Emne

tro

Kronik
19. marts 2022

Folkekirken kommer til sin ret i samtalen – med spejderne, i vinklubben og i den lokale brugs

Folkekirken summer af en virkelyst som aldrig før. Den kommer til udtryk i yogagudstjenester, stjerneløb og sorggrupper, som hver dag sætter mange forskellige mennesker i berøring med kirken. Det afgørende er, at det sker i samtale frem for monolog, skriver lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen i denne kronik
Meningsfuldhed udfolder sig således i et dialogisk rum mellem de ressourcer og traditioner, kirken forvalter, og de kilder til meningsfuldhed, som den enkelte bringer med sig, skriver lektor i praktisk teologi, Kirstine Helboe Johansen, i denne kronik. 
Kronik
12. marts 2022

Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
Seksualitet
26. februar 2022

Unge i Indre Mission står over for en udfordring: Tror vi på tidsånden, eller tror vi på Jesus?

Mens mange i Generation Z taler fordomsfrit om seksualitet og flydende kønsidentiteter, er ungdomslivet fyldt med udfordringer og svære beslutninger for unge med tilknytning til Indre Mission. For hvordan lever man livet efter Biblens ord i 2022?
Mens mange i Generation Z taler fordomsfrit om seksualitet og flydende kønsidentiteter, er ungdomslivet fyldt med udfordringer og svære beslutninger for unge med tilknytning til Indre Mission. For hvordan lever man livet efter Biblens ord i 2022?
Kronik
15. februar 2022

Kirken river ikke vindmøller op med rode. Den planter skov og nærer fællesskab

Folkekirken har ikke gjort sig fortjent til karikaturen af Gud som en hvidskægget mand med sky og glorie, der river vindmøller op med rode. Tværtimod tilbyder kristendommen os netop den forbundethed, der gør, at vi i fællesskab kan værne om klimaet, skriver biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden i denne replik
Jesus sagde af gode grunde ikke noget om, hvordan mennesker skal forholde til klimakrisen eller til placering af vindmøller, men han skrev noget om næstekærlighed. At være kristen indebærer, at vi ikke kun lever for vores egen skyld, skriver biskop Marianne Gaarden i denne kronik. 
Anmeldelse
4. februar 2022

Mislykkethed som metode

Helt i digteren Nikolaj Zeuthens ånd anbefales halspastillen Lakritol her til læsere med mundbind og dårlig ånde
Nikolaj Zeuthen er en inkarneret og uforbederlig grinebider, men samtidig et følsomt gemyt og en tænksom intellektuel med tiltagende dragning mod troen.
Anmeldelse
19. november 2021

Feminister, queerteologer m.fl. præsenterer nye måder at tænke kristne fællesskaber på

Er den kærlighed, som biblen taler om, mere radikal, end det lykkelige familiebillede – har den mere på sig? Ny antologi om queer, homofili og -fobi og kirken vækker til eftertanke. Inden for og uden for kirken
Der udspiller sig i disse år en kamp inden for ikke bare den danske kirke, men de fleste kirker overalt i verden, som handler om ægteskabet, om kærligheden. Hvordan ser den ud?
Kronik
18. oktober 2021

Tidligere konspirationsteoretiker: Derfor droppede jeg kampen for sandheden

I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
Anmeldelse
1. oktober 2021

Jens Christian Grøndahl har skrevet en lille smule harmløst, men måske derfor så appetitligt om sin tro

Forfatter Jens Christian Grøndahls nye bog om sin tro er skrevet som et vævestykke, hvor han henter tråde fra øjeblikke i sit liv
I ny bog af Jens Christian Grøndahl med titlen »Min svage tro« tager han et famlende og fint greb om et frygteligt stort emne, nemlig tro, inklusive tanker om kirken og kristendommen.
Anmeldelse
26. november 2020

En ung gudfrygtig kvinde sørger for sin egen helgenkåring i ’Saint Maud’

Britiske Rose Glass’ spillefilmdebut, ’Saint Maud’, er et fascinerende og dybt foruroligende portræt af en ung kvindes eksistentielle krise, selvbedrag og religiøse fanatisme
I Mauds (Morfydd Clark) verden tjener hun Gud, og han velsigner hende med sin tilstedeværelse i ’Saint Maud’.
Læserbrev
23. september 2020

Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg

Sider

  • Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • Kronik
    15. august 2019

    De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  • Interview
    24. juni 2017

    Nutidens hekse er i pagt med naturen

    I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
    I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
  • Læserbrev
    23. september 2020

    Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

    Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
  • Kronik
    18. oktober 2021

    Tidligere konspirationsteoretiker: Derfor droppede jeg kampen for sandheden

    I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
    I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
  • Læserbrev
    3. juli 2019

    Vil vi sammenholdet, må vi muslimer droppe tørklædet og læse Koranen tidssvarende

    Danske muslimer bør læse Koranen ind i samtiden og gøre op med patriarkalske traditioner som tørklædet, der ikke dikteres af Koranen. På den måde kan vi bidrage til sammenhold på tværs af religiøse skel, skriver Aminah Tønnsen i dette debatindlæg
  • Interview
    25. juni 2016

    ’At skrive er at gøre angsten håndgribelig’

    Rakel Haslund-Gjerrilds Øer er et forsvarsskrift for de eksistenser, der står uden for det, samfundet har defineret som normalt og meningsfuldt. ’Vi har brug for litteraturen til virkelig at møde det, der ikke er os selv,’ mener hun
    At læse og skrive er en måde at komme derud, hvor ting, tanker og levemåder lugter anderledes, mener Rakel Haslund-Gjerrild.