Den svenske lovgivning om tosprogede børn virker og er begrundet med faglighed og viden om sprog- og kulturlæring. Det kunne vi lære noget af, for den danske lovgivning er mest af alt begrundet med politikeres forestillinger om integration, skriver lektor i dansk som andetsprog Bergthóra Krístjansdóttir i dette debatindlæg.
Det øger ligheden mellem børn at have fokus på sprog i daginstitutioner, viser nyt studie. Da jeg arbejdede som støttepædagog i Vollsmose, så jeg, hvordan tosprogede medarbejdere kunne løfte tosprogede børns sprogtilegnelse. Men så blev medarbejderne opsagt af kommunen, skriver Eva Rasmussen i dette debatindlæg
Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Selv om spredning og procentgrænser ikke forbedrer de tosprogede elevers danskfærdigheder, udbreder politikerne spredningsideologien til gymnasierne. Det marginaliserer tosprogede
Tiden er inde til at se i øjnene, at elevgrundlaget i gymnasierne ændrer sig. Det kan vi godt håndtere, men det kræver en anden tilgang til tosprogede elever. En tilgang, som lærere i dansk som andetsprog kan bidrage med
Når Inger Støjberg hævder, at forældre til tosprogede børn ikke tager ansvar for deres børn, er det simpelthen ikke rigtigt. Børnenes fremtid er nemlig afgørende, når forældrene skal vælge bopæl
Den svenske lovgivning om tosprogede børn virker og er begrundet med faglighed og viden om sprog- og kulturlæring. Det kunne vi lære noget af, for den danske lovgivning er mest af alt begrundet med politikeres forestillinger om integration, skriver lektor i dansk som andetsprog Bergthóra Krístjansdóttir i dette debatindlæg.
Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
