Emne

Tour de France

I Tour de France holder vi med vandhaneproducenten

Glem alt om nationen, landet, klubben og byen – nu hepper vi på virksomheden. Den helt store af slagsen

FOLK

I Frankrig holder præsident Macron passende afstand til de frie medier, og en filosof cykler landet rundt sammen med resten af Tour de France-feltet — mens smuldrer tilliden til demokratiet i USA.

Champs-Élysées er sprinternes VM

Søndagens sidste etape af Tour de France er en af de vigtigste for cykelsportens vanvittige sprintere. Ingen af dem har sat sig på løbet i år, så favoritfeltet er bredt

FOLK

FOLK fra dagens avis

Tour de France er nået til den nådesløse, drømmeknusende tinde Col du Tourmalet

Nu er det alvor. Tour de France-feltet er nået til det legendarisk stejle Col du Tourmalet – en vej, der i over 100 år er blevet belagt med knuste drømme og kolossale kraftpræstationer. Det bliver modbydeligt og dramatisk. Ligesom historien om, hvordan ruten i første omgang blev til

Jørgen Leths Tour de France-podcast er hans uværdige farvel til cykelløbet

’Turen er reddet for Jørgen Leth, der ønsker at tilbringe juli i Frankrig, for vi har hjulpet ham med en ny Citroën, så han kan rejse komfortabelt dertil’, skriver Citroën om deres Tour de France-podcast satsning med digteren i spidsen. Det er klar tale: Podcasten handler mere om Leths tur end om Tour de France, skriver Lasse Jensen i dette debatindlæg

De Radikales Tour de France-ordfører: Geraint Thomas er Tour’ens svar på Morten Østergaard

De Radikales sommerordfører, det nye folketingsmedlem Kristian Hegaard, er de seneste uger blevet udfrittet om alverdens politiske dilemmaer af den nysgerrige presse. Men han vil også tale om Tour de France, skrev han for nylig på Twitter. Information tager ham på ordet

Den franske Tour-forbandelse

Franskmændene er i årevis blevet kørt agterud i deres eget store cykelløb. Men i år skal det være anderledes. Med en ny generation af ryttere anført af Julian Alaphilippe, Romain Bardet og Thibaut Pinot er optimismen og selvtilliden tilbage i fransk cykelsport

»Dette års Tour de France ligner et nyt spil, som alle tror, de kan deltage i. Og vinde«

Chris Froome er skadet, og den regerende mester, Geraint Thomas, er såret. Alt er derfor åbent inden starten på årets Tour de France, der har danske Jakob Fuglsang som en af de store favoritter

Tour de France på kokain

Lørdag begynder verdens største cykelløb i Bruxelles. I 1924 dækkede journalisten Albert Londres Tour de France. Det blev til en række legendariske avisreportager, der nu er samlet og oversat til dansk

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke kun talent, men kropsvægt divideret med muskelkraft, der er afgørende for, om en sprinter er ‘rigtig’ sprinter - og det er ikke kun muskelkraft, der er afgørende
  2. Tourens sandsynlige vinder, Chris Froome, repræsenterer den aktuelle modernitets afvisning af romantik og spontanitet, der også gør sig gældende i verdens vigtigste cykelløb
  3. Cykling er ikke for spejderdrenge. Det er en farlig, brutal og nedbrydende sport – med livet som indsats ned ad de glatte bjergveje. Brutaliteten er det, der drager os mod sporten. Derfor er det hyklerisk, at brugen af doping medfører så stor forargelse
  4. Nu er det alvor. Tour de France-feltet er nået til det legendarisk stejle Col du Tourmalet – en vej, der i over 100 år er blevet belagt med knuste drømme og kolossale kraftpræstationer. Det bliver modbydeligt og dramatisk. Ligesom historien om, hvordan ruten i første omgang blev til
  5. Fra i morgen vil årets Tour de France berige os med livsfilosofiske åndehuller og minde os om, at et liv, hvor der kun sigtes efter det, der med sikkerhed kan rammes, er et fattigt liv
  6. Cykelløb viser os en side af tilværelsen, hvor ulykken altid venter og optræder pludseligt. Det er en fortælling, der belærer seeren om frygt og medlidenhed præcis som en græsk tragedie
  7. Gino Bartali og Fausto Coppi har for længst indskrevet sig i cykelhistorien. I sit klassiske essay fra 1947, der nu kommer på dansk, løfter Curzio Malaparte rivalernes historie til fortællingen om et land i forandring
  8. Ca. hvert fjerde år er skudår, hvor en ekstra dag i februar giver os 366 dage at gøre godt med. Også i sporten er der rig tradition for at benytte den 4-årige cyklus til særlige begivenheder