Emne

uddannelse

Unge ’hacker’ deres uddannelse som et oprør mod det etablerede system

De er unge, de er iværksættere, og de tager ikke en traditionel uddannelse. ’Hackschoolere’ bliver de kaldt, og eksperter ser tendensen som et sundt oprør mod masseuniversitetet. Bagsiden er, at de unges viden bliver præget af stærke kommercielle interesser og en opportunistisk indstilling til, at viden skal nytte her og nu

Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse

OECD i rollen som skolemester

Uden viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring så bliver du det 21. århundredes taber. Det slår et internationalt forskningscenter fast i et uddannelsespolitisk rammeværk, der læses og studeres med interesse i ind- og udland i disse år. Men er anbefalingerne overhovedet ønskværdige og, og bliver de nogensinde til virkelighed?

Regeringen vil afskaffe særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere

I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler

Finanslov 2019: Regeringens forslag er ingen gavebod – tværtimod

Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden

Regeringen satser på nye uddannelser i provinsen, mens den skærer ned på uddannelser i provinsen

Det lyder ganske flot med regeringens ti nye uddannelsesstationer til de mere uddannelsesfattige dele af Danmark. Men faktisk er der ikke tale om en satsning på mere uddannelse i provinsen – snarere det modsatte

Gymnasieelev: Der er stadig brug for græsk og latin

Jeg har fået et grammatisk kompas foræret ved at vælge latin og græsk. Og ja, det er meget specifikke fag, men det ændrer ikke på, at de fag åbner veje, præcis som andre fag gør det
Løkkes hold

Merete Riisager opfører sig som skolens liberale ballademager

Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er

Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«

I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken

Sider

Mest læste

  1. Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet
  2. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  3. Økonomistudiet tager ikke de studerendes kritik af fagets ensidighed alvorligt. Vi lærer at blive effektive analytikere, men ikke at reflektere selvstændigt
  4. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  5. Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten
  6. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  7. Det er først og fremmest frygt, der motiverer skole- og gymnasieelever. Frygt for at dumpe eksamenen og blive fejlslagne voksne. Og det fører ikke bare til stressede og ulykkelige unge. Det skaber også mindre selvstændige og nysgerrige elever
  8. Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse