store krav til mænd og kvinders kyskhed, men holder fast i, at der er forskelle på mænd og kvinder, og at der derfor ikke er noget galt i, at man udtrykker hengivenhed til hinanden og til islam forskelligt, skriver imam Mohammad Khani i dette debatindlæg
  • Leder
    13. februar 2020

    Tre argumenter for, at det skal være tilladt at bære tørklæde i militæret

    Når danske soldater udstationeret i Afghanistan eller Irak skal interagere med tørklædebærende lokale kvinder, mon ikke det så ville være en gevinst, hvis en af soldaterne selv var en tørklædebærende kvinde? Højst sandsynligt. Men det finder det danske forsvar aldrig ud af, så længe de ikke tillader tørklædebærende kvinder i deres rækker, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder, som følges op af tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret
    »Meningen med uniformen i forsvaret er i særdeleshed, at en soldats sociale baggrund ikke skal være tydelig og have betydning for hans eller hendes position. Uniformen sikrer med andre ord, at bondens søn ikke er mindre værd end adelens søn på slagmarken,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne leder.
  • Kronik
    8. august 2009

    Hvordan overvinder vi kvinders fristelser?

    I Egypten har Mellemøstens mest læste forfatter sat heldækkende kvindetilsløring under debat - og det er ikke en blomst, der er groet i islams have, mener han
    Niqab umuliggør, at kvinder kan leve som mennesker med rettigheder og pligter på lige fod med mænd, skriver dagens kronikør.
  • 1. februar 2008

    'Islam gør folk skruphysteriske'

    Kvindeundertrykkelsen er værst i den muslimske verden, mener forfatter Helle Merete Brix, der taler om civilisationernes sammenstød, mens Karen M. Larsen, gymnasielærer og 'liberal folkekirkekristen' mener, at kristen og muslimsk fundamentalisme er lige store trusler mod kvindefrigørelsen
    -Jeg giver ikke meget for kvinder med hovedtørklæde, der stiller sig op og taler for kvinderettigheder, siger forfatter Helle Merete Brix (billedet), og afviser, at en kvinde, der har tørklæde på, kan kæmpe for de samme feministiske synspunkter som en sekulær feminist. Så firkantet er Karen M. Larsen, der underviser i religion, ikke.
  • Kommentar
    26. marts 2008

    Feministers fokus på sløret er forfejlet

    Det feministiske projekt i muslimske lande kan ikke defineres udefra, og det er ikke mere relevant at smide sløret end at smide bh'en som frigørelsesstrategi, konkluderer et nyt speciale
    Den egyptiske sekulære muslimske feminist Leila Ahmed mener, at vestlige feministers fokus på sløret er forfejlet: Sløret er ikke mere relevant at bruge som et selvstændigt parameter for undertrykkelse end vestlige kvinders tøj.
  • Leder
    13. februar 2020

    Tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret

    En militær uniform er ikke til pynt. Den sætter form på grundlæggende principper for militær ligestilling, der er nødvendig for at skabe den enhedsfølelse og utvetydige loyalitet og autoritet, som militæret både behøver indadtil og udadtil som organ for det statslige voldsmonopol, skriver Niels Ivar Larsen i denne leder, som følges op af tre argumenter for, at det skal være tilladt for kvinder at bære tørklæde i militæret
    »At åbne for særkrav fra en gruppe er at åbne for det fra alle eller at åbne for absurde diskussioner om, hvilke særkrav der er autentiske nok til at blive imødekommet,« skriver Niels Ivar Larsen i denne leder.
  • Nyhed
    20. september 2007

    Tyrkiet klar til opgør om tørklædet

    Den gamle elite står til at miste endnu en af sine bastioner i det tyrkiske samfund, når landet snart får en ny forfatning med en lempelse af tørklædeforbuddet som et af elementerne
    Det har været forbudt at bære tørklæde i offentlige institutioner i Tyrkiet siden militærkuppet i 1980, men forbuddet er først for alvor blevet håndhævet efter det såkaldt bløde militærkup i 1997. Nu lempes forbuddet mod at bære tørklæde på universiteterne.