Emne

tosprogede

’Sociale kompetencer får man bedst, når man er en del af klassen’

På Torstedskolen i Horsens erkender skoleleder Per Bentsen, at skolen har svigtet de tosprogede børn. Nu forsøger skolen at udskille så få børn som muligt fra timerne i deres normale klasse og at gøre undervisning i dansk som andetsprog til en del af alle læreres værktøjskasse

Adskillelse af tosprogede svækker fagligheden

Skoleledere vil gøre op med folkeskolens fokus på tosprogede børns svage sider. Rapport viser, at fire ud af fem skoler tager tosprogede elever ud af normalklassen, selv om det har negative faglige konsekvenser for eleverne. Længere skoledage kan være en løsning, siger skoleledernes formand, Anders Balle

Rustet til værdidebatten

Det er klart, at diskussionen i religionstimerne på Blågård Skole har været noget mere ophedet, end vi ville have haft, hvis alle havde været kristne. Er det i sidste ende ikke bedre og mere inspirerende at have haft dem? Det synes jeg

Skolen for os, der blev tilbage

De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen

Curlingforældrenes ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet

Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Find fakta til at understøtte det endelige valg i Informations guide til skolevalget

Politianmeldelse slører politisk ansvar for folkeskolen

I forrige uge blev skolelederen af den odensianske folkeskole Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, politianmeldt for at sige »jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!« Som forælder til en datter på skolen er jeg frustreret over, at medierne i deres sensationshunger løber efter enkelthistorierne, der dækker over, at politikerne neglicerer deres ansvar for folkeskolen

Blågård er det nye Guld(berg)

Når forældrene står sammen, kan det godt lade sig gøre at gøre skolen attraktiv for kvarteret. Det skete med Guldberg Skole, og det kan også ske for Blågård Skole, men vi skal holde op med at tro, at vi kan aflæse den socioøkonomiske status ud fra elevernes etnicitet, skriver Elsebeth Hagen

Når skolen ikke føler sig hjemme i kvarteret

Selv om Nørrebro er en mangfoldig og fællesskabsorienteret bydel, går blot 31 procent af bydelens børn i den lokale folkeskole – forældrene til 45 procent af bydelens børn har sendt dem på privatskole. Information tog til Nørrebro for at finde en forklaring

Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole

På Nørrebro i København er folkeskolen ikke længere at betragte som folkets skole, advarer professor. Borgmester anerkender problemet, men mener at politikerne har taget fat om det – bl.a. ved at ændre på skoledistriktet

Privatskoledebat bygger på forskruet opdeling af elever

Debatten om privatskolernes manglende sociale ansvar forudsætter, at eleverne deles ind i kasser – de tosprogede, diagnosebørn, muslimer, socialt dårligt stillede, bogligt svage og dygtige. Men det er netop det udgangspunkt, der skaber skoleverdenens problemer, fordi det gør os blinde for elevernes ressourcer

Sider

Mest læste

  1. Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.
  2. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  3. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  4. Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  5. Sigøjnernes kultur er så speciel, at man ikke kan sammenligne dem med andre, mener en lærer i en special- klasse for roma- børn med over 50 procents fravær
  6. Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  7. Regeringen planlægger at gennemføre et stort forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen, men en sprogekspert opfordrer politikerne til at gå endnu længere og på forsøgbasis indføre arabisk som undervisningssprog
  8. De ressourcestærke forældre vælger i stadig stigende grad at sætte deres børn i privatskole. Men hvad betyder det for os, der bliver i folkeskolen, mens vores kammerater forsvinder, og skolen langsomt tømmes for etniske danskere? Det skriver Miriam Nawaz om i en personlig beretning fra et barn af Blågårdsskolen