Menu
Log ind

Emne

uddannelsespolitik

Hvorfor får alle ungdomsuddannelser flere penge på finansloven undtagen HF-enkeltfag?

Regeringen og dens støttepartier har glemt at sætte penge af til HF-enkeltfag på den nye finanslov. Det er udtryk for manglende social bevidsthed, da netop disse elever har brug for en ekstra hjælp, og der er mange penge at spare, når de flyttes i beskæftigelse, skriver lektor på Aarhus HF og VUC Kåre Blinkenberg
»Med regeringens melding om, at de er en uddannelsesregering, så burde det her være en god mulighed for at vise, at de også er villige til at investere mere i uddannelse,« siger Katrine Robsøe, der er undervisningsordfører for De Radikale, der ligesom SF og Enhedslisten vil have tilført flere penge til ungdomsuddannelserne i forbindelse med finansloven.

Finanslovsforhandlinger: Støttepartier vil investere mere i unges uddannelse

Der skal sættes flere penge af til ungdomsuddannelserne og de udsatte unge på den Forberedende Grunduddannelse, mener regeringens støttepartier, og ønsket har SF, De Radikale og Enhedslisten med til finanslovsforhandlingerne

Socialdemokratiet: Vi har prioriteret uddannelserne, præcis som vi lovede inden valget

Regeringen har droppet milliardbesparelserne og finansieret 5.000 nye studiepladser. At vi også reducerer markedsføringsudgifterne på uddannelserne, betyder ikke, at vi ikke overholder vores løfter om at prioritere uddannelse, skriver uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, i dette debatindlæg

Unge i opråb: Regeringen begår løftebrud, når den rundbarberer uddannelser med 550 millioner

Det ville være klædeligt, hvis regeringen kom ud af busken og stod ved, at den ikke blot begår løftebrud ved at vedtage millionstore nedskæringer, men at den også gør det for at finansiere sit politiforlig.

Universitetsledere: Endnu en nedlukning vil få uoverskuelige konsekvenser for fagligheden

Undervisningen på universiteterne er afhængig af nærvær og interaktion, og selvom der findes succeshistorier fra onlineundervisningen i foråret, må det ikke blive til virkelighed igen, skriver formand og næstformand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg, Hanne Leth Andersen og Berit Eika i denne kommentar

S: Vi fortjener ikke kritik for tidligere regeringers udhuling af uddannelserne

Vi har både afskaffet uddannelsesloftet, stoppet besparelserne og tilført nye midler til udvalgte uddannelser. Derfor bør Information ikke tage regeringen til indtægt for tidligere regeringers besparelser, skriver Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, i dette debatindlæg
Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Nej til ny læreraftale: Den bøjer i neon, at ledelsen træffer alle beslutningerne

Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem

Gymnasier betaler selv for særlige klasser for psykisk sårbare

Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret

Sider

Mest læste

  1. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  3. Et af læreruddannel-sens store problemer er, at den hele tiden laves om. Og nu sker det igen
    Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende
  4. Hvorfor får alle ungdomsuddannelser flere penge på finansloven undtagen HF-enkeltfag?
    Regeringen og dens støttepartier har glemt at sætte penge af til HF-enkeltfag på den nye finanslov. Det er udtryk for manglende social bevidsthed, da netop disse elever har brug for en ekstra hjælp, og der er mange penge at spare, når de flyttes i beskæftigelse, skriver lektor på Aarhus HF og VUC Kåre Blinkenberg
  5. Postmoderne på den faglige måde
    Ud med 'hvad synes du selv', ind med kanon. Sådan har regeringens mantra for uddannelsessystemet lydt, lige siden den trådte til i 2001, og sjældent har postmodernismens barn, den subjektive tolkning, været så bandlyst som nu
  6. Den sidste gruppeeksamen
    Der er blevet klaget og råbt op, men nu er det slut med at gå til gruppeeksamen på universiteterne. Blandt de RUC-studerende er der dog også lettelse at spore, for det er egentligt nemmere at gå op til eksamen alene i en halv time end at blive stegt af eksaminator og censor i flere timer
  7. De reformer, der skulle gøre uddannelserne mere effektive, koster også dyrt
    Effektivisering af uddannelserne koster også dyrt. Det viser det stigende frafald på universiteterne. Derfor er der god grund til at overveje, om reformerne stadig giver mening
  8. Tyskland er sat i skammekrogen
    EU's største land faldt igennem med et brag, da OECD's årlige rapport om uddannelse blev præsenteret i sidste uge. De tyske unge vælger i stor stil de videregående uddannelser fra, og den sociale arv afgør stort set ens videre færden i uddannelsessystemet