Emne

uddannelse

Artikler
Leder
23. marts 2023

Fint at droppe omstridt vurdering af skoleelever. Men lad ikke alt handle om karakterer

De såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger er ressourcetunge og virker for mange elever stigmatiserende og demotiverende. Derfor giver Mattias Tesfayes forslag om at droppe dem god mening. Men der bør stadig stadig være blik for andet end karakterer
En politisk nedsat arbejdsgruppe af blandt andet skoleelever og lærere anbefaler entydigt at droppe UPV’erne. Og den anbefaling vil undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fornuftigt nok følge.
Leder
18. marts 2023

Manglen på pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er et langt mere presserende problem end kandidatens længde

Færre unge har igen i år søgt ind på pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejeuddannelserne. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne, når vi allerede har massiv mangel på velfærdsuddannede. Så hvorfor bruge energien på universitetsuddannelsernes længde?
Selv om der er mangel på pædagoger, vælger de unge pædagoguddannelsen fra.
Leder
10. marts 2023

Skoler med mange udsatte børn bør prioriteres højere, hvis vi vil have flere unge i uddannelse

Det giver god mening at fordele midlerne til skolen, ud fra hvor mange udsatte elever en skole har, som undervisningsminister Mattias Tesfaye lægger op til. Det bliver ikke nemt, men det vil måske kunne gøre, at flere unge end i dag får sig en uddannelse
På billedet er Mattias Tesfaye på besøg på Katrinebjergskolen.
Kommentar
8. marts 2023

Vi skal indrette uddannelsessystemet, så en bredere gruppe af studerende har bedre chancer for at lykkes

Uddannelsesoptimismen har længe buldret derudad, hvilket har medført en markant ændret studiesammensætning på uddannelserne og dertil forskellige faglige forudsætninger. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet for at kunne følge med udviklingen
Flere med svagere studieforudsætninger optages på de videregående uddannelser, og især erhvervsakademierne og professionshøjskolerne får en stadig mere divers studiegruppe.
Leder
4. marts 2023

Regeringens uddannelsesreform er et for stort eksperiment, der ikke løser de mest akutte problemer

Der er flere gode intentioner i SVM-regeringens reform af kandidatsystemet. Men begrundelsen for at øge arbejdsudbuddet er problematisk, reformiveren for stor, og så er det mere presserende at se på de uddannelser, der skal sikre fremtidens velfærdsmedarbejdere
»Regeringen vil fremtidssikre hele vores uddannelsessystem,« som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) slog fast under torsdagens præsentation af regeringens udspil til en uddannelsesreform.
Klumme
21. februar 2023

Både medierne og fagbevægelsen er ansvarlige for manglen på faglærte debattører

Der er masser af råt talent, spændende personligheder og vigtige fortællinger blandt folk med erhvervsuddannelse, men de finder sjældent vej til mediebilledet. Det er ærgerligt for samfundsdebatten
Mange unge, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, blander sig ikke i samfundsdebatten. Billedet er fra DM i Skills i Fredericia.
Leder
21. februar 2023

Der skal ændringer og penge til, hvis flere skal lære fremmedsprog

De sidste fem års satsning på fremmedsprog har ikke hjulpet det store på problemet med, at alt for få unge dygtiggør sig i fransk, tysk og de øvrige europæiske sprog. Hvis satsningen skal blive til andet end ord, er det nødvendigt at sætte flere penge af til fremmedsprog
De sidste fem års satsning på fremmedsprog har ikke hjulpet det store på problemet med, at alt for få unge dygtiggør sig i fransk, tysk og de øvrige europæiske sprog. Hvis satsningen skal blive til andet end ord, er det nødvendigt at sætte flere penge af til fremmedsprog
Kronik
15. februar 2023

Kapitalismen og arbejdsmarkedsretorikken er sivet helt ned i folkeskoleelevernes hverdag

Kapitalismen gennemtrænger alle dimensioner af den menneskelige tilværelse, inklusive folkeskolen. Det er ikke så mærkeligt, når uddannelsespolitik i årtier har handlet om uddannelsesparathedsvurderinger, fremdriftsreform og læringsmålsstyring
Unge mennesker har udsigt til et arbejdsmarked, som i stigende grad er præget af konkurrence og intensiverede arbejdsmarkedskrav om omstillingsparathed, livslang læring og selvledelse. Det giver et pres allerede i en ung alder, skriver Ph.d.-studerende i uddannelsesvidenskab Frederik Boris Hylstrup Olsen i denne kronik.
Leder
10. februar 2023

Regeringens efteruddannelsesgaranti til etårige kandidater er en god idé

Det kan virke som spin, når uddannelsesministeren hævder, at regeringen ikke vil forkorte kandidatuddannelserne, men derimod skabe nye uddannelser ved at lave en garanti for efteruddannelse. Men bliver det gjort rigtigt, er det ikke nogen dum idé
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) går i et interview med Berlingske i rette med udlægningen af, at regeringen vil forkorte kandidatuddannelserne.
Læserbrev
9. februar 2023

Moderaternes holdningsændring vil gøre fremtidens unge dummere og skabe økonomiske tab

Forkortelsen af kandidatuddannelserne kommer til at koste os dyrt. Der er ingen grund til at gamble med uddannelser, der fungerer: Arbejdsløsheden for akademikere er historisk lav, og både erhvervslivet og de økonomiske vismænd er imod forslaget
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds (M) synspunkt om, at en halvering af kandidatuddannelserne er en god idé, er komplet uforståeligt, skriver statskundskabsstuderende Cecilia Alejandra Ramón Larrosa.

Sider

  • Leder
    18. marts 2023

    Manglen på pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er et langt mere presserende problem end kandidatens længde

    Færre unge har igen i år søgt ind på pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejeuddannelserne. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne, når vi allerede har massiv mangel på velfærdsuddannede. Så hvorfor bruge energien på universitetsuddannelsernes længde?
    Selv om der er mangel på pædagoger, vælger de unge pædagoguddannelsen fra.
  • Leder
    23. marts 2023

    Fint at droppe omstridt vurdering af skoleelever. Men lad ikke alt handle om karakterer

    De såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger er ressourcetunge og virker for mange elever stigmatiserende og demotiverende. Derfor giver Mattias Tesfayes forslag om at droppe dem god mening. Men der bør stadig stadig være blik for andet end karakterer
    En politisk nedsat arbejdsgruppe af blandt andet skoleelever og lærere anbefaler entydigt at droppe UPV’erne. Og den anbefaling vil undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fornuftigt nok følge.
  • 14. december 2007

    Klimaforsker: Nordpolen isfri i 2013

    Nye forskningsresultater viser, at klimaforandringerne forløber dramatisk hurtigere end forudsagt. Det gør Bali-forhandlingerne ikke
  • 2. januar 2006

    Anerkendelsens tre dimensioner

    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  • 29. april 2006

    Perfekthedskultur

    Det er fuldstændig overset, at de unge er i gang med at udvikle kompetencer i vores hyperkomplekse samfund, som kræver enormt meget af vores personlige engagement, individuelle præstationer og kreative potentiale. Vi kan da godt tilstræbe et system, hvor de unge går i gang med en videregående uddannelse som 19-årige og bliver boende hjemme hos mor og far, indtil de er færdige med studierne. Men er det det vi vil?
  • 8. marts 2006

    Ligestilling i islams navn

    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  • Interview
    21. november 2022

    Forsker: Den stigende mistrivsel blandt unge handler om følelsen af ikke at høre til

    Mistrivsel blandt børn og unge er et tema i de igangværende regeringsforhandlinger. Alt for ofte skydes skylden for mistrivslen på de unge selv, mener Helle Rabøl Hansen, der blandt andet ser mistrivsel som de unges modstand mod det bestående
    Mistrivsel blandt børn og unge er et tema i de igangværende regeringsforhandlinger. Alt for ofte skydes skylden for mistrivslen på de unge selv, mener Helle Rabøl Hansen, der blandt andet ser mistrivsel som de unges modstand mod det bestående
  • Kronik
    23. september 2010

    Når alting flyder

    Hvordan indrettes et uddannelsessystem med læseplaner og pædagogiske metoder i et samfund under konstant forandring? Pædagogik har traditionelt været bygget op omkring en verdens-opfattelse præget af det konstante og ønsket om at bringe kulturen videre til næste generation. Men hvad er der at viderebringe? Og kan de bruge den ældre generations tankegods og værdier?
    Sociologen Zygmunt Bauman, der besøgte Danmark i 2003, kalder vores tid 'den flydende modernitet'. Intet ligger fast, og alt kan se anderledes ud i morgen, skriver kronikøren.