Emne

tosprogede

Tosproget skole opretter eliteuddannelse

Korsager Skole i København tilbyder som den første tosprogede skole engagerede elever ekstra timer på skolens elitehold

Skoletvang dur ik'

Dels skygger det ensidige fokus på tvang for, at der ikke kun er tale om en etnisk underklasse, der mangler kulturelle og sproglige kompetencer. Det er i høj grad også en etnisk dansk underklasse, der ikke kommer med på uddannelsesvognen

Privatgymnasium for tosprogede er et politisk problem

Skoler med mange tosprogede bør få ekstra tilskud

Er tosprogede gymnasier vejen frem?

Problemet er ikke, at der bliver oprettet et privat gymnasium, hvor man ikke ser det som en tabersituation at være for tosprogede. Problemet er, at de etablerede gymnasier ikke kan løfte opgaven med at få de mere uddannelsesfremmede elever igennem en ungdomsuddannelse

Er de veluddannede mere tolerante?

Hvis det er korrekt, at det ikke mindst er de veluddannede forældre, der fravælger folkeskolen, hvad siger det så om de veluddannedes holdning til den multietniske virkelighed og deres tolerance over for nydanskere?

Sproget slår igen benene væk under belgisk regering

For tredje gang måtte Belgiens premierminister, Yves Leterme, torsdag bede kongen om sin afsked. Det underminerer ikke bare Belgiens økonomiske situation, men også landets plads i Europa og sammenhængskraft som sådan

Elever skal ikke spredes med tvang

Vi behøver ikke tvangssprede elever, der taler dårligt dansk. Vi har en model, der virker, men det kræver, at man er tålmodig og ikke forventer resultater nu - effekten skal have lov til at sprede sig

Skolen skaber, hvad den prøver at undgå

Integrationen slår fejl, når man i skolen vil tvinge børn ind i en præfabrikeret forestilling om danskhed skabt af middelklassens normer. I mødet med danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget, bliver det klart for de tosprogede børn, at de ikke er danske og ikke kan blive det, mener den bogaktuelle antropolog Laura Gilliam

Politistaten

Af og til støder man på politiske forslag, som er oprørende i deres menneskesyn, økonomisk uigennemtænkte og diktatoriske i deres midler. Sådanne forslag kommer næsten altid fra de alleryderste fløjpartier. Men ikke længere...

Sider

Mest læste

  1. Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.
  2. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  3. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  4. Sigøjnernes kultur er så speciel, at man ikke kan sammenligne dem med andre, mener en lærer i en special- klasse for roma- børn med over 50 procents fravær
  5. Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  6. Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  7. Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
  8. Hamid Farah Bakhsh løb panden mod en mur, da han ville have sin søn undersøgt for ADHD. Sagsbehandlerne mente, at problemerne stammede fra drengens forhold til familien