Emne

tro

Anmeldelse
26. november 2020

En ung gudfrygtig kvinde sørger for sin egen helgenkåring i ’Saint Maud’

Britiske Rose Glass’ spillefilmdebut, ’Saint Maud’, er et fascinerende og dybt foruroligende portræt af en ung kvindes eksistentielle krise, selvbedrag og religiøse fanatisme
I Mauds (Morfydd Clark) verden tjener hun Gud, og han velsigner hende med sin tilstedeværelse i ’Saint Maud’.
Læserbrev
23. september 2020

Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
Kommentar
16. september 2020

Fortalere for omskæringsforbud glemmer, at mennesket ikke bare er krop. Det er et åndsvæsen

I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg
Lægeudstyr til at foretage en omskæring.
Feature
2. juni 2020

Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet

Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort
Jens og Agnete Lilleøre holder morgenandagt i deres hus i Vinderup. De sidder altid ved det lille bord i køkkenet. Jens læser højt fra det sted i bibelen, som de er kommet til ifølge deres bibellæseplan.
Anmeldelse
30. maj 2020

Når panteisme møder feministisk metafysikkritik

I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet
Den hollandske filosof, Baruch de Spinoza.
Baggrund
19. marts 2020

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det
I arbejdet med den nye oversættelse af Bibelen har der været et oversætterteam på hvert skrift: Først har hebraiskkyndig lavet førsteudkast af en oversættelse med en masse noter til, og dernæst har blandt andet skønlitterære forfattere, oversættere, journalister og retorikere bearbejdet det til nutidigt dansk, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og i den proces er Noas ark, her gengivet af maleren Napoleon Sarony, altså blevet til Noas skib.
Baggrund
18. marts 2020

I en virustid giver det med ét mening for mig at forsage djævelen – til onlinegudstjeneste

Mennesker har brug for fællesskab. Også selv om tiden med hjemsendelser og karantæner forhindrer de fysiske måder at dyrke dem på. Virtuelle fællesskaber er derfor blomstret op den seneste tid – også i den danske kirke. Marina Veis Høi er taget til onlinegudstjeneste fra sit sommerhuseksil ved Vesterhavet
Coronavirussen skaber nye kulturelle fællesskaber. Fra sit sommerhuseksil rapporterer journalist Marina Veis Høi (th.) fra en onlinegudstjeneste.
Kommentar
30. november 2019

Hvorfor tolererer vi, at børn meldes ind i en tradition, de ikke selv har valgt?

Dette er historien om en institution i vores samfund, som danskerne finder sig i, at de ikke selv vælger, om de vil være en del af, skriver Carsten Dibbern i dette debatindlæg
Som 13-årig bliver du og dine klassekammerater forberedt til det fortsatte medlemskab af Socialdemokatiet. Det er noget alle de andre deltager i, og du vil nødig skille dig ud ... De fleste vil sikkert finde, at en sådan favorisering af et politisk parti er urimelig. Min påstand er, at de færreste overhovedet overvejer folkekirkens tilsvarende position i vores kultur og samfund, skriver Carsten Dibbern i denne kommentar.
Kronik
15. august 2019

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Kronik
6. august 2019

Vil man provokere i dag, skal man bare bekende sig som kristen

Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet
Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet

Sider

  • Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  • Interview
    24. juni 2017

    Nutidens hekse er i pagt med naturen

    I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
    I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
  • Feature
    2. juni 2020

    Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet

    Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort
    Jens og Agnete Lilleøre holder morgenandagt i deres hus i Vinderup. De sidder altid ved det lille bord i køkkenet. Jens læser højt fra det sted i bibelen, som de er kommet til ifølge deres bibellæseplan.
  • Feature
    10. juni 2017

    Nu diskuterer Præstedanmark homoseksualitet igen

    Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
    Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
  • Kronik
    15. august 2019

    De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  • Kommentar
    24. oktober 2018

    Goddag. Mit navn er Andrea Hejlskov, og jeg er asatro

    Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
    Klimakrisen er også et spirituelt problem. Her ligger vores sjæle, endevendte og effektiviserede som de pløjede marker. Vores hjerter er sorte, og de bløder olie, skriver Andrea Hejlskov.
  • Interview
    21. oktober 2017

    ’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

    Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
    Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg
  • Anmeldelse
    30. oktober 2017

    Biseksuelle og højrefløjens medieordførere skal huske at se ’Herrens Veje’

    ’Herrens Veje’ har mistet 220.000 seere siden første afsnit. Her er bud på, hvilken slags seere DR’s trosdrama har rystet af sig, og hvem der ved sjette afsnit skulle overveje at komme tilbage
    Danmarks trofaste DR Drama-million var samlet omkring seriens første afsnit, hvori provsten Johannes – seriens gammeltestamentlige Gud – og hans Kein og Abel-skabelonsønner udfolder deres familiehistorie om tro i dag. Siden er det gået stille og roligt nedad med seerdeltagelsen. I sidste uge så kun 779.000 med.