Emne

tosprogede

Tosprogede forældre har ikke altid forudsætning for at engagere sig i sine børns skolegang

Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg

Dansk er et ugæstfrit sprog

Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det

Hvorfor dygtiggøre sig, hvis man kan få flere penge for at ligge på sofaen

Efter skoleydelsen blev beskåret drastisk, er elevtallet raslet ned på produktionsskolerne. For i dag betaler vi de unge flere penge for at lave ingenting, i stedet for at dygtiggøre sig, så de med tiden kan få en uddannelse til gavn for dem selv og for samfundet

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere

Fokuser sprogtest

Der er al mulig grund til at bruge ressourcerne forebyggende, hvis ikke danske børn skal ende med dårligere livschancer, fordi de hedder Ahmed og ikke Alfred. Men er obligatoriske sprogtest af alle børn det rigtige svar på den udfordring?

Integration af tosprogede børn i dagtilbud fejler

Både i Aarhus og København takker forældre nej til de integrationsfremmende ordninger, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne

Mislykket integration: ’Børnene kom aldrig’

Kommunale tiltag, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne virker ikke efter i hensigten. I institutionen Stenurten på Nørrebro takkede forældre med ikke-vestligt oprindelse nej til de såkaldte sprogpladser, som i stedet gik til børn med amerikanske og islandske forældre

EL: Københavnske folkeskoleelever skal have arabisk

De københavnske folkeskoler skal selv have lov til at vælge, hvilke sprog de vil tilbyde eleverne som andet fremmedsprog. Det mener Enhedslisten. Børne- og ungdoms-borgmesteren siger, timingen er ’skidt’

To undervisningssprog giver dygtigere elever

Privatskolen Sankt Petri Skole har succes med at undervise elever på både tysk og dansk. Skolens rektor mener, at de fleste børn har glæde af to undervisningssprog og opfordrer danskerne til at skrue ned for deres frygt for dannelse af parallelsamfund på muslimske friskoler

Forsker: Lad skoler bruge arabisk som undervisningssprog

Regeringen planlægger at gennemføre et stort forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen, men en sprogekspert opfordrer politikerne til at gå endnu længere og på forsøgbasis indføre arabisk som undervisningssprog

Sider

Mest læste

  1. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  2. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  3. Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
  4. Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
  5. At kalde faget ’kristendom’ for ’religion’ er et fint signal – men også indholdet bør overvejes
  6. Vollsmoses stolte fædre, Odense Kommune og tre almennyttige boligselskaber, havde store visioner om en bedre tilværelse for henved 20.000 mennesker. Glimt fra 35 års historie om, hvordan den drøm kom til at se ud i praksis Gummigeder og gravkøer tumler sig lystigt på filmlærredet, mens Bent Bertramsens velkendte DR-stemme fortæller om byggeriet af Odenses nye attraktive bydel og dens lyse fremtid...
  7. Min barndomsby Brabrand er delt i øst og vest -ghetto og villakvarter. Derfor organiserede forældrene på Engdalskolen sig i protest. De ville ikke have, at deres skole skulle lægges sammen med Sødalskolen, og det fik de forhindret. Det er måske børnene, det går ud over
  8. Københavnske lærere vil gerne vide mere om ikke-kristne helligdage for at undgå konflikter med elever og forældre. Men at fejre de ikke-kristne helligdage er en helt anden sag