Menu
Log ind

Emne

totalitarisme

Den orange parallel

Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige
I Paris i sidste måned angreb terrorister bl.a. cafégæster og publikum ved en koncert. Fundamentalisterne med den totalitære tankegang føler sig truet af demokratiet og det fri og åbne samfund.

På flugt fra totalitarismens døde sjæle

Måske er det flygtningene, der skal bevæge os væk fra konsumsamfund og flytte os over i andre diskussioner af social, kulturel og religiøs art? Måske er det dem, der skal styrke den tro, frihed og fællesskab, som bærer drømmen om et andet og bedre samfund?
For fem år siden gjorde grafittien os til venner. Vi sneg os rundt på byggetomter med hættetrøjer, spraydåser og adrenalinrystende hænder. Vi var i starten af 20’erne, vi var ubekymrede, og vi var sikre på, at vi ville ændre verden

Det er noget lort … men det er sandheden

Det uhyggelige ved den totalitære bølge i Ungarn er ikke Orbán, de antidemokratiske love, det løgnagtige politiske sprog eller den snigende kulturelle frygt. Men at så mange har det så godt og oplever det hele som normalt og trygt
’Der var en stærkt venstreorienteret stemning i Informations spalter, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA,’ mener kronikøren. Her ses betjente foran USA’s ambassade, da demonstranter nærmer sig i protest mod USA’s engagement i Cambodja i 1970.

Information stod på undertrykkernes side

Dagbladet Information videreførte efter 1968 ikke frihedskampens idealer, men var på undertrykkernes side. Det er en væsentlig historie at fortælle til ungdommen, men avisen forsøger at afspore debatten
Hitlers, Stalins og Mussolinis stater døde i krigen, men ikke nødvendigvis ideen om en totalitær nationalstat, som vinder frem i skuffelsen over globaliseringen og de utilsigtede konsekvenser af neoliberalismen. Kan vi ende med, at det liberale demokrati bliver en undtagelse, mens normen er autoritære nationalstater med skindemokrati?

Den totalitære nationalismes genkomst

Hitlers, Stalins og Mussolinis stater døde i krigen, men ikke nødvendigvis ideen om en totalitær nationalstat, som vinder frem i skuffelsen over globaliseringen og de utilsigtede konsekvenser af neoliberalismen. Kan vi ende med, at det liberale demokrati bliver en undtagelse, mens normen er autoritære nationalstater med skindemokrati?

Den omsorgsfulde overvågning

Erkendelsen af, at overvågning har et kontrol- såvel som et omsorgspotentiale, medfører en anderledes diskussion end den, vi er vant til. Så længe overvågning betragtes som noget, der fundamentalt set truer os og det demokrati, vi lever i, bliver den centrale udfordring at begrænse overvågningen og at anvende den i mindst muligt omfang. Med overvågningens omsorgspotentiale in mente bliver opgaven imidlertid ikke kun at sætte grænser
Iagttagere med forstand på Nordkorea er skeptiske over for det sandfærdige i sidste måneds forlydender om, at alle mandlige studerende skal have fået ordre til at anlægge den samme frisure som den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. Ikke desto mindre bestræber regimet sig på at præge nordkoreanerne efter et bestemt stilideal. Således viste det statslige fjernsyn på et tidspunkt en serie med titlen »Lad os klippe vores hår i overensstemmelse med den socialistiske livsstil«. Den nordkoreanske leder ses her sammen med sin hustru Ri Sol-Ju

Strengt modepoliti i Nordkorea

Patruljer af frivillige ungdomskommunister skrider ind over for tøj og frisurer, der ikke er godkendt af regimet. Men for nogle er der gået mode i at teste lovens grænser

En rigtig helgen

En pave holdt hånden over seksualforbrydere og diktatorer – og blev kåret til helgen
Henrik Jensen

’Fokus på ofre kan give ensidig historieskrivning’

Dyrkelsen af ofre for totalitære regimer risikerer at fastholde Tyskland i en skurkerolle, mener historiker
Sovjetunionens leder Josef Stalin (t.v.) og Nazitysklands udenrigsminister Joachim von Ribbentrop underskrev den 23. august 1939 ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland, der opdelte Europa i to interessesfærer.

Erindringen om Hitler og Stalin kan ikke samle Europa

I forsøget på at bygge en fælles europæisk identitet fokuserer EU på mindet om fælles lidelse og totalitære overgreb. Men en nations offerrolle indebærer en anden nations rolle som gerningsmand, og det fremmer ikke samhørigheden

Sider

Mest læste

  1. Den orange parallel
    Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige
  2. Symbolet Schalburg
    For nogle blev han personificeringen af landsforræderi, for andre blev han pragteksemplet på en altopofrende officer. Hans søn kan bare huske, hvordan det føltes at holde ham i hånden. Schalburgs soldaterkammerater, underordnede og familiemedlemmer er klar til at give et mere nuanceret billede af manden Schalburg. Det har de gjort i historiker Mikkel Kirkebæks bog 'Schalburg - en patriotisk landsforræder'
  3. Den totalitære nationalismes genkomst
    Hitlers, Stalins og Mussolinis stater døde i krigen, men ikke nødvendigvis ideen om en totalitær nationalstat, som vinder frem i skuffelsen over globaliseringen og de utilsigtede konsekvenser af neoliberalismen. Kan vi ende med, at det liberale demokrati bliver en undtagelse, mens normen er autoritære nationalstater med skindemokrati?
  4. Religion er opium for folket
    Siger Jyllands-Posten og Karl Marx som bekendt. Marx sagde dog noget mere...
  5. Skæringspunktet i 1968
    I Tyskland er ’68 blevet en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog og en bog...
  6. Strengt modepoliti i Nordkorea
    Patruljer af frivillige ungdomskommunister skrider ind over for tøj og frisurer, der ikke er godkendt af regimet. Men for nogle er der gået mode i at teste lovens grænser
  7. Ekstremernes århundrede
    Teknologien gik frem med stormskridt i det 20. århundrede, men civilisationen kunne ikke løbe fra sin skygge - barbariet Fremskridt & fallit PARIS - En sommerdag i året 1900, et selskab omkring et veldækket bord i maleren Claude Monets have i Giverny i Normandiet...
  8. De politiske ismer
    To historikere har vekslet breve om forskelle og ligheder mellem fascismen og kommunismen NY BOG PARIS - To næsten jævnaldrende historikere, der blev enfant terrible i hver deres land ved at bryde visse tabuer - tyskeren Ernst Nolte og franskmanden François Furet - har begået et essay i form af en brevveksling, der trods sit beskedne omfang beskæftiger sig med enorme emner, centreret om det, der i lang tid var tabuet over alle tabuer, i hvert fald i venstreintellektuelle kredse: En sammenlignende analyse af fascismen og kommunismen...