Emne

tolerance

En kulturrevolution

Mens blå feminister og misogyne bloggere debatterer, sker de store forandringer bag om ryggen på dem

Farveblindhed i folkeskolen

Er interkulturel pædagogik ikke bare fine ord fra `pladderhumanister´, der undlader at se de virkelige problemer med indvandrere i øjnene? Ikke hvis vi dropper forestillingen om, at etnicitet og kultur ikke har nogen betydning for vores identitet

Kampen om samfundet

Når intellektuelle professorer lovpriser det multikulturelle samfund og principielt støtter muslimernes ret til minareter m.v., må man undre sig. For er shariasamfund side om side med et demokratisk samfund virkelig noget at se frem til?

Den multikulturelle skole er en dårlig idé

Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.

Nemt at være tolerant på afstand

Siden min tid på Blågård Skole har jeg generelt undret mig over privatskolernes succes, da jeg aldrig har kunnet se fornuften i at skulle betale for noget, man kunne få lige så godt, hvis ikke bedre, gratis. I dag går jeg selv i 3.g på Christianshavns Gymnasium, og her er der én ting, jeg er sikker på – at jeg ikke er fagligt dårligere stillet end mine klassekammerater fra privatskolerne.

Politianmeldelse slører politisk ansvar for folkeskolen

I forrige uge blev skolelederen af den odensianske folkeskole Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, politianmeldt for at sige »jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!« Som forælder til en datter på skolen er jeg frustreret over, at medierne i deres sensationshunger løber efter enkelthistorierne, der dækker over, at politikerne neglicerer deres ansvar for folkeskolen

Krænkelserne af islam føjer spot til skade

Der findes en lang tradition for muslimsk accept af fornærmelser mod islam og dens grundlægger – den aktuelle ophidselse knytter an til faktorer, der ikke er specifikt religiøse

Læserne spørger: Henrik Nordbrandt

»Jeg tror på den nye regerings gode intentioner, men får indimellem den utilladelige tanke, at et effektivt venstreorienteret militærkup – ledet af en klog diktator som Solon f.eks. – ville være den eneste farbare sti ud af sumpen ...«

Patriarken og oligarken

Forfølgelsen af Pussy Riot viser, hvor stor værdi Kreml tillægger sin nye formæling med Ruslands ortodokse kirke – en traditionel ærkefjende af liberale værdier

Tak for indsatsen, Pia Kjærsgaard

Postulatet om, at Kjærsgaard skulle have misbrugt og perverteret, altså demoraliseret sin sag, er urimeligt

Sider

Mest læste

  1. At være ’queer’ er at være uden for den heteroseksuelle norm. Men queer teori er også for heteroseksuelle
  2. Sundhedsstyrelsens rapport 'Mental sundhed blandt voksne danskere' bygger på WHOs idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere
  3. Vi skal alle have lov at have drømme på vores børns vegne. Derfor er det afgørende, at vi er meget tolerante over for gravides drømme også selv om de resulterer i abort af fostre med moderate fejl som f.eks. klumpfødder
  4. Mennesker hader at fejle. Men når vi tolererer og tillige ser potentialet i menneskelige fejl, er det et tegn på medmenneskelighed. Et fuldstændig ufejlbarligt menneske har hverken behov for eller trang til at hjælpe andre endsige selv at blive hjulpet, skriver lektor i filosofi Jonas Holst i dette debatindlæg
  5. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Alt tyder på, at håndboldspillet er en dansk opfindelse. Men hvad er ellers dansk? Kronikøren bad ca. 40 gæster ved en familiefest skrive sedler med deres bud
  7. De fleste mennesker ville løbe skrigende bort fra et job i den danske ældrepleje. Det er kun pligtopfyldende, underkuede kvinder i 45-65 års alderen, man kan byde det job, skriver dagens kronikør. Hun arbejder selv i hjemmeplejen og på plejehjem og gennemgår her en ganske almindelig arbejdsdag
  8. Når to voksne af samme køn må gifte sig og få børn, burde vi så også tillade flerkoneri som et individuelt valg af livsstil, spørger antropolog Miriam Koktvedgaard Zeitzen