Emne

uddannelse

Leder
29. maj 2021

Udflytning af uddannelser rummer god ambition om at vende centralisering, men har også faldgruber

Udflytning af uddannelser kan være et oplagt sted at sætte ind for at vende årtiers centralisering af Danmark. Men selv om regeringens udspil har gode takter, virker finansieringen usikker, og det risikerer at gå ud over studie- og faglige miljøer uden for byerne. Erfaringer viser desuden, hvor svært og dyrt det er at udflytte studier
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede torsdag regeringens udspil ’Tættere og – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ på Aarhus Universitet Foulum.
Analyse
29. maj 2021

Uddannelser bruges som brikker i Socialdemokratiets magtspil forud for kommunalvalget

Med regeringens nye provinsudspil forsøger Socialdemokratiet at gøre alvor af parolerne om at skabe et Danmark i bedre balance mellem land og by. Budskabet er så populært, at de borgerlige partier igen er presset i defensiven – og tilmed på et politisk udslagsgivende område, hvor mange vælgere har stærke følelser
Statsminister Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek bliver vist rundt på Institut for Husdyrvidenskab i forbindelse med regeringens præsentation af sit nye provinsudspil.
Udflytning
29. maj 2021

Det er ingen tilfældighed, at regeringen satser på Holstebro som nyt kulturelt centrum

Holstebro-borgmester kalder det kronen på værket, at byen ser ud til at overtage 60 kunstneriske studiepladser fra hovedstaden. I teaterlivet møder man udspillet med skepsis: »Jeg tror ikke, man skaber gode løsninger ved at flytte knappenåle rundt«
Holstebro-borgmester kalder det kronen på værket, at byen ser ud til at overtage 60 kunstneriske studiepladser fra hovedstaden. I teaterlivet møder man udspillet med skepsis: »Jeg tror ikke, man skaber gode løsninger ved at flytte knappenåle rundt«
Udflytning
28. maj 2021

Ekspert: Gjort rigtigt kan mere uddannelse i provinsen modvirke årtiers centralisering

I et nyt udspil lægger regeringen op til en historisk stor udflytning af studiepladser. At fordele uddannelserne mere ud over landkortet kan potentielt blive dyrt for både studiemiljø og faglighed. Men gøres det rigtigt, kan det ifølge ekspert modvirke årtiers centralisering i storbyerne
Med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen præsenterede regeringen torsdag sit udspil ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’ i den lille midtjyske landsby Foulum. Her ønsker regeringen fremover en dyrlægeuddannelse, fordi byen i forvejen har et veterinært forskningsmiljø.
Kommentar
19. maj 2021

Vi studerende var de første, som blev sendt hjem, og de sidste, som kommer tilbage

De studerendes trivsel er i frit fald. Mange af os må bruge det sidste af vores semester bag en skærm, mens vores hjerneceller nedsmelter over udsigten til endnu en time over Zoom. Hvorfor prioriteres fitnesscentre og frisørsaloner over os, spørger studenterrepræsentant Andreas Lohmann i dette debatindlæg
Kommentar
17. maj 2021

De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.
Kronik
15. maj 2021

På jordbrugsskolen lærte vi, at tyrekalve skal tages fra deres mor og skydes med en boltpistol

På jordbrugsskolen lærte vi at skyde 12 timer gamle tyrekalve med en boltpistol og at kastrere skrigende griseunger uden bedøvelse, selv om det er ulovligt. Empati med dyr blev set som svaghed og uforeneligt med at tjene penge, skriver tidligere elev Mariann Skott i dette debatindlæg
På jordbrugsskolen lærte vi at skyde 12 timer gamle tyrekalve med en boltpistol og at kastrere skrigende griseunger uden bedøvelse, selv om det er ulovligt. Empati med dyr blev set som svaghed og uforeneligt med at tjene penge, skriver tidligere elev Mariann Skott i dette debatindlæg
Leder
11. maj 2021

De studerende er kommet bagerst i genåbningskøen. Igen. Prisen kan blive høj

De studerende er igen kommet bagerst i genåbningskøen, og det øger ensomhed og mistrivsel. Også hvad angår hjælp til at rette op på mistrivslen, står de studerende bagerst i køen, men de unge har brug for mere end tak for at udvise samfundssind
Der bør sættes flere penge af til sårbare unge på landets uddannelser. Ellers risikerer vi ikke bare, at flere dropper ud, men også, at flere får psykiske problemer.
Kommentar
10. maj 2021

Vi får ikke bedre SOSU-assistenter, hvis ikke vi giver dem en bedre uddannelse

Der sker ærgerlige forandringer på landets SOSU-uddannelser. Her er pædagogik erstattet med en ny ledelsesstyret institutionskultur, og det kan potentielt bringe fagligheden blandt de nyuddannede SOSU-assistenter i fare, skriver tidligere SOSU-undervisere Lise Forman og Anne-Mette Kruse i dette debatindlæg
Nedlukningens pris
10. maj 2021

Nedlukningerne blev dråben, der fik Emilie Kroman til at droppe ud af studiet

Coronaperiodens onlineundervisning og mangel på kontakt til undervisere og medstuderende blev for meget for 25-årige Emilie Kroman. I marts måtte hun droppe ud af kandidatuddannelsen i audiologopædi, lige før hun skulle skrive speciale
Coronaperiodens onlineundervisning og mangel på kontakt til undervisere og medstuderende blev for meget for 25-årige Emilie Kroman. I marts måtte hun droppe ud af sin kandidatuddannelsen. »Især i onlineundervisningen bliver jeg meget nemt distraheret af ting omkring mig. Pludselig har jeg ikke hørt efter i en time, fordi jeg så en fugl uden for vinduet,« forklarer Emilie Kroman.

Sider

  • Baggrund
    11. oktober 2021

    Efterkommere vælger erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasiet

    Mange unge efterkommerdrenge meldes ikkeuddannelsesparate efter folkeskolen, men vælger alligevel gymnasiet frem for erhvervsskolen. Sammenlignet med andre unge falder de oftere fra igen. »Det er et massivt problem«, at efterkommerdrenge lander på den forkerte hylde, mener Danmarks Videnscenter for Integration, mens eksperter peger på det positive i, at langt størstedelen klarer sig gennem gymnasiet
    Høje forventninger samt opbakning og hjælp fra familien kan have betydning for, at anden etniske drenge klarer gymnasiet trods dårlige karakterer i folkeskolen.
  • Kommentar
    13. oktober 2021

    Mange af de 45.000 unge uden job og uddannelse har et handicap og får ikke nok hjælp

    Regeringen har som erklæret mål at hjælpe de unge uden job eller uddannelse i gang. Men indtil nu har der ikke været nok fokus på at målrette hjælpen efter, at mange af disse unge har ADHD, autisme eller andre fysiske eller psykiske handicap, skriver formænd for to handicaporganisationer i dette debatindlæg
    Kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det 80 procent blandt alle 25-årige uden handicap.
  • Kommentar
    30. september 2021

    Jeg fik vejrtrækningsbesvær, når jeg fik beskeder fra jobcentret i e-Boks

    Mit forløb hos Jobcenter København forværrede min sygdom. Mine psykologtimer gik med at håndtere jobcentrets behandling af mig, og jeg fik ikke hjælp til at komme i uddannelse. Nu har jeg meldt mig rask, selv om jeg ikke er det, skriver Clara Bruun, der lider af senfølger efter hjernerystelse, i dette debatindlæg
    »Jobcenter København. Jeres kontrol og mistænkeliggørelse og min deraf konstante frygt for, hvad I kunne finde på, kostede i de år mit helbred dyrt,« skriver 26-årige Clara Bruun, der lider af senfølger efter hjernerystelse, i dette debatindlæg.
  • Center for Vild Analyse
    2. oktober 2021

    Hvis uddannelse stadig skal være væsentligt for fremtidens ungdom, skal det have en kant af galskab

    Spørg ikke, hvad du skal bruge det til. Spørg, hvad det skal bruge dig til
    Børn slæbes på karrieremesser fra sidste halvdel af deres folkeskoleuddannelse og forventes så hurtigt som muligt at forholde sig til, hvordan de sikrer sig en solid livsindkomst, der kan kvalificere dem til at stifte langfristet realkreditgæld.
  • Kronik
    7. december 1999

    Hvad er dansk kultur

    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  • Dagpenge
    14. september 2021

    Debatten om dimittender på dagpenge har varet en uge. Vi tester, hvad der er op og ned

    Argumenterne for og imod en nedsat dagpengesats til dimittender er fløjet frem og tilbage den seneste uge. Information tryktester otte af debattens omdrejningspunkter
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlægger sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’.
  • 26. februar 2002

    Moldova – Europas fattigste land

    Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
  • Kronik
    23. februar 2008

    'I don't like Mondays'

    De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
    Ved skyderiet på Columbine High School i USA i 1999 blev 12 studerende og en lærer dræbt.