Menu
Log ind

Emne

uddannelsespolitik

De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem

Gymnasier betaler selv for særlige klasser for psykisk sårbare

Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret

Man bliver ikke bedre til spansk af en billig studietur til Prag

Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg
Ambitionen med forslaget er ifølge SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, at skære toppen af det præstationskrav, som mange unge knækker under. »Det er jo den kultur, hvor man hele tiden skal have 12, som vi oplever presser de unge,« siger han til Jyllands-Posten.

Tag toppen af karakterræset

SF vil indføre et karakterloft, således at alle uddannelser, der har et adgangskrav på 10 eller derover, skal indføre en optagelsesprøve. Selv om forslaget har sine begrænsninger, er det tiltrængt politisk nytænkning og sender et vigtigt signal om, at karakterer ikke betyder alt
»Enhver rektor eller leder af en videregående uddannelsesinstitution har brugt adskillige timer på at knække udfordringen med højt frafald, og der har gennem tiden været igangsat et hav af indsatser. Problemet er bare, at frafaldet med årene er gået mere og mere i den gale retning,« skriver Henrik Dam og Christina Laugesen.

Ny teknologi og samtaler skal sikre, at færre studerende dropper ud

De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg

Lærere i 5.-9. klasse bør uddannes på universitetet

Læreruddannelsen skal opgraderes, så det fremover vil kræve en universitetsuddannelse at undervise de højere klassetrin. Opgraderingen vil blandt andet være med til at sikre et højere fagligt niveau, skriver Magnus Von Dreiager i dette debatindlæg
Universitetsstuderende ser ikke ud til at blive prioriteret af Socialdemokratiet. Tværtimod passer en ofring af de unge fint ind i den populistiske, akademikerfjendtlige retorik, som blandt andet boligminister Kaare Dybvad har båret frem, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

De studerende sidder med sorteper i finanslovsforhandlingerne

De studerende er oplagt ikke den vælgergruppe, Socialdemokratiet er mest bekymrede for at lægge sig ud med. Derfor kan finansloven meget vel ramme universiteterne, på trods af advarsler fra erhvervslivet og Socialdemokratiets løfter om det modsatte, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
Den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, kaldte ved overdragelsen af sit ministerium præstationskulturen »et af samfundets største problemer«. »Men en kulturændring på uddannelses- og forskningsområdet er ikke nok,« skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder

Vores uddannelse og forskning har brug for en kulturændring og flere frie midler

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede garanteret at tage det nødvendige opgør med uddannelsessystemets præstationskultur. Men der er også brug for et mere substantielt løft af videnskaben med flere midler til den frie forskning
At mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer i uddannelsessystemet, som regeringen har sat sig for, vil kræve mere end afskaffelsen af de kunstigt høje adgangskvotienter. Men symbolværdien er vigtig, skriver Lise Richter i denne leder.

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi

Sider

Mest læste

  1. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  2. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig
    Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  4. Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene
    Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
  5. På normeret tid
    Så længe vi holder fast i ambitionen om, at universitetsuddannelserne både skal være fagligt gode og skabe rammerne for en personlig dannelse, så er det ikke muligt at presse universiteterne mere på økonomien og de studerende mere på tiden
  6. Når læringsfrygten tager overhånd
    Læreplaner i daginstitutioner får hug for at være et led i konkurrencestatens forsøg på at kolonisere vores børn. Men kritikken skyder ved siden af målet. At der fra centralt hold sættes fokus på de mindstes læring kan nemlig føre til mere leg, nysgerrighed og fællesskab
  7. Man bliver ikke bedre til spansk af en billig studietur til Prag
    Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg
  8. Gymnasier betaler selv for særlige klasser for psykisk sårbare
    Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret