Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

uddannelsespolitik

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar

Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
Arkivfoto. Identitetspolitiske debatter rejser spørgsmål om, hvad der er passende udklædning til studiefester og -introforløb. Senest har vi historien om ’landelegen’ i introforløbet på Statskundskab – hvor nye studerende bliver opdelt i lande og skal klæde sig ud og dyste mod hinanden i et politisk spil – som er blevet forbudt af ledelsen. Her ses nye nanoscience-studerende fra Københavns Universitet Amager.

Grænsen for, hvad folk kan blive kede af er i frit fald. Men det må vi lære at rumme

Når man opbygger et fællesskab, risikerer man at støde nogen fra sig. Det ser vi i de mange sager om identitetspolitik på universiteterne. Vi må acceptere, at nogen ikke vil være med, men insistere på at holde fast i legen og festen, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Hvorfor får alle ungdomsuddannelser flere penge på finansloven undtagen HF-enkeltfag?

Regeringen og dens støttepartier har glemt at sætte penge af til HF-enkeltfag på den nye finanslov. Det er udtryk for manglende social bevidsthed, da netop disse elever har brug for en ekstra hjælp, og der er mange penge at spare, når de flyttes i beskæftigelse, skriver lektor på Aarhus HF og VUC Kåre Blinkenberg
»Med regeringens melding om, at de er en uddannelsesregering, så burde det her være en god mulighed for at vise, at de også er villige til at investere mere i uddannelse,« siger Katrine Robsøe, der er undervisningsordfører for De Radikale, der ligesom SF og Enhedslisten vil have tilført flere penge til ungdomsuddannelserne i forbindelse med finansloven.

Finanslovsforhandlinger: Støttepartier vil investere mere i unges uddannelse

Der skal sættes flere penge af til ungdomsuddannelserne og de udsatte unge på den Forberedende Grunduddannelse, mener regeringens støttepartier, og ønsket har SF, De Radikale og Enhedslisten med til finanslovsforhandlingerne

Socialdemokratiet: Vi har prioriteret uddannelserne, præcis som vi lovede inden valget

Regeringen har droppet milliardbesparelserne og finansieret 5.000 nye studiepladser. At vi også reducerer markedsføringsudgifterne på uddannelserne, betyder ikke, at vi ikke overholder vores løfter om at prioritere uddannelse, skriver uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, i dette debatindlæg

Unge i opråb: Regeringen begår løftebrud, når den rundbarberer uddannelser med 550 millioner

Det ville være klædeligt, hvis regeringen kom ud af busken og stod ved, at den ikke blot begår løftebrud ved at vedtage millionstore nedskæringer, men at den også gør det for at finansiere sit politiforlig.

Universitetsledere: Endnu en nedlukning vil få uoverskuelige konsekvenser for fagligheden

Undervisningen på universiteterne er afhængig af nærvær og interaktion, og selvom der findes succeshistorier fra onlineundervisningen i foråret, må det ikke blive til virkelighed igen, skriver formand og næstformand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg, Hanne Leth Andersen og Berit Eika i denne kommentar

S: Vi fortjener ikke kritik for tidligere regeringers udhuling af uddannelserne

Vi har både afskaffet uddannelsesloftet, stoppet besparelserne og tilført nye midler til udvalgte uddannelser. Derfor bør Information ikke tage regeringen til indtægt for tidligere regeringers besparelser, skriver Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, i dette debatindlæg
Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Nej til ny læreraftale: Den bøjer i neon, at ledelsen træffer alle beslutningerne

Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar
    Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
  2. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  4. Grænsen for, hvad folk kan blive kede af er i frit fald. Men det må vi lære at rumme
    Når man opbygger et fællesskab, risikerer man at støde nogen fra sig. Det ser vi i de mange sager om identitetspolitik på universiteterne. Vi må acceptere, at nogen ikke vil være med, men insistere på at holde fast i legen og festen, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme
  5. Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig
    Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  6. Økonom: Adgang til uddannelse for alle er nøglen til lighed
    De nordiske lande er verdens mindst ulige, og den lige adgang til uddannelse er hovedårsagen, siger franske Thomas Piketty
  7. Tid til besindelse
    emokratiserings-iveren har taget overhånd i skolen, hvor ligheden har erstattet ånd og visdom D Tro & Filosofi For nogle år siden tog jeg en flok højskoleelever ned til en tyrkisk forening i Vejle for at diskutere kultur og livssyn...
  8. De bløde værdier i skolen er opskriften på succes
    Tidligere matematiklærer Pasi Sahlberg har som rådgiver omkring den finske folkeskole og gæsteprofessor på Harvard studeret skolesystemer verden over, og beskeden er klar: Den øgede konkurrence, brug af test og standardisering af skolen virker ikke