Emne

uddannelse

Professor: »Fokusér ikke så meget på, hvordan andre gør. Hvis du er nysgerrig på noget, så kast dig ud i det«

Man stiger ikke til vejrs på den akademiske himmel ved blot at følge pensum. Fem mænd og kvinder, der alle har gjort karriere på baggrund af deres viden, fortæller om de sidespring, chok, bøger, film og erfaringer, der sendte dem i retning af visdommen

Lyt dig lynende skarp uden for pensum

Når bogstaverne begynder at vrimle foran øjnene på dig, og siderne føles blytunge, så tag en afstikker fra læseplanen og sug viden til dig gennem øregangene. Internettet er rig på podcasts, der kan forkorte vejen til bachelorbeviset – og måske gøre den lidt sjovere undervejs
Studiestart

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
Studiestart

»Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse«

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige

Unge ’hacker’ deres uddannelse som et oprør mod det etablerede system

De er unge, de er iværksættere, og de tager ikke en traditionel uddannelse. ’Hackschoolere’ bliver de kaldt, og eksperter ser tendensen som et sundt oprør mod masseuniversitetet. Bagsiden er, at de unges viden bliver præget af stærke kommercielle interesser og en opportunistisk indstilling til, at viden skal nytte her og nu

Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse

OECD i rollen som skolemester

Uden viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring så bliver du det 21. århundredes taber. Det slår et internationalt forskningscenter fast i et uddannelsespolitisk rammeværk, der læses og studeres med interesse i ind- og udland i disse år. Men er anbefalingerne overhovedet ønskværdige og, og bliver de nogensinde til virkelighed?

Regeringen vil afskaffe særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere

I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler

Finanslov 2019: Regeringens forslag er ingen gavebod – tværtimod

Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden

Regeringen satser på nye uddannelser i provinsen, mens den skærer ned på uddannelser i provinsen

Det lyder ganske flot med regeringens ti nye uddannelsesstationer til de mere uddannelsesfattige dele af Danmark. Men faktisk er der ikke tale om en satsning på mere uddannelse i provinsen – snarere det modsatte

Sider

Mest læste

  1. Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet
  2. Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand
  3. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  4. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  5. Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
  6. Regeringen vil gøre 10. klasser mere erhvervsrettede for at vende tendensen med dalende tilstrømning til erhvervsuddannelserne. Det kan ske ved at flytte 10. klasser over på erhvervsskolerne, mener regeringen, der nu nedsætter et ekspertudvalg. Information har spurgt et alternativt ekspertudvalg bestående af 10.-klasseelever om deres holdning til initiativerne
  7. I Danmark bruger vi flere penge på SU til de studerende på de videregående uddannelser end på selve uddannelserne. Efter at regeringen nu har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg til at se på studieydelserne, er diskussion om SU’en endnu engang blusset op. Information har spurgt eksperterne, hvad der er op og ned i debatten
  8. I det feministiske Sverige vil den nye regering give forældre mulighed for at blive hjemme hos deres barn til det fylder tre. Men forslaget vil få social slagside, siger forskerne. For disse forældre er oftest socialt dårligt stillede kvinder uden alternativ, viser erfaringer fra Finland. Imens kæmper forældre såvel i Sverige som i Danmark videre med at forene arbejde og familieliv