Emne

tosprogede

Tosprogede forældre har ikke altid forudsætning for at engagere sig i sine børns skolegang

Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg

Dansk er et ugæstfrit sprog

Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det

Hvorfor dygtiggøre sig, hvis man kan få flere penge for at ligge på sofaen

Efter skoleydelsen blev beskåret drastisk, er elevtallet raslet ned på produktionsskolerne. For i dag betaler vi de unge flere penge for at lave ingenting, i stedet for at dygtiggøre sig, så de med tiden kan få en uddannelse til gavn for dem selv og for samfundet

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere

Fokuser sprogtest

Der er al mulig grund til at bruge ressourcerne forebyggende, hvis ikke danske børn skal ende med dårligere livschancer, fordi de hedder Ahmed og ikke Alfred. Men er obligatoriske sprogtest af alle børn det rigtige svar på den udfordring?

Integration af tosprogede børn i dagtilbud fejler

Både i Aarhus og København takker forældre nej til de integrationsfremmende ordninger, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne

Mislykket integration: ’Børnene kom aldrig’

Kommunale tiltag, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne virker ikke efter i hensigten. I institutionen Stenurten på Nørrebro takkede forældre med ikke-vestligt oprindelse nej til de såkaldte sprogpladser, som i stedet gik til børn med amerikanske og islandske forældre

EL: Københavnske folkeskoleelever skal have arabisk

De københavnske folkeskoler skal selv have lov til at vælge, hvilke sprog de vil tilbyde eleverne som andet fremmedsprog. Det mener Enhedslisten. Børne- og ungdoms-borgmesteren siger, timingen er ’skidt’

To undervisningssprog giver dygtigere elever

Privatskolen Sankt Petri Skole har succes med at undervise elever på både tysk og dansk. Skolens rektor mener, at de fleste børn har glæde af to undervisningssprog og opfordrer danskerne til at skrue ned for deres frygt for dannelse af parallelsamfund på muslimske friskoler

Forsker: Lad skoler bruge arabisk som undervisningssprog

Regeringen planlægger at gennemføre et stort forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen, men en sprogekspert opfordrer politikerne til at gå endnu længere og på forsøgbasis indføre arabisk som undervisningssprog

Sider

Mest læste

  1. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  2. At kalde faget ’kristendom’ for ’religion’ er et fint signal – men også indholdet bør overvejes
  3. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  4. Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  5. Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  6. Den multikulturelle skole skal ikke være et sted, hvor indvandrere skal lære at være så danske som muligt, men et sted hvor alle elever lærer, at det er ok at være anderledes i Danmark. Det er meget væsentligt i en globaliseret verden, viser forsøg fra andre lande
  7. Unge indvandrere går næsten lige så ofte i gang med en uddannelse som danske unge, viser ny forskning. Men det er især pigerne, der hiver statistikken op. Mange indvandrerdrenge kommer aldrig i gang eller bliver aldrig færdige med deres uddannelse
  8. Tosprogede elever skal ikke kritiseres for deres sproglige mangler i dansk, men i stedet opmuntres til at bringe deres øvrige sproglige kompetencer ind i undervisningen. Det styrker både elevernes selvtillid og sprogbevidsthed, fortæller Maj Engelbrecht, der er lærer på Blågård Skole. Den strategi stammer fra et lovende forskningsprojekt om tosprogedes arbejde med sprog i skolen