Emne

uddannelse

Vi befinder os i en ny trediveårskrig

Islamisk Stat er gået i offensiven, og den civiliserede verden er nødt til at forsvare sig med militær-, politi- og efterretningsmæssige midler. På lang sigt derimod er det helt andre midler, der skal til. Uddannelse, politisk frihed og massiv økonomisk udvikling i Mellemøsten over de næste mange år er og bliver den eneste medicin, som i længden kan fjerne den militante islamismes tiltrækningskraft og få terrortruslen til at klinge af

Dansk it-pioner: Betragt it i undervisningen som en distraktion

Flere eksperter har de seneste uger kritiseret brugen af it i undervisningen. Den danske opfinder af programmeringssproget C++ og gæsteprofessor på Columbia University, Bjarne Stroustrup, mener, at man bør bruge tiden på klassiske fag som dansk og matematik – ikke it

Forskning for samfundet

Der er behov for et bredere nyttebegreb, som kan ophæve den kunstige modsætning mellem forskning med direkte effekt og forskning for erkendelsens skyld.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg går i ét med Dannebrog

Mens jeg udfylder dagpengekort, udfylder mine gamle gymnasievenner fra Metropolitanskolen hver deres plads i samfundet. De står tidligt op, afleverer børn, går på arbejde, henter børn, laver mad, tager opvasken, tænder fjernsynet og ser, at de ikke er danske

Uddannelsesforbundet: Positivt, at politikerne vil tage ansvar for de unge

Ekspertgruppens forslag får en positiv modtagelse fra både politikere og centrale aktører på uddannelsesområdet

Løkke vil splintre betonloftet, men beholder kontanthjælpsloftet

Men når Lars Løkke taler om »betonloftet«, der rammer de unge uden uddannelse, minder han os samtidig om det andet loft, som rammer de unge. Nemlig kontanthjælpsloftet

’Der mangler nogen til at samle os op’

Unge uden uddannelse og arbejde møder et så uoverskueligt system, at der er behov for at samle ansvaret og lægge de forskellige forberedende uddannelser sammen, anbefaler en ekspertgruppe. På VUC Roskilde, hvor en del af de unge og voksne tager 9. og 10. klasse, er både lærere og elever i tvivl om, hvorvidt det er en god ide

LA’s konservative uddannelsespolitik

Læserbrev

Inden gymnasieeleverne tænker ud af boksen, skal de have kundskaber inde i boksen

Mikael Busch fokuserer i sin bog om uddannelsessystemet, ’Carpe diem’, med et personligt udgangspunkt på de ændringer, som forskellige undervisningsministre har været ansvarlige for gennem de sidste tyve år

Tak de talentfulde risikovillige

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  2. Økonomistudiet tager ikke de studerendes kritik af fagets ensidighed alvorligt. Vi lærer at blive effektive analytikere, men ikke at reflektere selvstændigt
  3. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  4. Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet
  5. Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten
  6. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  7. Det er først og fremmest frygt, der motiverer skole- og gymnasieelever. Frygt for at dumpe eksamenen og blive fejlslagne voksne. Og det fører ikke bare til stressede og ulykkelige unge. Det skaber også mindre selvstændige og nysgerrige elever
  8. Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse