Emne

tro

En ung gudfrygtig kvinde sørger for sin egen helgenkåring i ’Saint Maud’

Britiske Rose Glass’ spillefilmdebut, ’Saint Maud’, er et fascinerende og dybt foruroligende portræt af en ung kvindes eksistentielle krise, selvbedrag og religiøse fanatisme

Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg

Fortalere for omskæringsforbud glemmer, at mennesket ikke bare er krop. Det er et åndsvæsen

I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg

Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet

Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort

Når panteisme møder feministisk metafysikkritik

I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det
Kulturfællesskaber under isolationen

I en virustid giver det med ét mening for mig at forsage djævelen – til onlinegudstjeneste

Mennesker har brug for fællesskab. Også selv om tiden med hjemsendelser og karantæner forhindrer de fysiske måder at dyrke dem på. Virtuelle fællesskaber er derfor blomstret op den seneste tid – også i den danske kirke. Marina Veis Høi er taget til onlinegudstjeneste fra sit sommerhuseksil ved Vesterhavet

Hvorfor tolererer vi, at børn meldes ind i en tradition, de ikke selv har valgt?

Dette er historien om en institution i vores samfund, som danskerne finder sig i, at de ikke selv vælger, om de vil være en del af, skriver Carsten Dibbern i dette debatindlæg

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

Vil man provokere i dag, skal man bare bekende sig som kristen

Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet

Sider

Mest læste

  1. Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
  2. Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  3. I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg
  4. I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
  5. Danskerne tror, de lever i et sekulært samfund. Men Danmark er gennemsyret af bedrevidende protestantisme, der er lige så skadelig og unuanceret som forestillingen om modsætningen mellem tro og videnskab, mener forfatteren Kristian Leth, der i samtaler med Eske Willerslev har fundet en naturvidenskabsmand, der tror, at der er mere mellem himmel og jord
  6. Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  7. 13 år gammel begyndte jeg at gå til præst. En præst som skjulte 29 afviste asylansøgere, blev anklaget for civil ulydighed, fik smidt brosten gennem sine ruder, var ved at miste sit embede og lærte os kommende konfirmander om anvendt barmhjertighed
  8. Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet