Menu
Log ind

Emne

tvangsfjernelse

»Hvis du fjerner børn fra deres forældre med tvang, når der kunne være givet hjælp og støtte på anden vis, ja, så er det børnenes rettigheder, du træder på,« skriver de to kronikører fra Enhedslisten.

Enhedslisten: Inden vi anbringer flere børn, må vi som minimum rette op på systemets fejl

Vi venter spændt på regeringens konkrete udspil for anbringelsesområdet. Målet bør være tidligere og rigtige anbringelser, ikke nødvendigvis flere. På den lange bane bør målet være, at færre børn anbringes, fordi vi lykkes med at støtte og hjælpe udsatte familier, skriver Pernille Skipper og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg
Signe Bonnén og hendes bror havde den samme socialrådgiver i mere end otte år, som fulgte og støttede dem igennem deres mors indlæggelser på psykiatrisk afdeling, en tvangsfjernelse og uddannelsen på HF.

Tidligere anbragt: Min mors kærlighed var vigtigere end madpakker og regelmæssig rengøring

Da jeg blev tvangsfjernet, sørgede socialrådgiveren for, at jeg kom hjem igen. Hun vidste, at min mors kærlighed var vigtigere end ro og renlighed på børnehjemmet. Det er ikke flere anbringelser, men flere stabile voksne som hende, der er brug for, skriver Signe Bonnén i dette debatindlæg
’I så godt som ingen af de sager, vi kender til, blev der ydet en tilstrækkelig faglig indsats for at hjælpe forældrene, inden eller mens barnet er anbragt,’ skriver tre repræsentanter fra foreningen RIFT i denne kronik.

Regeringen vil hverken lytte til forældre eller fagfolk, når den anbringer udsatte børn

Snart fremlægger regeringen en ny lov, som formentlig vil føre til flere tvangsanbringelser. Men det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser, når kommuner hverken er i stand til at overholde loven eller hjælpe forældre til anbragte børn, skriver tre repræsentanter for retssikkerhedsforeningen RIFT i dette debatindlæg
Regeringen vil tvangsanbringe flere børn og lytte mere til børnene i sager om omsorgssvigt. Information bringer her fortællingen om en mor, der for fem år siden fik fjernet sine to døtre på grund af mistanke om vold og overgreb. Siden har hun kæmpet for at få dem hjem igen

Da Nabils døtre blev fjernet

Regeringen vil tvangsanbringe flere børn og lytte mere til børnene i sager om omsorgssvigt. Information bringer her fortællingen om en mor, der for fem år siden fik fjernet sine to døtre på grund af mistanke om vold og overgreb. Siden har hun kæmpet for at få dem hjem igen
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).

Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum

Manglende underretninger om svigtede børn bør få regeringen til at tænke, ikke fortvivle

Med coronakrisen er antallet af underretninger om børn i mistrivsel faldet drastisk. Regeringen ser det som et faresignal, men måske burde det få den til at overveje, om straftrussel ikke får fagpersoner til at lave unødigt mange underretninger, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg

Ville jeg blive indberettet, hvis det var i dag, jeg var blevet mor?

Regeringens ønske om flere tvangsfjernelser og indberetninger kan skabe utryghed blandt nybagte forældre. Spørgsmålet er, om forældrene kan forvente at blive kvalitetskontrolleret af sundhedsplejersken, når denne besøger familierne den første tid, skriver Helle Lykkeberg Laursen i dette debatindlæg

Folk efterspørger viden om effekt af anbringelser, men en sådan forskning vil være uetisk

Det kan være problematisk at undersøge effekten af anbringelser, fordi et sådant studie vil kræve en kontrolgruppe af børn, man lader blive i hjemmet, selv om de burde have været fjernet, skriver postdoc Signe Fjordside i dette debatindlæg
»Socialdemokratiets nye fremmedordfører vedkender sig få forbehold over for den hårde linje. Kun tåber kan ikke se ligheden mellem ordføreren og Inger Støjberg samt populisterne i DF.« skriver Georg Metz i denne klumme.

Børn på vilkår

Når uklare mål helliger tvivlsomme midler

Adoptivfar: Der er intet grundlag for at udråbe tusindvis af adopterede børn som ofre for overgreb

Sidste uges kronik om international adoption glemmer nuancerne og dæmoniserer adoptivforældre. At nogle adoptioner ender i tragedier kan ikke bruges som et generelt argument imod adoption, skriver adoptivfar Mogens Jeppesen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Regeringen vil hverken lytte til forældre eller fagfolk, når den anbringer udsatte børn
    Snart fremlægger regeringen en ny lov, som formentlig vil føre til flere tvangsanbringelser. Men det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser, når kommuner hverken er i stand til at overholde loven eller hjælpe forældre til anbragte børn, skriver tre repræsentanter for retssikkerhedsforeningen RIFT i dette debatindlæg
  2. Mine børn blev tvangsfjernet ved en fejl. Dem bliver der nok flere af, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister
    Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være flere tvangsfjernelser. Men den linje kan få katastrofale følger for de familier, der rammes af myndighedernes fejl og manglende retssikkerhed
  3. Enhedslisten: Inden vi anbringer flere børn, må vi som minimum rette op på systemets fejl
    Vi venter spændt på regeringens konkrete udspil for anbringelsesområdet. Målet bør være tidligere og rigtige anbringelser, ikke nødvendigvis flere. På den lange bane bør målet være, at færre børn anbringes, fordi vi lykkes med at støtte og hjælpe udsatte familier, skriver Pernille Skipper og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg
  4. Tidligere anbragt: Min mors kærlighed var vigtigere end madpakker og regelmæssig rengøring
    Da jeg blev tvangsfjernet, sørgede socialrådgiveren for, at jeg kom hjem igen. Hun vidste, at min mors kærlighed var vigtigere end ro og renlighed på børnehjemmet. Det er ikke flere anbringelser, men flere stabile voksne som hende, der er brug for, skriver Signe Bonnén i dette debatindlæg
  5. Hvad tænkte Taarnby kommune, når de tænkte på Lotte og Lisa?
    Taarnby Kommune brød loven, da søstrene Lotte og Lisa uden varsel en mandag formiddag før sommerferien blev kaldt ud fra deres klasser på Nordregårdsskolen i Tårnby. Få timer senere var pigerne med politiets hjælp fjernet fra deres mormor og moster, hvor de havde boet i næsten tre år. Pigerne fik et par minutter til at gribe deres bamser og et foto af deres hund, inden de blev kørt af sted til en ukendt fremtid
  6. Manglende underretninger om svigtede børn bør få regeringen til at tænke, ikke fortvivle
    Med coronakrisen er antallet af underretninger om børn i mistrivsel faldet drastisk. Regeringen ser det som et faresignal, men måske burde det få den til at overveje, om straftrussel ikke får fagpersoner til at lave unødigt mange underretninger, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg
  7. De måske uegnede
    Socialminister Benedikte Kiær vil ikke give drengene fra børnehjemmet Godhavn en undskyldning. Men det var ikke kun på drengehjemmet Godhavn og ikke kun i 1940'erne og '50'erne, at anbragte drenge blev udsat for voksnes svigt. I starten af 1970'erne blev den 12-årige NN sendt til Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk
  8. Hvad er barnets tarv?
    Hvordan kan Information vide, at det var soleklart på tidspunktet for beslutningen om anbringelse, at det var i Thors tarv at undlade at anbringe ham?