Emne

tv-serier

’Mindhunter’ sæson 2

Det uhyggeligste sted i verden er inde i hovederne på andre mennesker

I anden sæson af tv-serien ’Mindhunter’ fortsætter David Fincher sin kortlægning af USA’s seriemorderlandskab. Og igen rejser det spørgsmålet: Hvorfor har de mest bestialske mordere til stadighed så massiv kulturel appel?

Skaberen af Fox News kaldte sig »højreorienteret, paranoid og fed«, men han var også en iskold og visionær tv-mand

Russell Crowe spiller skaberen af Fox News, Roger Ailes, i tv-serien ’The Loudest Voice’. Et effektivt drama om en knivskarp, brutal og slibrig propagandist, der gav de vrede og glemte amerikanere en kraftig stemme – og hjalp Trump til magten

Britisk tv-serie er en aktivistisk spand isvand i hovedet

’Years and Years’ er en rystende og alligevel troværdig tv-serie, der strækker sig ind i en nær fremtid, hvor vi bliver slået komplet omkuld af en højrepopulistisk flodbølge. Er der håb? Well, se serien til ende

Filmredaktørens anbefalinger: Tv-serier skal ses om sommeren og inden døre

Filmredaktøren deler her sit bud på fire nye serier, man bør se i løbet af sommeren: ’Fleabag’ og ’Good Omens’ på Amazon, ’Catch-22’ på C More og sidst men ikke mindst ’When They See Us’ på Netflix

’Big Little Lies’ er ’Desperate Housewives’, hvis den var blevet instrueret af Ingmar Bergman i Californien

Der er et bergmansk blik for rådne relationer i skildringen af de fire mødre i HBO’s dramaserie ’Big Little Lies’. Mændene er reduceret til statister i infernoet af smudsige intriger i den stilistisk overlegne serie. Nu i anden sæson
Anmeldelse

Mesterlige ’Chernobyl’ kan opbygge et kritisk immunforsvar mod falske narrativer

Den blændende atomkraftminiserie ’Chernobyl’ er ikke kun en knusende fortalt historie om verdens største atomkraftværkulykke i 1986. Det er også en sand historie, som er blevet ombygget af dramatiske hensyn. Men det er sket med alle kort lagt på bordet – af manuskriptforfatteren selv – så tilskueren selv kan danne sig en mening. Det har skabt en ny front i undersøgelsen og fremlæggelsen af sandhed og fakta

’Game of Thrones’ endte som en fejring af fortællingens kraft, men den kunne have været fortalt meget bedre

Ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’ har ikke været på højde med de første. Man kan godt forstå de millioner af fans, der har skrevet under på et ønske om at skrotte hele David Benioff og Dan Weiss’ bud på en ottende sæson. Og så alligevel. Serien sluttede, hvor den skulle. Ved begyndelsen. Dramaturgisk hænger det sammen, men desværre bliver den leveret helt ubegribeligt banalt

I en tid, hvor selv Nationalmuseets direktør græder på tv ...

Gråd er en kropslig reaktion, der er så knyttet til normer, forventninger og kulturel spejling og repræsentation, at den snarere end at vise vores ægte og autentiske følelser, spejler den tid, der grædes i. Og for tiden grædes der – meget. Kulturredaktionen går i den kommende tid på opdagelse
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

I ’Game of Thrones’ historie om drager, synske børn og iszombier gemmer sig brutale historiske sandheder

Sidste sæson af et af årtiets største populærkulturelle fænomener, Game of Thrones, er nu i gang, og vi varmer op med en alternativ genfortælling af de syv første sæsoner. For man kan betragte serien som en dragebefængt, playboychannelsk, middelalderfantasysk sæbeopera. Men man kan også kigge efter seriens mindre flamboyante, men meget virkelige minoriteters skæbnefortællinger, som blandt andet har fået Informations anmelder til at stødhulke over det feudale samfunds brutale klasseskel

Sider

Mest læste

  1. I anden sæson af tv-serien ’Mindhunter’ fortsætter David Fincher sin kortlægning af USA’s seriemorderlandskab. Og igen rejser det spørgsmålet: Hvorfor har de mest bestialske mordere til stadighed så massiv kulturel appel?
  2. Russell Crowe spiller skaberen af Fox News, Roger Ailes, i tv-serien ’The Loudest Voice’. Et effektivt drama om en knivskarp, brutal og slibrig propagandist, der gav de vrede og glemte amerikanere en kraftig stemme – og hjalp Trump til magten
  3. ’Years and Years’ er en rystende og alligevel troværdig tv-serie, der strækker sig ind i en nær fremtid, hvor vi bliver slået komplet omkuld af en højrepopulistisk flodbølge. Er der håb? Well, se serien til ende
  4. Joe Penhall og David Finchers ’Mindhunter’ er en fascinerende og forfriskende tv-serie, der går bag om det slidte seriemorderdramas konventioner og klicheer og i stedet viser, hvordan de blev til
  5. Når optagelserne til en ny TV 2-serie om mordet på Kim Wall går i gang til næste år, er der ingen, der skal spille Peter Madsen. Hans perspektiv vil være fraværende. Det er et meningsfuldt kunstnerisk valg, når man skildrer så tragisk en begivenhed så kort tid efter, den fandt sted
  6. Den blændende atomkraftminiserie ’Chernobyl’ er ikke kun en knusende fortalt historie om verdens største atomkraftværkulykke i 1986. Det er også en sand historie, som er blevet ombygget af dramatiske hensyn. Men det er sket med alle kort lagt på bordet – af manuskriptforfatteren selv – så tilskueren selv kan danne sig en mening. Det har skabt en ny front i undersøgelsen og fremlæggelsen af sandhed og fakta
  7. Umiddelbart virker det som helligbrøde at lave en af Coen-brødrenes moderne klassikere, ’Fargo’, en sorthumoristisk fabel om ondskab, desperation og grådighed, om til en tv-serie. Men manden bag serien, Noah Hawley, har held med at fange ånden i filmen og selv finde på resten