Emne

trivsel

Læserbrev
25. juni 2019

Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg
Læserbrev
8. maj 2019

Vi skal skabe en stærk Esport-kultur med rod i danske værdier

Regeringen har nedsat et panel, der skal sikre sunde rammer for e-sport i Danmark. Hvis det skal lykkes, skal vi holde børnenes trivsel bag skærmen for øje, men ikke være fordomsfulde, skriver Rasmus Amtoft fra Esport Danmark i dette debatindlæg
Leder
23. april 2019

Underligt, at muslimske friskoler underetter om børnesvigt syv gange sjældnere end folkeskolen

Det er svært at finde overbevisende forklaringer på, at børns trivsel skulle være adskilligt mange gange bedre i hjem, der sender deres børn til muslimsk friskole
En vej mod mere betryggende tilstande er, at der til de muslimske friskoler knyttes en skolesocialrådgiver. Det hjælper skolerne til at lave bedre underretninger. En sådan ordning findes allerede i nogle kommuner, blandt andet København, skriver David Rehling.
Nyhed
23. april 2019

Ny rapport: Muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler

Selv når man tager højde for forældrenes indkomst, er der en »markant underrapportering« på muslimske friskoler, konkluderer Institut for Menneskerettigheder. Børn udsat for overgreb, vold, misbrug eller omsorgssvigt risikerer at få utilstrækkelig hjælp, lyder advarslen
’Vi har klart den fordel, at vi har et tæt samarbejde med forældrene,’ siger Erhan Yildiz, der er rektor ved den muslimske friskole AHI International Skole.
Kommentar
11. marts 2019

Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet

Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
Nyhed
18. februar 2019

Frivillige i Dansk Flygtningehjælp: Dårlig økonomi går ud over flygtninges trivsel

En ny undersøgelse blandt 673 frivillige i Dansk Flygtningehjælp viser, at frivillige oplever, at integrationsydelsen går ud over flygtninges trivsel. Bekymringer om økonomi giver anledning til stress, depression og fysiske symptomer, lyder nogle af svarene i undersøgelsen
Larma Aslan er på integrationsydelse og alene med sine fem børn. Hun fortalte i lørdagens Information om, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen, når man, når huslejen er betalt, har 4.000 kr. tilbage om måneden til alle andre udgifter og mad.
Nyhed
22. december 2018

Børn fra Sjælsmark udgør næsten halvdelen af Hørsholms sager om omsorgssvigt og mistrivsel

Mapperne med sager om asylbørn, der mistrives i til tider »alvorligt sundhedsskadende grad« hober sig op i Hørsholm Kommune. Sagsbehandlerne føler sig »noget nær magtesløse« i sagerne
Over hundrede beboere fra Sjælsmark var den 20. november mødt frem foran Christiansborg i protest mod forholdene på udrejsecentret. Det er blot én af en række protester.
Baggrund
23. oktober 2018

Layard: Vækst i økonomien giver ikke vedvarende vækst i menneskers lykke

På den anden side er menneskelig trivsel en af forudsætningerne for en velfungerende økonomi, siger økonomen bag World Happiness Report
På den anden side er menneskelig trivsel en af forudsætningerne for en velfungerende økonomi, siger økonomen bag World Happiness Report

Sider

  • Kommentar
    5. august 2021

    Der er behov for en evaluering af tidens børnesagkyndige undersøgelser

    Vi er fire fagpersoner med hver vores faglighed, der har stiftet bekendtskab med børnesagkyndige undersøgelser, og det er vores opfattelse, at de bygger på et metodisk grundlag, der ikke garanterer troværdighed. Derfor bør de evalueres og ændres nu, skriver Birgitte Gottlieb, Signe M. Hegestand, Camilla Newcomb Burgess og Anne-Mette Barfod i dette debatindlæg
    De børnesagkyndige undersøgelser, der skal vurdere børns trivsel, er ikke troværdige og bør derfor evalueres og ændres.
  • Kronik
    4. december 2020

    Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

    Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
    Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
  • Kronik
    25. februar 2021

    Kravet om ’samfundssind’ er blevet en ekskluderende form for gruppetænkning

    Ideen om at udvise ’samfundssind’ er i coronaens tid blevet noget ubetinget godt, der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved. Vi bør dog være kritiske omkring denne måde at opstille gode og dårlige borgere på gennem ekskluderende gruppetænkning, skriver psykolog Louise Lyrstand
    De fleste mennesker ved, at tilknytning, herunder fysisk kontakt, er afgørende for børn og unges psykiske sundhed og udvikling, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel, når de konstant bliver bedt om at holde afstand, skriver privatpraktiserende psykolog Louise Lyrstand i dette debatindlæg.
  • Kommentar
    11. marts 2019

    Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet

    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  • Klumme
    5. januar 2022

    Både politikere og forældre burde interessere sig langt mere for børnenes fritid

    Det er symptomatisk for voksnes syn på børnelivet, at de altid spørger: »Hvordan gik det i skolen i dag?« Fritidsinstitutionerne er der, hvor der er plads til at lege uforstyrret i timevis. De betyder meget for børns trivsel, men bliver negligeret af både politikere og forældre, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
    Hvis forældre for alvor vil vide, hvad deres børn har lavet i løbet af dagen, skal de nok spørge mindre til skolen og mere til fritidsverdenen.
  • Kronik
    3. februar 2020

    Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den

    Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
    »Hvis vi tillader os at kræve af børn helt ned til seks år, at de skal svare på spørgsmål som: ’Tror du, de andre kan lide dig’, så skylder vi dem at gøre det ansigt til ansigt med tid og ro til rent faktisk at høre og reagere på deres svar,« skriver skolelærer Nickolaj Hagbard Jensen i kronikken.
  • Læserbrev
    25. juni 2019

    Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

    En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg
  • Baggrund
    23. januar 2020

    I seniorbofællesskaber er livskvaliteten højere og fællesskaberne stærke

    Danske ældre lever længere og er mere friske end tidligere – og det stiller nye krav til, hvordan de bor og indretter sig. De fleste bliver i egen bolig, men interessen for seniorbofællesskaber er vokset markant de seneste år. Her er højere livskvalitet, nye relationer og stærke fællesskaber, viser erfaringerne
    Ventelisterne til danske seniorbofællesskaber er lange, og flere og flere ældre ønsker at bo sammen med andre mennesker. På billedet ses Lisbeth Saugmann, der bor i et seniorbofællesskab i Mjølnerparken på Nørrebro. Hver fredag går hun til gymnastik sammen med nogle en af de andre beboere fra det københavnske ollekolle.