Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

trivsel

»Jeg frygter, at jeg og alle mine medstuderende misser afgørende elementer i studietiden. Det vil sige momenter, erfaringer og oplevelser, der normalt er lige så obligatoriske som statistik og videnskabsteori, trods de er uofficielle og uskrevne,« skriver studerende Anne Brouw Iversen i denne kommentar.

Forlæng studietiden – så vi kan genopbygge det studiemiljø, som corona har ødelagt

Giv os studerende mulighed for at indhente noget af det forsømte, for vi har brug for tid til at genopbygge studietrivslen og -miljøet. Det kræver blot, at de rigide fremdriftsregler bliver opblødt, og at vi får mulighed for at søge ekstra SU-klip, skriver studerende Anne Brouw Iversen i dette debatindlæg.
De fleste mennesker ved, at tilknytning, herunder fysisk kontakt, er afgørende for børn og unges psykiske sundhed og udvikling, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel, når de konstant bliver bedt om at holde afstand, skriver privatpraktiserende psykolog Louise Lyrstand i dette debatindlæg.

Kravet om ’samfundssind’ er blevet en ekskluderende form for gruppetænkning

Ideen om at udvise ’samfundssind’ er i coronaens tid blevet noget ubetinget godt, der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. Vi bør dog være kritiske omkring denne måde at opstille gode og dårlige borgere på gennem ekskluderende gruppetænkning, skriver psykolog Louise Lyrstand
Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik

Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik

Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres

I 12 år har vi eksperimenteret med at fokusere på forældres ret til samvær, men i 2019 ændrede loven fokus til barnets trivsel, hvilket er det fornuftige. Alligevel kører medierne løs med artikler, der kræver fokus på forældrenes rettigheder tilbage, skriver familieretsadvokat Vivian Jørgensen i dette debatindlæg
»Hvis vi tillader os at kræve af børn helt ned til seks år, at de skal svare på spørgsmål som: ’Tror du, de andre kan lide dig’, så skylder vi dem at gøre det ansigt til ansigt med tid og ro til rent faktisk at høre og reagere på deres svar,« skriver skolelærer Nickolaj Hagbard Jensen i kronikken.

Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den

Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
Ventelisterne til danske seniorbofællesskaber er lange, og flere og flere ældre ønsker at bo sammen med andre mennesker. På billedet ses Lisbeth Saugmann, der bor i et seniorbofællesskab i Mjølnerparken på Nørrebro. Hver fredag går hun til gymnastik sammen med nogle en af de andre beboere fra det københavnske ollekolle.

I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke

Danske ældre lever længere og er mere friske end tidligere – og det stiller nye krav til, hvordan de bor og indretter sig. De fleste bliver i egen bolig, men interessen for seniorbofællesskaber er vokset markant de seneste år. Her er højere livskvalitet, nye relationer og stærke fællesskaber, viser erfaringerne
Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forklarer toprocentbesparelserne på Studenterrådgivningen med, at S-regeringen har prioriteret at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelsesinstitutionerne, og Studenterrådgivningen hører under ministeriet.

Regeringen lægger op til at spare på rådgivning for psykisk sårbare studerende

S-regeringen lægger op til at fortsætte de årlige toprocentsnedskæringer på Studenterrådgivningen næste år. Dermed løber den fra løftet om at droppe besparelserne på uddannelse og at højne unges psykiske trivsel, mener SF og R. Ministeren vil nu se på, om rådgivningen alligevel kan fritages

Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg

Vi skal skabe en stærk Esport-kultur med rod i danske værdier

Regeringen har nedsat et panel, der skal sikre sunde rammer for e-sport i Danmark. Hvis det skal lykkes, skal vi holde børnenes trivsel bag skærmen for øje, men ikke være fordomsfulde, skriver Rasmus Amtoft fra Esport Danmark i dette debatindlæg
En vej mod mere betryggende tilstande er, at der til de muslimske friskoler knyttes en skolesocialrådgiver. Det hjælper skolerne til at lave bedre underretninger. En sådan ordning findes allerede i nogle kommuner, blandt andet København, skriver David Rehling.

Underligt, at muslimske friskoler underetter om børnesvigt syv gange sjældnere end folkeskolen

Det er svært at finde overbevisende forklaringer på, at børns trivsel skulle være adskilligt mange gange bedre i hjem, der sender deres børn til muslimsk friskole

Sider

Mest læste

  1. Forlæng studietiden – så vi kan genopbygge det studiemiljø, som corona har ødelagt
    Giv os studerende mulighed for at indhente noget af det forsømte, for vi har brug for tid til at genopbygge studietrivslen og -miljøet. Det kræver blot, at de rigide fremdriftsregler bliver opblødt, og at vi får mulighed for at søge ekstra SU-klip, skriver studerende Anne Brouw Iversen i dette debatindlæg.
  2. Kravet om ’samfundssind’ er blevet en ekskluderende form for gruppetænkning
    Ideen om at udvise ’samfundssind’ er i coronaens tid blevet noget ubetinget godt, der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. Vi bør dog være kritiske omkring denne måde at opstille gode og dårlige borgere på gennem ekskluderende gruppetænkning, skriver psykolog Louise Lyrstand
  3. Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet
    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  4. Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel
    Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
  5. I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke
    Danske ældre lever længere og er mere friske end tidligere – og det stiller nye krav til, hvordan de bor og indretter sig. De fleste bliver i egen bolig, men interessen for seniorbofællesskaber er vokset markant de seneste år. Her er højere livskvalitet, nye relationer og stærke fællesskaber, viser erfaringerne
  6. Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den
    Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  7. Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres
    I 12 år har vi eksperimenteret med at fokusere på forældres ret til samvær, men i 2019 ændrede loven fokus til barnets trivsel, hvilket er det fornuftige. Alligevel kører medierne løs med artikler, der kræver fokus på forældrenes rettigheder tilbage, skriver familieretsadvokat Vivian Jørgensen i dette debatindlæg
  8. Børn fra Sjælsmark udgør næsten halvdelen af Hørsholms sager om omsorgssvigt og mistrivsel
    Mapperne med sager om asylbørn, der mistrives i til tider »alvorligt sundhedsskadende grad« hober sig op i Hørsholm Kommune. Sagsbehandlerne føler sig »noget nær magtesløse« i sagerne