Emne

trafikpolitik

Artikler
Kommentar
5. februar 2022

Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Transportministeren vil lade kommuner sænke fartgrænsen i tættere bebyggelse til 40 km/t, selv om den nuværende grænse har været en succes i 40 år. Samtidig fordrejer man debatten ved at tale om ’vanvidskørsel’. Det er et hysterisk korstog mod personbilisterne, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg
Den eneste grund til at indføre transportministerens initiativ om en fartgrænse på 40 kilometer i timen er at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg.
Kronik
4. januar 2022

Det burde koste 50 kroner, hver dag man starter sin bil

De diskuteres flittigt, hvordan vi kan reducere biltrafikken, og trængselsafgifter er en af de ofte nævnte løsninger. De vil dog ikke ændre nævneværdigt på mængden af trafik, kun tidspunktet, og det giver mere mening at se på en startafgift på at tænde sin bil, skriver overlæge John Gade i denne kronik
Istedet for at fokusere på at bekæmpe trængsel i biltrafikken, skulle man give folk incitamenter til at droppe bilen til fordel for for eksempel cyklen, mener dagens kronikskribent
Læserbrev
15. november 2021

Der er brug for et trafikpolitisk paradigmeskift, hvor klimaet er i centrum

I Sverige har de sat mål om at reducere indenrigstransportens CO2-udslip med 70 procent. Det bør vi også. Ligesom vi bør sætte mål for, hvordan vi får flere mennesker til at gå, cykle og bruge den kollektive trafik, skriver spidskandidat i Region Hovedstaden Peter Westermann (SF) og trafikudvalgsformand Jens Mandrup (SF) i dette debatindlæg
Klumme
20. januar 2020

At køre bil i byen bør anses for at være lige så asocialt som at ryge i en bus

Bortset fra en enkelt soloulykke blev Oslo fuldstændig forskånet for trafikdrab sidste år – en sidegevinst af en plan for grøn trafikomstilling. Regeringer bør tage ansvar for at reducere bilismen i stedet for at overlade det til lokalpolitikerne, skriver klummeskribent Gaby Hinsliff
I Oslo har man lukket flere gader af for biltrafik, reduceret hastighedsgrænser og tilskyndet forældre til ikke at køre deres børn i skole. Alt sammen som del af at omstille byen til en kulstofneutral by, hvilket også har medført en reduktion af dræbte i trafikken.
Nyhed
26. marts 2019

Trafikpolitikere afviser at ophæve afgiften for Storebæltsforbindelsen

Der er ikke megen opbakning at hente hos de tre store partiers trafikordførere for dagens kronikør, der ønsker afgifterne på Storebæltsbroen ophævet
Indtægterne fra Storebæltsbroen bruges– over til vedligeholdelse af anlægget og afdrag på gælden – også til andre infrastrukturprojekter. I 2009 indgik det som en del af et bredt trafikforlig, at A/S Storebælt frem til og med år 2022 skulle »udlodde« i alt ni milliarder kroner til Infrastrukturfonden.
Nyhed
26. august 2017

Regeringens trafikpolitik kører klimaet i nødsporet

Med billigere storebæltsafgift, højere hastighedsbegrænsning og større motorveje vil regeringen gøre det nemmere at være bilejer. Men forslagene øger CO2-udledningen og reducerer ikke trafikpropperne, forklarer eksperter. Trafikpolitik er blevet ideologikamp, mener Foreningen af Danske Motorejere, der ønsker klimavenlig bilafgift og mere fornuft
Flere spor på motorvejen i Østjylland er et af de tiltag regeringen har på vej til bilisterne. 
Interview
26. august 2017

Transportministeren: Klima er ikke mit bord

Ole Birk Olesen mener ikke, der er et modsætningsforhold mellem en transportpolitik, der øger antallet af biler i Danmark, og en stærk klimapolitik. Det er bare ikke ham, der skal lave den
I dag tegner transportsektoren sig for over en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Det til trods har Ole Birk Olesen ikke tænkt over kompenserende tiltag, der kan afbøde det negative klimaaftryk, regeringens ønskede transportpolitik skaber. 
Læserbrev
27. juni 2017
Nyhed
11. juli 2015

Tunnelsyn på bæltet

EU-støtten til Femern Bælt-forbindelsen bliver langt mindre end ventet, og Scanlines vil fortsætte med at tage kunder. De dårlige nyheder burde få politikerne til at indrømme, at økonomien er skrøbelig – og at forbindelsen frem for alt er en politisk beslutning, siger kritikere. Men monumenter, som ikke skal finansieres her og nu, har det med at gøre politikere optimistiske
EU-støtten til Femern Bælt-forbindelsen bliver langt mindre end ventet, og Scanlines vil fortsætte med at tage kunder. De dårlige nyheder burde få politikerne til at indrømme, at økonomien er skrøbelig – og at forbindelsen frem for alt er en politisk beslutning, siger kritikere. Men monumenter, som ikke skal finansieres her og nu, har det med at gøre politikere optimistiske
Kronik
25. februar 2015

Femern-forbindelsens kritikere sværtes af Christiansborg

Stort set intet i Femerns trafikprognoser kan holde til et nærmere eftersyn. Men embedsmændene er tavse af frygt for karrieren, og de private rådgivere tier med tanke på kommende kontrakter. Alle andre i debatten forsøges undermineret med personangreb
Der er endnu kun spæde tegn på det arbejde, der skal blive til Femern-forbindelsen, og hvis beslutningsgrundlag ifølge kronikøren er yderst fejlbehæftet. Hvilket blandt andet skyldes et krav til embedsmænd om at levere dokumentationsmateriale designet til at støtte op om projektet.

Sider