Emne

uddannelsespolitik

Lærere i 5.-9. klasse bør uddannes på universitetet

Læreruddannelsen skal opgraderes, så det fremover vil kræve en universitetsuddannelse at undervise de højere klassetrin. Opgraderingen vil blandt andet være med til at sikre et højere fagligt niveau, skriver Magnus Von Dreiager i dette debatindlæg

De studerende sidder med sorteper i finanslovsforhandlingerne

De studerende er oplagt ikke den vælgergruppe, Socialdemokratiet er mest bekymrede for at lægge sig ud med. Derfor kan finansloven meget vel ramme universiteterne, på trods af advarsler fra erhvervslivet og Socialdemokratiets løfter om det modsatte, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg

Vores uddannelse og forskning har brug for en kulturændring og flere frie midler

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede garanteret at tage det nødvendige opgør med uddannelsessystemets præstationskultur. Men der er også brug for et mere substantielt løft af videnskaben med flere midler til den frie forskning

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi

Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig

Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg

Danske Gymnasier: Forny eksamensformen i stedet for at øge den digitale eksamensovervågning

Teknologiske fremskridt har ændret arbejdsformerne overalt i samfundet, så hvorfor er dette ikke afspejlet i de gymnasielle prøver? I stedet for at satse på mere overvågning, burde vi udvikle en mere moderne prøveform, skriver Danske Gymnasier i dette debatindlæg

Merete Riisager: Vi har pligt til at lære unge, hvorfor frihedsrettigheder er vigtige

Demokratisk dannelse handler om at vide, ville og kunne. Derfor skal de unge lære om, hvordan de kan bruge frihedsrettighederne til at ændre verden, men også at det er svært, skriver undervisningsministeren i dette debatindlæg

Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne

I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?

Et af læreruddannel-sens store problemer er, at den hele tiden laves om. Og nu sker det igen

Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende

Sider

Mest læste

  1. Læreruddannelsen skal opgraderes, så det fremover vil kræve en universitetsuddannelse at undervise de højere klassetrin. Opgraderingen vil blandt andet være med til at sikre et højere fagligt niveau, skriver Magnus Von Dreiager i dette debatindlæg
  2. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Fyringen af tusindvis af lærere i Tyrkiet er kulminationen på 14 års aggressiv uddannelsespolitik under Erdogan. Skolen har været omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i landet, først som de sekulæres bolværk mod religion, nu som Erdogans redskab til målrettet islamisering af folket
  4. Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
  5. Afsløringen af Ole Wivels tilknytning til det åndelige broderskab Ringen og hans opfordring til danske mænd om at kæmpe for tyskerne rystede hele den danske kulturverden. Ny bog undersøger hvorfor kulturparnasset i så mange år har holdt hånden over Ole Wivel
  6. I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?
  7. Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  8. Reglen om, at man ikke kan tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau end sin afsluttede uddannelse har fanget studerende fra 17 professionsuddannelser, der ikke har mulighed for at læse videre – heller ikke selvom uddannelsen er på »et højere niveau«