Emne

udannelsessystemet

Klasser med 28 elever og lærere, der mangler efteruddannelse, gør undervisningen vanskelig

Det er ikke kun læreres samvittighed, der afgør kvaliteten af undervisningen. Når vi underviser 28 elever og samtidig skal tage hensyn til tosprogede og diagnosticerede elever uden relevant videre- og efteruddannelse, påvirker det kvaliteten af undervisningen, skriver lærer Mia Lodberg Nielsen i dette debatindlæg

Hvis du vil forstå nybrud i vores skoleform, så hent inspiration hos Deleuze

John Benedicto Krejsler giver samfundsvidenskabelige studerende et frisk tilbud

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg

Uddannelse må gerne give fagligt pres, men ikke pres for at være en anden, end man er

Det hjælper ikke på trivslen at fortælle studerende, de bør være mere modstandsdygtige over for pres og ubehag. Det bidrager til en problematisk tendens, hvor man stiller lige så mange krav til personlighed som til faglighed hos de studerende, skriver nyuddannet kandidat i pædagogik Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg

Støttepartier om finanslovsudspil: Hvor er prioriteringen af børn, uddannelse og klima?

Ingen af de tre støttepartiers største ønsker til finansloven er en del af regeringens finanslovsudspil. Skuffende, uambitiøst og for ringe, siger partierne

Jordemorstuderende: Forlæng vores uddannelse, så vi kan nå at lære det, vi skal

Pensum er vokset eksplosivt og jordemødre skal vide og kunne meget mere, alligevel er jordemoruddannelsen ikke blevet forlænget siden 1945. Giv os mindst et semester mere, så vi lærer at gøre vores arbejde ordentligt, skriver jordemorstuderende i dette debatindlæg

Lad os få langt flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet

Regeringens forslag om at gøre det nemmere for unge at komme i job efter bare tre år på universitetet er skridt i den rigtige retning. Men bacheloruddannelserne skal også tilpasses, så de ruster de unge bedre til arbejdsmarkedet

Har Rigsrevisionen ret i sin kritik af de videregående uddannelser?

I en ny beretning konkluderer Rigsrevisionen, at man ikke kan være sikker på, at staten får nok for de penge, den giver til de videregående uddannelser, fordi de ikke kan dokumentere de studerendes faktiske tidsforbrug. Men ifølge flere fra uddannelsessektoren og en ekspert i evaluering er Rigsrevisionens fokus på tidsforbrug misforstået

Udsatte unge får hverken de levevilkår eller den kvalitet i uddannelsen, som de har brug for

Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge
Ny minister

Erhvervsliv og teknologi vil få mere plads i uddannelses- og forskningspolitik med Tommy Ahlers

Regeringens valg af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister, kan give et frisk pust til uddannelsesverdenen, mener flere kilder. Men valget viser også, at teknologi og innovation står langt højere på den politiske dagsorden end uddannelses- og forskningspolitik, vurderer ekspert

Sider

Mest læste

  1. Det hjælper ikke på trivslen at fortælle studerende, de bør være mere modstandsdygtige over for pres og ubehag. Det bidrager til en problematisk tendens, hvor man stiller lige så mange krav til personlighed som til faglighed hos de studerende, skriver nyuddannet kandidat i pædagogik Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
  2. John Benedicto Krejsler giver samfundsvidenskabelige studerende et frisk tilbud
  3. Pensum er vokset eksplosivt og jordemødre skal vide og kunne meget mere, alligevel er jordemoruddannelsen ikke blevet forlænget siden 1945. Giv os mindst et semester mere, så vi lærer at gøre vores arbejde ordentligt, skriver jordemorstuderende i dette debatindlæg
  4. Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
  5. Stefan Hermann betjener sig både af administratorens logik og dannelsens sprog, når han ganske velgørende hudfletter yderpositionerne i den aktuelle debat om, hvordan vores uddannelser bør se ud. Hermanns alternativ er en revitalisering af dydsetik og karakterdannelse
  6. En historisk lav arbejdsløshed og et øget pres på de ledige ændrer ikke det faktum, at godt en femtedel af en ungdomsårgang fortsat ikke får en erhvervsuddannelse. Samtidig viser ny forskning, at uligheden mellem unge af forskellige sociale klasser øges
  7. Det er ikke kun læreres samvittighed, der afgør kvaliteten af undervisningen. Når vi underviser 28 elever og samtidig skal tage hensyn til tosprogede og diagnosticerede elever uden relevant videre- og efteruddannelse, påvirker det kvaliteten af undervisningen, skriver lærer Mia Lodberg Nielsen i dette debatindlæg
  8. Hvis så mange borgere som muligt skal forsørge sig selv, går vejen gennem uddannelse. Netop derfor finder vi det uforståeligt, at regeringen nu vil gennemføre SU-besparelser, som vil øge frafaldet og sænke uddannelsernes faglige niveau