Menu
Log ind

Emne

tosprogede

På den muslimske friskole DIA går der udelukkende tosprogede elever. Skoleleder og lærere oplever, at eleverne opnår bedre faglige resultater, når eleverne kan holde fast i deres identitet og religion uden at føle sig anderledes.

Fri os fra at være anderledes

På skoler med en homogen elevsammensætning har eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig om det faglige, mener skolelederen for den muslimske friskole DIA. Det kan skyldes, at tosprogede elever i den etnisk mangfoldige skole kan få rollen som de svage elever, mener forsker
Da Københavns Private Gymnasium åbnede, var en bred vifte af politikere bekymrede for, at det ville skabe et parallelsamfund. Men rektoren mener, de unge netop bliver bedre integreret, fordi de får mulighed for at fortsætte på universitetet bagefter.

Tosproget gymnasium skal få flere til at tage studentereksamen

På Københavns Private Gymnasium har over 90 procent af eleverne rødder i Tyrkiet, og ikke en eneste elev har etnisk dansk baggrund. Flere partier frygter dårligere integration, men ifølge rektor kan undervisning målrettet tosprogede få flere igennem ungdomsuddannelserne

Farveblindhed i folkeskolen

Er interkulturel pædagogik ikke bare fine ord fra `pladderhumanister´, der undlader at se de virkelige problemer med indvandrere i øjnene? Ikke hvis vi dropper forestillingen om, at etnicitet og kultur ikke har nogen betydning for vores identitet

Skolepanelets vurdering af folkeskolereformen

Heldagsskolen risikerer at give eleverne mere af det samme, reformen tackler ikke elevsammensætningen, og så bliver den stort set betalt af lærerne. Til gengæld er der behov for flere timer til faglighed, lærerne underviser kun i linjefag og efteruddannelse vil styrke skolen. Informations Skolepanel vurderer skolereformen
Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer
Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.

Skoleleder: Hvis ikke du laver dine lektier, ender du på bistand

Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.

Den multikulturelle skole er en dårlig idé

Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.

Lær dansk med arabisk

Tosprogede elever skal ikke kritiseres for deres sproglige mangler i dansk, men i stedet opmuntres til at bringe deres øvrige sproglige kompetencer ind i undervisningen. Det styrker både elevernes selvtillid og sprogbevidsthed, fortæller Maj Engelbrecht, der er lærer på Blågård Skole. Den strategi stammer fra et lovende forskningsprojekt om tosprogedes arbejde med sprog i skolen

Forskellighed som ressource i skolen

Børn har ret til, at vi bruger de sprog og de erfaringer, de har med hjemmefra. Ret til at vi stiller høje forventninger til dem. Omvendt har de pligt til at gøre deres bedste for at indfri forventningerne

Fejlfinding

»Vi har en kultur, der siger, at hvis nogen er dårlige til noget, så skal vi tage dem ud af undervisningen og træne dem i det. Vi skal i stedet vende det om og spørge, hvad de er gode til og træne dem i det,« sagde formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, til Informationi går...

Sider

Mest læste

  1. Skoleleder: Hvis ikke du laver dine lektier, ender du på bistand
    Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.
  2. Dansk er et ugæstfrit sprog
    Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  3. 'Perker' eller hvad?
    Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  4. ’Jeg føler mig rigtig mærkelig’
    Sigøjnernes kultur er så speciel, at man ikke kan sammenligne dem med andre, mener en lærer i en special- klasse for roma- børn med over 50 procents fravær
  5. Den multikulturelle skole er en dårlig idé
    Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  6. Modersmålet er nøglen til indlæring
    Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  7. Forsker: Lad skoler bruge arabisk som undervisningssprog
    Regeringen planlægger at gennemføre et stort forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen, men en sprogekspert opfordrer politikerne til at gå endnu længere og på forsøgbasis indføre arabisk som undervisningssprog
  8. Skolen for os, der blev tilbage
    De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen