Menu
Log ind

Emne

tro

I Mauds (Morfydd Clark) verden tjener hun Gud, og han velsigner hende med sin tilstedeværelse i ’Saint Maud’.

En ung gudfrygtig kvinde sørger for sin egen helgenkåring i ’Saint Maud’

Britiske Rose Glass’ spillefilmdebut, ’Saint Maud’, er et fascinerende og dybt foruroligende portræt af en ung kvindes eksistentielle krise, selvbedrag og religiøse fanatisme

Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
Lægeudstyr til at foretage en omskæring.

Fortalere for omskæringsforbud glemmer, at mennesket ikke bare er krop. Det er et åndsvæsen

I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg
Jens og Agnete Lilleøre holder morgenandagt i deres hus i Vinderup. De sidder altid ved det lille bord i køkkenet. Jens læser højt fra det sted i bibelen, som de er kommet til ifølge deres bibellæseplan.

Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet

Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort
Den hollandske filosof, Baruch de Spinoza.

Når panteisme møder feministisk metafysikkritik

I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet
I arbejdet med den nye oversættelse af Bibelen har der været et oversætterteam på hvert skrift: Først har hebraiskkyndig lavet førsteudkast af en oversættelse med en masse noter til, og dernæst har blandt andet skønlitterære forfattere, oversættere, journalister og retorikere bearbejdet det til nutidigt dansk, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og i den proces er Noas ark, her gengivet af maleren Napoleon Sarony, altså blevet til Noas skib.

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det
Kulturfællesskaber under isolationen
Coronavirussen skaber nye kulturelle fællesskaber. Fra sit sommerhuseksil rapporterer journalist Marina Veis Høi (th.) fra en onlinegudstjeneste.

I en virustid giver det med ét mening for mig at forsage djævelen – til onlinegudstjeneste

Mennesker har brug for fællesskab. Også selv om tiden med hjemsendelser og karantæner forhindrer de fysiske måder at dyrke dem på. Virtuelle fællesskaber er derfor blomstret op den seneste tid – også i den danske kirke. Marina Veis Høi er taget til onlinegudstjeneste fra sit sommerhuseksil ved Vesterhavet
Som 13-årig bliver du og dine klassekammerater forberedt til det fortsatte medlemskab af Socialdemokatiet. Det er noget alle de andre deltager i, og du vil nødig skille dig ud ... De fleste vil sikkert finde, at en sådan favorisering af et politisk parti er urimelig. Min påstand er, at de færreste overhovedet overvejer folkekirkens tilsvarende position i vores kultur og samfund, skriver Carsten Dibbern i denne kommentar.

Hvorfor tolererer vi, at børn meldes ind i en tradition, de ikke selv har valgt?

Dette er historien om en institution i vores samfund, som danskerne finder sig i, at de ikke selv vælger, om de vil være en del af, skriver Carsten Dibbern i dette debatindlæg
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet

Vil man provokere i dag, skal man bare bekende sig som kristen

Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet

Sider

Mest læste

  1. Nutidens hekse er i pagt med naturen
    I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
  2. De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser
    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  3. Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet
    Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort
  4. ’Vi bliver lykkelige, når nogen tør være åbne og nuancerede’
    Danskerne tror, de lever i et sekulært samfund. Men Danmark er gennemsyret af bedrevidende protestantisme, der er lige så skadelig og unuanceret som forestillingen om modsætningen mellem tro og videnskab, mener forfatteren Kristian Leth, der i samtaler med Eske Willerslev har fundet en naturvidenskabsmand, der tror, at der er mere mellem himmel og jord
  5. Når panteisme møder feministisk metafysikkritik
    I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet
  6. Vi har brug for at tro
    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  7. Vi er mange, der har mødt Jesus, mærket en hånd eller talt med en engel
    Mange advarede mig om, at jeg ville blive latterliggjort, hvis jeg fortalte om mit møde med Jesus. Men det er gået lige modsat. Det er, som om, folk trænger til et fællesskab, hvor de trygt kan tale om det guddommelige; det, der er så svært at finde ord for
  8. Nu diskuterer Præstedanmark homoseksualitet igen
    Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet