Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

trivsel

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Læserbrev
12. oktober 2021

Lukkede vinduer og beskidte ventilationsanlæg hindrer eleverne i at lære

Elevers faglighed påvirkes så meget af dårligt indeklima, at der kan være op til et års forskel på deres præstationer set over et helt folkeskoleliv. Det giver unødvendig mistrivsel i alt for mange danske skoler, skriver næstformand for DSU Katrine Evelyn Jensen og formand for Blik og RørUngdom Kasper Jørgensen
Elevers faglighed påvirkes så meget af dårligt indeklima, at der kan være op til et års forskel på deres præstationer set over et helt folkeskoleliv. Det giver unødvendig mistrivsel i alt for mange danske skoler, skriver næstformand for DSU Katrine Evelyn Jensen og formand for Blik og RørUngdom Kasper Jørgensen
Kommentar
5. august 2021

Der er behov for en evaluering af tidens børnesagkyndige undersøgelser

Vi er fire fagpersoner med hver vores faglighed, der har stiftet bekendtskab med børnesagkyndige undersøgelser, og det er vores opfattelse, at de bygger på et metodisk grundlag, der ikke garanterer troværdighed. Derfor bør de evalueres og ændres nu, skriver Birgitte Gottlieb, Signe M. Hegestand, Camilla Newcomb Burgess og Anne-Mette Barfod i dette debatindlæg
De børnesagkyndige undersøgelser, der skal vurdere børns trivsel, er ikke troværdige og bør derfor evalueres og ændres.
Kommentar
6. april 2021

Forlæng studietiden – så vi kan genopbygge det studiemiljø, som corona har ødelagt

Giv os studerende mulighed for at indhente noget af det forsømte, for vi har brug for tid til at genopbygge studietrivslen og -miljøet. Det kræver blot, at de rigide fremdriftsregler bliver opblødt, og at vi får mulighed for at søge ekstra SU-klip, skriver studerende Anne Brouw Iversen i dette debatindlæg.
»Jeg frygter, at jeg og alle mine medstuderende misser afgørende elementer i studietiden. Det vil sige momenter, erfaringer og oplevelser, der normalt er lige så obligatoriske som statistik og videnskabsteori, trods de er uofficielle og uskrevne,« skriver studerende Anne Brouw Iversen i denne kommentar.
Kronik
25. februar 2021

Kravet om ’samfundssind’ er blevet en ekskluderende form for gruppetænkning

Ideen om at udvise ’samfundssind’ er i coronaens tid blevet noget ubetinget godt, der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. Vi bør dog være kritiske omkring denne måde at opstille gode og dårlige borgere på gennem ekskluderende gruppetænkning, skriver psykolog Louise Lyrstand
De fleste mennesker ved, at tilknytning, herunder fysisk kontakt, er afgørende for børn og unges psykiske sundhed og udvikling, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel, når de konstant bliver bedt om at holde afstand, skriver privatpraktiserende psykolog Louise Lyrstand i dette debatindlæg.
Kronik
4. december 2020

Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
Kommentar
17. oktober 2020

Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres

I 12 år har vi eksperimenteret med at fokusere på forældres ret til samvær, men i 2019 ændrede loven fokus til barnets trivsel, hvilket er det fornuftige. Alligevel kører medierne løs med artikler, der kræver fokus på forældrenes rettigheder tilbage, skriver familieretsadvokat Vivian Jørgensen i dette debatindlæg
Kronik
3. februar 2020

Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den

Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
»Hvis vi tillader os at kræve af børn helt ned til seks år, at de skal svare på spørgsmål som: ’Tror du, de andre kan lide dig’, så skylder vi dem at gøre det ansigt til ansigt med tid og ro til rent faktisk at høre og reagere på deres svar,« skriver skolelærer Nickolaj Hagbard Jensen i kronikken.
Baggrund
23. januar 2020

I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke

Danske ældre lever længere og er mere friske end tidligere – og det stiller nye krav til, hvordan de bor og indretter sig. De fleste bliver i egen bolig, men interessen for seniorbofællesskaber er vokset markant de seneste år. Her er højere livskvalitet, nye relationer og stærke fællesskaber, viser erfaringerne
Ventelisterne til danske seniorbofællesskaber er lange, og flere og flere ældre ønsker at bo sammen med andre mennesker. På billedet ses Lisbeth Saugmann, der bor i et seniorbofællesskab i Mjølnerparken på Nørrebro. Hver fredag går hun til gymnastik sammen med nogle en af de andre beboere fra det københavnske ollekolle.
Nyhed
21. oktober 2019

Regeringen lægger op til at spare på rådgivning for psykisk sårbare studerende

S-regeringen lægger op til at fortsætte de årlige toprocentsnedskæringer på Studenterrådgivningen næste år. Dermed løber den fra løftet om at droppe besparelserne på uddannelse og at højne unges psykiske trivsel, mener SF og R. Ministeren vil nu se på, om rådgivningen alligevel kan fritages
Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forklarer toprocentbesparelserne på Studenterrådgivningen med, at S-regeringen har prioriteret at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelsesinstitutionerne, og Studenterrådgivningen hører under ministeriet.
Læserbrev
25. juni 2019

Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg

Sider

  • Kommentar
    11. marts 2019

    Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet

    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  • Kronik
    4. december 2020

    Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

    Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
    Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
  • Kronik
    25. februar 2021

    Kravet om ’samfundssind’ er blevet en ekskluderende form for gruppetænkning

    Ideen om at udvise ’samfundssind’ er i coronaens tid blevet noget ubetinget godt, der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. Vi bør dog være kritiske omkring denne måde at opstille gode og dårlige borgere på gennem ekskluderende gruppetænkning, skriver psykolog Louise Lyrstand
    De fleste mennesker ved, at tilknytning, herunder fysisk kontakt, er afgørende for børn og unges psykiske sundhed og udvikling, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel, når de konstant bliver bedt om at holde afstand, skriver privatpraktiserende psykolog Louise Lyrstand i dette debatindlæg.
  • Kommentar
    5. august 2021

    Der er behov for en evaluering af tidens børnesagkyndige undersøgelser

    Vi er fire fagpersoner med hver vores faglighed, der har stiftet bekendtskab med børnesagkyndige undersøgelser, og det er vores opfattelse, at de bygger på et metodisk grundlag, der ikke garanterer troværdighed. Derfor bør de evalueres og ændres nu, skriver Birgitte Gottlieb, Signe M. Hegestand, Camilla Newcomb Burgess og Anne-Mette Barfod i dette debatindlæg
    De børnesagkyndige undersøgelser, der skal vurdere børns trivsel, er ikke troværdige og bør derfor evalueres og ændres.
  • Kronik
    3. februar 2020

    Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den

    Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
    »Hvis vi tillader os at kræve af børn helt ned til seks år, at de skal svare på spørgsmål som: ’Tror du, de andre kan lide dig’, så skylder vi dem at gøre det ansigt til ansigt med tid og ro til rent faktisk at høre og reagere på deres svar,« skriver skolelærer Nickolaj Hagbard Jensen i kronikken.
  • Kommentar
    17. oktober 2020

    Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres

    I 12 år har vi eksperimenteret med at fokusere på forældres ret til samvær, men i 2019 ændrede loven fokus til barnets trivsel, hvilket er det fornuftige. Alligevel kører medierne løs med artikler, der kræver fokus på forældrenes rettigheder tilbage, skriver familieretsadvokat Vivian Jørgensen i dette debatindlæg
  • Baggrund
    23. januar 2020

    I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke

    Danske ældre lever længere og er mere friske end tidligere – og det stiller nye krav til, hvordan de bor og indretter sig. De fleste bliver i egen bolig, men interessen for seniorbofællesskaber er vokset markant de seneste år. Her er højere livskvalitet, nye relationer og stærke fællesskaber, viser erfaringerne
    Ventelisterne til danske seniorbofællesskaber er lange, og flere og flere ældre ønsker at bo sammen med andre mennesker. På billedet ses Lisbeth Saugmann, der bor i et seniorbofællesskab i Mjølnerparken på Nørrebro. Hver fredag går hun til gymnastik sammen med nogle en af de andre beboere fra det københavnske ollekolle.
  • Læserbrev
    25. juni 2019

    Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

    En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg