Menu
Log ind

Emne

tosprogede

’Sociale kompetencer får man bedst, når man er en del af klassen’

På Torstedskolen i Horsens erkender skoleleder Per Bentsen, at skolen har svigtet de tosprogede børn. Nu forsøger skolen at udskille så få børn som muligt fra timerne i deres normale klasse og at gøre undervisning i dansk som andetsprog til en del af alle læreres værktøjskasse
Skoleledere vil gøre op med folkeskolens fokus på tosprogede børns svage sider. Rapport viser, at fire ud af fem skoler tager tosprogede elever ud af normalklassen, selv om det har negative faglige konsekvenser for eleverne. Længere skoledage kan være en løsning, siger skoleledernes formand, Anders Balle

Adskillelse af tosprogede svækker fagligheden

Skoleledere vil gøre op med folkeskolens fokus på tosprogede børns svage sider. Rapport viser, at fire ud af fem skoler tager tosprogede elever ud af normalklassen, selv om det har negative faglige konsekvenser for eleverne. Længere skoledage kan være en løsning, siger skoleledernes formand, Anders Balle

Rustet til værdidebatten

Det er klart, at diskussionen i religionstimerne på Blågård Skole har været noget mere ophedet, end vi ville have haft, hvis alle havde været kristne. Er det i sidste ende ikke bedre og mere inspirerende at have haft dem? Det synes jeg
Eleverne på Hellig Kors Skole (nu Blågårdsskole) på Nørrebro kalder skolen for ‘den sorte skole’ med hentydning til farven på de 80 procent af eleverne, som er tosprogede. På billedet ses en gruppe drenge fra åbningen af Mimersparken på Nørrebro.

Skolen for os, der blev tilbage

De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen
Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Find fakta til at understøtte det endelige valg i Informations guide til skolevalget

Curlingforældrenes ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet

Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Find fakta til at understøtte det endelige valg i Informations guide til skolevalget
I forrige uge blev skolelederen af den odensianske folkeskole Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, politianmeldt for at sige »jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!« Som forælder til en datter på skolen er jeg frustreret over, at medierne i deres sensationshunger løber efter enkelthistorierne, der dækker over, at politikerne neglicerer deres ansvar for folkeskolen

Politianmeldelse slører politisk ansvar for folkeskolen

I forrige uge blev skolelederen af den odensianske folkeskole Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, politianmeldt for at sige »jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!« Som forælder til en datter på skolen er jeg frustreret over, at medierne i deres sensationshunger løber efter enkelthistorierne, der dækker over, at politikerne neglicerer deres ansvar for folkeskolen
Når forældrene står sammen, kan det godt lade sig gøre at gøre skolen attraktiv for kvarteret. Det skete med Guldberg Skole, og det kan også ske for Blågård Skole, men vi skal holde op med at tro, at vi kan aflæse den socioøkonomiske status ud fra elevernes etnicitet, skriver Elsebeth Hagen

Blågård er det nye Guld(berg)

Når forældrene står sammen, kan det godt lade sig gøre at gøre skolen attraktiv for kvarteret. Det skete med Guldberg Skole, og det kan også ske for Blågård Skole, men vi skal holde op med at tro, at vi kan aflæse den socioøkonomiske status ud fra elevernes etnicitet, skriver Elsebeth Hagen
Mangfoldigheden og det at kunne møde sine klassekammerater på Blågårds Plads er nogle af de kvaliteter, Nørrebro-beboere fremhæver ved kvarteret.

Når skolen ikke føler sig hjemme i kvarteret

Selv om Nørrebro er en mangfoldig og fællesskabsorienteret bydel, går blot 31 procent af bydelens børn i den lokale folkeskole – forældrene til 45 procent af bydelens børn har sendt dem på privatskole. Information tog til Nørrebro for at finde en forklaring
På Nørrebro i København er folkeskolen ikke længere at betragte som folkets skole, advarer professor. Borgmester anerkender problemet, men mener at politikerne har taget fat om det – bl.a. ved at ændre på skoledistriktet

Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole

På Nørrebro i København er folkeskolen ikke længere at betragte som folkets skole, advarer professor. Borgmester anerkender problemet, men mener at politikerne har taget fat om det – bl.a. ved at ændre på skoledistriktet

Privatskoledebat bygger på forskruet opdeling af elever

Debatten om privatskolernes manglende sociale ansvar forudsætter, at eleverne deles ind i kasser – de tosprogede, diagnosebørn, muslimer, socialt dårligt stillede, bogligt svage og dygtige. Men det er netop det udgangspunkt, der skaber skoleverdenens problemer, fordi det gør os blinde for elevernes ressourcer

Sider

Mest læste

  1. Dansk er et ugæstfrit sprog
    Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  2. 'Perker' eller hvad?
    Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  3. Den multikulturelle skole er en dårlig idé
    Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  4. Skolen skaber, hvad den prøver at undgå
    Integrationen slår fejl, når man i skolen vil tvinge børn ind i en præfabrikeret forestilling om danskhed skabt af middelklassens normer. I mødet med danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget, bliver det klart for de tosprogede børn, at de ikke er danske og ikke kan blive det, mener den bogaktuelle antropolog Laura Gilliam
  5. Fri os fra at være anderledes
    På skoler med en homogen elevsammensætning har eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig om det faglige, mener skolelederen for den muslimske friskole DIA. Det kan skyldes, at tosprogede elever i den etnisk mangfoldige skole kan få rollen som de svage elever, mener forsker
  6. Religionsfrihed eller religionslighed?
    At kalde faget ’kristendom’ for ’religion’ er et fint signal – men også indholdet bør overvejes
  7. Integration af tosprogede børn i dagtilbud fejler
    Både i Aarhus og København takker forældre nej til de integrationsfremmende ordninger, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne
  8. Ikke-kristne helligdage er et minefelt i skolen
    Københavnske lærere vil gerne vide mere om ikke-kristne helligdage for at undgå konflikter med elever og forældre. Men at fejre de ikke-kristne helligdage er en helt anden sag