Emne

uddannelse

Danmarks stærke institutioner skal ikke kun være for middelklassens børn

Det obligatoriske læringstilbud er ikke tvang, men vejen til frihed. Et eksempel på, hvordan velfærdsstaten sørger for lige muligheder til alle samfundets borgere gennem stærke institutioner, samtidig med at den kræver noget til gengæld for de ydelser, den udbetaler

Børn skal ikke bare være skoleparate, de skal være glade

Alle er så optaget af, hvordan vi kan lære børnene mere og i et hurtigere tempo, at vi helt glemmer at interessere os for, hvordan børnene egentlig har det

Stryg besparelser og få kvalitet i uddannelser

Når Folketinget gennem den kommende bevillingsreform fordeler penge til landets universiteter, afhænger tilskudende af, hvor hurtigt kandidaterne kommer ud på arbejdsmarkedet – men det styrker ikke uddannelseskvaliteten

Er visionen ringere kvalitet på universiteterne?

To procent-besparelserne på universiteterne forringer uddannelsernes kvalitet, men det er i strid med politikernes udmeldinger

Curlingmor, du ødelægger uddannelsessystemet!

Curlingmoderens fornemmeste opgave er at sørge for, at deres små pus ikke falder og slår sig, når det kommer til livets store udfordringer. Det begynder til gengæld at blive problematisk, når mor ikke har styr på uddannelsessystemet

Formålet med at uddanne sig er ikke at honorere givne læringsmål

Hvem inden for den pædagogiske og uddannelsespolitiske verden havde forestillet sig, at John Hattie, verdens mest indflydelsesrige uddannelsesstatistiker, også havde noget at sige om ’The purpose of education’, dvs. om formålet med ’det hele’?

Forlæng retskravet og få dygtigere studerende

En forlængelse af retskravet giver de studerende mulighed for at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet, tage på et givende udenlandsophold eller forsøge sig som iværksættere
Analyse

Spørgsmålet er, om topstyring skaber bedre universitetsuddannelser

37 anbefalinger fra regeringens udvalg for bedre universitetsuddannelser handler om at få mere kvalitet for de samme penge. Og det ved færre og kortere uddannelser, hvor de studerende og ansatte ikke har så meget at skulle have sagt

Bekvem og klichéfyldt gennemgang af det universitetspolitiske landskab

Universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft og fungere som eksperimenternes hus i det moderne samfund, skriver Maja Horst fra KU og Alan Irwin fra CBS. Det er svært at være uenig, men også forbløffende pauvert, hvad de to har at byde på

Er Information blevet en konservativ avis?

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
  2. Når langt størstedelen af de folkevalgte er akademikere, vil det naturligvis smitte af på det vigtigste, nemlig politikken. Problemet er, at alt for få faglærte og ufaglærte ønsker at gå ind i politik, skriver kloakmester og folketingskandidat for Venstre Tobias Jørgensen i dette debatindlæg
  3. Kalundborg Gymnasium har siden 2017 tilbudt unge med diagnoser en treårig hf. Her er der mere tid, ro og hensyn til elever, som kan have svært ved at få sig en uddannelse
  4. Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
  5. For os, der har en kandidatgrad, er afskaffelsen af uddannelsesloftet en dårlig nyhed. Før kunne vi søge ind på en ny uddannelse efter seks år, nu kan vi kun gøre det, hvis uddannelsen har frie pladser – og det ødelægger min drøm om at læse medicin, skriver Mia Nielsen i dette debatindlæg
  6. Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  7. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  8. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder