Folkekirken summer af en virkelyst som aldrig før. Den kommer til udtryk i yogagudstjenester, stjerneløb og sorggrupper, som hver dag sætter mange forskellige mennesker i berøring med kirken. Det afgørende er, at det sker i samtale frem for monolog, skriver lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen i denne kronik
Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Mens mange i Generation Z taler fordomsfrit om seksualitet og flydende kønsidentiteter, er ungdomslivet fyldt med udfordringer og svære beslutninger for unge med tilknytning til Indre Mission. For hvordan lever man livet efter Biblens ord i 2022?
Folkekirken har ikke gjort sig fortjent til karikaturen af Gud som en hvidskægget mand med sky og glorie, der river vindmøller op med rode. Tværtimod tilbyder kristendommen os netop den forbundethed, der gør, at vi i fællesskab kan værne om klimaet, skriver biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden i denne replik
Er den kærlighed, som biblen taler om, mere radikal, end det lykkelige familiebillede – har den mere på sig? Ny antologi om queer, homofili og -fobi og kirken vækker til eftertanke. Inden for og uden for kirken
I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
Britiske Rose Glass’ spillefilmdebut, ’Saint Maud’, er et fascinerende og dybt foruroligende portræt af en ung kvindes eksistentielle krise, selvbedrag og religiøse fanatisme
Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
I aften må heksedukker landet over lade livet i sankthansbålenes flammer. Imens forsøger danske hekse af kød og blod at komme i kontakt med naturens magiske kræfter. Ved havet, på markerne og i skovene. Information har mødt fem af dem
Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
I 15 år har jeg kæmpet for at udfordre de amerikanske myndigheders udlægning af terrorangrebet 11. september. Undervejs er jeg blevet slået i hartkorn med folk, der tror, det britiske kongehus er øgler, men det var ikke det, der fik mig til at droppe tilværelsen som såkaldt konspirationsteoretiker, skriver Ralf Andersson i denne kronik
Danske muslimer bør læse Koranen ind i samtiden og gøre op med patriarkalske traditioner som tørklædet, der ikke dikteres af Koranen. På den måde kan vi bidrage til sammenhold på tværs af religiøse skel, skriver Aminah Tønnsen i dette debatindlæg
Rakel Haslund-Gjerrilds Øer er et forsvarsskrift for de eksistenser, der står uden for det, samfundet har defineret som normalt og meningsfuldt. ’Vi har brug for litteraturen til virkelig at møde det, der ikke er os selv,’ mener hun
