Emne

uddannelse

Pengene driver ikke værket så godt som lysten

Hvis man skal sætte sig i bundløs gæld for at gennemføre studierne, kommer økonomiske kalkulationer hurtigt til at overskygge både lyst eller evner, når man skal vælge uddannelse

Øgede SU-udgifter er regeringens egen bedrift

Over 70.000 er rykket fra offentlige forsørgelse som kontanthjælp og dagpenge til at tage en uddannelse og modtage SU. Det sparer staten penge, vurderer økonomiprofessor.

Taberdrengen er en kortslutning i midaldrende mænds hoveder

Taberdrengen er en fejlagtig fortælling skabt af medier og bekymrede midaldrende mænd, der vrider hænder over et selvopfundet feministisk hævntogt. Der er intet belæg for at sige, at drenge skulle have specielt meget sværere ved at få succes i uddannelsessystemet end piger

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Hvordan spilder vi børns tid på en nyttig måde?

Forstå at spilde tid for at vinde tid! Dette gode gamle råd kommer fra filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og regeringen kan med fordel følge det, når den reviderer den pædagogiske læreplan for de nul- til seksårige børn

Til forsvar for fejl

Hvis danske unge skal blive så fagligt stærke og bemærkelsesværdigt seje, at klodens netværk af videnskabsmænd og forretningsfolk vil samarbejde med dem, skal de have noget at byde ind med. Og det får de kun, hvis de tør fejle.

Censorer: Nulfejlskultur har kvalt kreativiteten

Censorer melder, at nulfejlskulturen på landets uddannelser hæmmer den kreative udvikling og nytænkningen hos de studerende. De studerende kender vejen til topkarakter, og behøver ikke tænke nyt

Ny undersøgelse: Kvote 2 øger ikke den sociale mobilitet

Et af formålene med kvote 2 var oprindeligt at give unge fra mindre boglige hjem en chance for at komme ind på drømmestudiet. Men sådan fungerer det slet ikke, viser ny undersøgelse fra SFI. Faktisk virker det lige omvendt på nogle studier

’Lige nu producerer vi embedsmænd. Bogholdere’

Elever og studerende tager færre chancer og tænker mindre kreativt, når topkaraktererne uddeles til dem, der laver færrest fejl. Det skaber forsigtighed frem for innovation. Derfor bør karakterskalaen i fremtiden lægge mere vægt på kreativitet og selvstændig tænkning, mener blandt andet topforsker Rane Willerslev

’Kreativ karakterskala‘ skal kvæle korrekthedskultur på landets uddannelser

SF vil ændre karakterskalaen for at undgå 12-talspiger og korrekthedskultur. Et 12-tal bør i fremtiden gives for den ’usædvanligt kreative og originale præstation’ og ikke for den fejlfri opgave, foreslår partiet. God idé, mener eksperter

Sider

Mest læste

  1. Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet
  2. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  3. Økonomistudiet tager ikke de studerendes kritik af fagets ensidighed alvorligt. Vi lærer at blive effektive analytikere, men ikke at reflektere selvstændigt
  4. Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  5. Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten
  6. Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
  7. Det er først og fremmest frygt, der motiverer skole- og gymnasieelever. Frygt for at dumpe eksamenen og blive fejlslagne voksne. Og det fører ikke bare til stressede og ulykkelige unge. Det skaber også mindre selvstændige og nysgerrige elever
  8. Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse