Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

uddannelse

Ungevejleder Tobias Cadin og dansklærer Gitte Søby Madsen har netop udgivet en letlæsningsbog til unge. Bogen foregår i det fiktive udsatte boligområde Danmarksgården og handler om to 15-16-årige drenges liv. Forfatterne håber, at de ved at bruge de unges sprog og historier kan få tændt op under læselysten hos de unge.

Forfattere til ny ungdomsbog: Unge med læsevanskeligheder skal også med i læsefællesskabet

En lærer og en ungevejleder på erhvervs- og gymnasieuddannelsen NEXT i Ishøj har skrevet en letlæsningsbog til unge om livet i et udsat boligområde. Ved at bruge de unges sprog og historier håber de at få flere unge med i undervisningen og få tændt op under læselysten

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar

Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler

Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
Professor Martin D. Munk mener, at det er et langt større problem, at for få unge tager en erhvervsuddannelse, end at den sociale mobilitet ifølge ny forskning er faldende.

I 20 år har unge kun uddannet sig til samme niveau som forældrene. Det er ikke nødvendigvis et problem

Den sociale mobilitet i uddannelse er faldet markant de sidste 20 år og ligger nu på niveau med USA’s. Det slår et nyt forskningsstudie fast. Det kan lyde som en trist udvikling. Men flere uddannelseseksperter peger på, at resultaterne ikke nødvendigvis skal ses som et problem i sig selv
Psykiatrien har altid været omgærdet af mystik og dramatik. Men det er der god grund til at skrue lidt ned for, skriver dagens kronikør. Her er vi på Psykiatrisk Modtagelse Risskov.

Forestillinger om psykiatrien som hvide snit og elektrochok overskygger dens fremskridt

På sundhedsuddannelserne kan brugen af populærkulturelle fortællinger, hvor patienten fremstilles som offer for et sadistisk og uprofessionelt personale, skygge for studerendes indsigt i psykiatriens positive udvikling, skriver forsker Kamilla Pedersen i dette debatindlæg

Studenterbevægelsen repræsenterer kun en snæver elite – og vi andre kan ikke melde os ud

Elev- og studenterbevægelsen virker mest af alt som en fagforening, hvor du er tvunget medlem, og dem, der er uenige, bliver ignoreret. De repræsenterer reelt ikke de studerende, og det udgør et demokratisk problem på uddannelserne i Danmark, skriver studerende Steffen Sjørslev i dette debatindlæg
»92 procent af de universitetsstuderende er enige om, at bæredygtig udvikling skal inkorporeres aktivt i pensum,« skriver Lea Wiggen Kramhøft. Arkivfoto.

Den grønne omstilling skal blive en del af alle uddannelsers pensum

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det ikke kun teknik og naturvidenskab. Humaniora og samfundsfag er centrale for at forstå, hvordan vi ændrer vores kultur og adfærd. Ingen fagligheder kan undværes eller sidde over, skriver aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse Lea Wiggen Kramhøft i dette debatindlæg
Forholdene på Kunstakademiet kom blandt andet i fokus, da en aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen i november 2020. På billedet hejser dykkere statuen af grundlæggeren af Kunstakademiet op fra Københavns Havn.

Kunstakademiet bør kunne håndtere sine konflikter

Ifølge en ny – og ganske fornuftig – rapport er der ikke nogen grundlæggende krise på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Til gengæld er der problemer med at håndtere de brydninger, som hører til en videregående kunstnerisk uddannelse

Lad os skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med plads til at psykisk sårbare

Der skal være plads til psykisk sårbare på videregående uddannelser, og det bliver der kun, hvis man kan få lov til at tage sin uddannelse på nedsat tid og i sit eget tempo, skriver aktivist Katrine Vestergaard i dette debatindlæg
Arkivfoto. Identitetspolitiske debatter rejser spørgsmål om, hvad der er passende udklædning til studiefester og -introforløb. Senest har vi historien om ’landelegen’ i introforløbet på Statskundskab – hvor nye studerende bliver opdelt i lande og skal klæde sig ud og dyste mod hinanden i et politisk spil – som er blevet forbudt af ledelsen. Her ses nye nanoscience-studerende fra Københavns Universitet Amager.

Grænsen for, hvad folk kan blive kede af er i frit fald. Men det må vi lære at rumme

Når man opbygger et fællesskab, risikerer man at støde nogen fra sig. Det ser vi i de mange sager om identitetspolitik på universiteterne. Vi må acceptere, at nogen ikke vil være med, men insistere på at holde fast i legen og festen, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Forfattere til ny ungdomsbog: Unge med læsevanskeligheder skal også med i læsefællesskabet
    En lærer og en ungevejleder på erhvervs- og gymnasieuddannelsen NEXT i Ishøj har skrevet en letlæsningsbog til unge om livet i et udsat boligområde. Ved at bruge de unges sprog og historier håber de at få flere unge med i undervisningen og få tændt op under læselysten
  2. Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar
    Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
  3. Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler
    Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
  4. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Hvad er dansk kultur
    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  6. Ligestilling i islams navn
    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Hvorfor dog tage en uddannelse, når verdens yngste milliardær, Kylie Jenner, ikke har en?
    Da jeg var ung, tog man en uddannelse for at undgå at blive fattig. Og de rige var belæste mennesker med lange uddannelser. Nu er de superrige internetnørder og realitystjerner, mens lange uddannelser, slid og fordybelse er outdatede dyder, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  8. Sociale medier presser ikke de unge, det gør uddannelsessystemet
    Unges dårlige trivsel skyldes ikke bare de sociale medier, viser en ny undersøgelse. Så beslutningstagere skal droppe de dårlige undskyldninger og give den luft i uddannelsessytemet, unge reelt har brug for, skriver Danske Studerendes Fællesråd i dette debatindlæg