Emne

tv-serier

’Game of Thrones’ endte som en fejring af fortællingens kraft, men den kunne have været fortalt meget bedre

Ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’ har ikke været på højde med de første. Man kan godt forstå de millioner af fans, der har skrevet under på et ønske om at skrotte hele David Benioff og Dan Weiss’ bud på en ottende sæson. Og så alligevel. Serien sluttede, hvor den skulle. Ved begyndelsen. Dramaturgisk hænger det sammen, men desværre bliver den leveret helt ubegribeligt banalt

I en tid, hvor selv Nationalmuseets direktør græder på tv ...

Gråd er en kropslig reaktion, der er så knyttet til normer, forventninger og kulturel spejling og repræsentation, at den snarere end at vise vores ægte og autentiske følelser, spejler den tid, der grædes i. Og for tiden grædes der – meget. Kulturredaktionen går i den kommende tid på opdagelse
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

I ’Game of Thrones’ historie om drager, synske børn og iszombier gemmer sig brutale historiske sandheder

Sidste sæson af et af årtiets største populærkulturelle fænomener, Game of Thrones, er nu i gang, og vi varmer op med en alternativ genfortælling af de syv første sæsoner. For man kan betragte serien som en dragebefængt, playboychannelsk, middelalderfantasysk sæbeopera. Men man kan også kigge efter seriens mindre flamboyante, men meget virkelige minoriteters skæbnefortællinger, som blandt andet har fået Informations anmelder til at stødhulke over det feudale samfunds brutale klasseskel

Superheltefamilier – og hvordan man overlever dem

Netflix-serien ’The Umbrella Academy’ er kulørt, terapeutisk superhelte-tidsrejse-ramasjang om, hvordan det aldrig er for sent at få nye traumer – og hvordan de kan gøre dig til et helt menneske

Bare verdenshistorien ikke kommer til at overskygge alt det, der fungerer så godt i ’Badehotellet’

TV 2’s farcekostumedramaserie ’Badehotellet’ er dejlig, fordi den dyrker sin overtydelige lethed og ikke forsøger at være samfundskritisk drama. Men sjette sæson er ved at tippe over, når manuskriptforfatterne lader sig friste af at invitere Anden Verdenskrig ind på Andersens Badehotel, endnu inden den er brudt ud. Det viser, hvor svært det er at lade, som om man ikke kender historiens gang

’Russian Doll’ er en rørende komedieserie om at dø igen og igen og igen

En charmerende, flabet og kaotisk anlagt newyorker begynder på sin 36-årsfødselsdag at dø på alle mulige måder bare for at genopstå igen i Netflix-serien ’Russian Doll’. Serien kombinerer tidsloop-motivet med pragtfuld situationskomik og rørende desperation og kan i den grad anbefales

En del af spændingen ved det privatlivsinvaderende tv er, at det kan godt blive pinligt og ubehageligt

Et utal af tv-hold har i årets løb vadet rundt i almindelige menneskers intimsfære. Det har ikke altid været lige let at se på. En rask gennemgang af årets intimitetsundersøgende fjernsynsudsendelser tyder på, at jo bredere et billede af en person, man ser, jo mere sårbarhed kan man holde ud

Tv-serien ’Babylon Berlin’ undersøger historien fra et punkt, hvor alt stadig kan ske

Babylon Berlins refræn »Noch Nicht Jetzt« illuderer både skabelse og undergang og dermed hele Tysklands nyere historie. Det er øjeblikkets kunst, der genopvækker en tendens i tysk filmkunst til at undersøge historien fra et punkt, hvor alt stadig kan ske. Kun beskueren ved, at det om lidt vil ende i aske og støv

Spioner øver vold på deres egen medmenneskelighed i John le Carré-serien ’The Little Drummer Girl’

Koreanske Park Chan-wook har fået en ganske enkelt brillant miniserie på otte afsnit ud af britiske John le Carrés spionthriller ’The Little Drummer Girl’

Sider

Mest læste

  1. Ungdomsserien ’Doggystyle’ er optaget i Odsherred og skabt af en ung lokal instruktør, men det er ikke en historie om landsdelen – det er en historie om at finde sig selv. Og seriens popularitet viser, at man kan fortælle historier derfra, som hele Danmark finder vedkommende, skriver instruktørassistent på ’Doggystyle’ Marie Limkilde i dette debatindlæg
  2. DR’s nye søndagsserie ’Fred til lands’ er som at se en pædagogisk version af Dostojevskijs ’Forbrydelse og straf’ genopført som en blanding af 1990’er-sædeskildringen ’Landsbyen’ og americanaklassikeren ’True Blood’. Vi anmelder serien løbende, og Lone Nikolajsen er i første omgang begejstret for, hvor amerikansk en fynsk landsby kan virke
  3. Det værste ved ’Fred til lands’ er ikke, at den er dårlig. Det værste er, at jeg igen faldt i søndagsseriefælden, fordi DR lokkede mig til at tro, at det kunne være anderledes
  4. Wikke og Rasmussens hjertevarme julekalender er på ingen måde til ’den spidse ende af en møggreb’
  5. Det norske netdrama ’Skam’ er skabt til 16-årige piger, og seriens skaber Julie Andem fortæller, at de forsøger at ramme målgruppen ved at holde konstant øje med, hvad der optager den. Det indebærer lange interviews, et skarpt øje på nettets kommentarspor og absolut ingen reklamer på NRK, hvor forældrene ser med
  6. Hvert af de otte afsnit i Viaplays nye, skarptskårne krimiserie udgør én lang scene på ét bestemt sted, hvor en kriminalbetjent – intenst spillet af Ulrich Thomsen – forsøger at opklare hemmeligheden bag sin egen datters død
  7. Apple TV+, Amazon Prime Video og snart også Disney+ opruster i kampen om forbrugerne. Umiddelbart er det voksende streamingmarked til gavn for filmelskere og tv-seriefans. Men udviklingen risikerer også at føre til monopoldannelse og ringere forvaltning af vores fælles kulturelle arv
  8. Julen er hjerternes fest, men de festlige hjerter banker også pulsslag til andre organer. Og med ’Jul på Slottet’ kom det brusende begær til den danske julekalendergenre og kastede sit tryllestøv ud over jul og sex og guld, til intet var at skelne fra hinanden