Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

uddannelsespolitik

Selv om tendensen tydeligt viser. at de unge søger mod storbyen for at studere, så får det ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at genoverveje regeringens plan om at rykke uddannelserne ud af de store byer.

Store optagelsesdag: Mens regeringen vil have unge til at uddanne sig i provinsen, søger stadig flere mod byerne

Flere er blevet optaget på uddannelser i landets fire største byer end i 2019, mens optaget uden for de store byer er faldet. Det får dog ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at ryste på hånden: I fremtiden skal flere studiepladser rykke til provinsen
Børn, der erklæres ikkeuddannelsesparate, oplever at stå uden for flokken, og det kan blive endnu sværere at finde motivationen til rent faktisk at blive uddannelsesparat. Fotoet er et arkivfoto.

Børn, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate, føler sig dumme og udenfor

Vil vi have de gladeste elever, så må skolen ikke være et sted med fokus på test og uddannelsesparathed, men på elevernes udvikling og trivsel, skriver byrådskandidat i Aarhus Metin Lindved Aydin (R), byrådskandidat i Favrskov Torben Christensen (R) og byrådsmedlem i Skanderborg Tage Nielsen (R) i dette debatindlæg
Krejsler gået på jagt efter de sandheds- og praksisregimer, der regulerer den uddannelsespolitiske tale og institutionelle hverdag i ’Skolen & den transnationale vending’.

Ny bog: Dansk uddannelsespolitik er ikke (kun) dansk

Uddannelsesforsker John Benedicto Krejslers værk ’Skolen og den transnationale vending’ byder på en grundig og oplysende kortlægning af de styrende rationaler bag den internationale uddannelsespolitik

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar

Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
Arkivfoto. Identitetspolitiske debatter rejser spørgsmål om, hvad der er passende udklædning til studiefester og -introforløb. Senest har vi historien om ’landelegen’ i introforløbet på Statskundskab – hvor nye studerende bliver opdelt i lande og skal klæde sig ud og dyste mod hinanden i et politisk spil – som er blevet forbudt af ledelsen. Her ses nye nanoscience-studerende fra Københavns Universitet Amager.

Grænsen for, hvad folk kan blive kede af er i frit fald. Men det må vi lære at rumme

Når man opbygger et fællesskab, risikerer man at støde nogen fra sig. Det ser vi i de mange sager om identitetspolitik på universiteterne. Vi må acceptere, at nogen ikke vil være med, men insistere på at holde fast i legen og festen, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Hvorfor får alle ungdomsuddannelser flere penge på finansloven undtagen HF-enkeltfag?

Regeringen og dens støttepartier har glemt at sætte penge af til HF-enkeltfag på den nye finanslov. Det er udtryk for manglende social bevidsthed, da netop disse elever har brug for en ekstra hjælp, og der er mange penge at spare, når de flyttes i beskæftigelse, skriver lektor på Aarhus HF og VUC Kåre Blinkenberg
»Med regeringens melding om, at de er en uddannelsesregering, så burde det her være en god mulighed for at vise, at de også er villige til at investere mere i uddannelse,« siger Katrine Robsøe, der er undervisningsordfører for De Radikale, der ligesom SF og Enhedslisten vil have tilført flere penge til ungdomsuddannelserne i forbindelse med finansloven.

Finanslovsforhandlinger: Støttepartier vil investere mere i unges uddannelse

Der skal sættes flere penge af til ungdomsuddannelserne og de udsatte unge på den Forberedende Grunduddannelse, mener regeringens støttepartier, og ønsket har SF, De Radikale og Enhedslisten med til finanslovsforhandlingerne

Socialdemokratiet: Vi har prioriteret uddannelserne, præcis som vi lovede inden valget

Regeringen har droppet milliardbesparelserne og finansieret 5.000 nye studiepladser. At vi også reducerer markedsføringsudgifterne på uddannelserne, betyder ikke, at vi ikke overholder vores løfter om at prioritere uddannelse, skriver uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, i dette debatindlæg

Unge i opråb: Regeringen begår løftebrud, når den rundbarberer uddannelser med 550 millioner

Det ville være klædeligt, hvis regeringen kom ud af busken og stod ved, at den ikke blot begår løftebrud ved at vedtage millionstore nedskæringer, men at den også gør det for at finansiere sit politiforlig.

Universitetsledere: Endnu en nedlukning vil få uoverskuelige konsekvenser for fagligheden

Undervisningen på universiteterne er afhængig af nærvær og interaktion, og selvom der findes succeshistorier fra onlineundervisningen i foråret, må det ikke blive til virkelighed igen, skriver formand og næstformand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg, Hanne Leth Andersen og Berit Eika i denne kommentar

Sider

Mest læste

  1. Store optagelsesdag: Mens regeringen vil have unge til at uddanne sig i provinsen, søger stadig flere mod byerne
    Flere er blevet optaget på uddannelser i landets fire største byer end i 2019, mens optaget uden for de store byer er faldet. Det får dog ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at ryste på hånden: I fremtiden skal flere studiepladser rykke til provinsen
  2. Børn, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate, føler sig dumme og udenfor
    Vil vi have de gladeste elever, så må skolen ikke være et sted med fokus på test og uddannelsesparathed, men på elevernes udvikling og trivsel, skriver byrådskandidat i Aarhus Metin Lindved Aydin (R), byrådskandidat i Favrskov Torben Christensen (R) og byrådsmedlem i Skanderborg Tage Nielsen (R) i dette debatindlæg
  3. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  4. Uddannelsespolitisk er De Radikale og Dansk Folkeparti helt på linje: De vil prioritere fri forskning
    Uddannelses- og forskningspolitikken skal forme fremtidens Danmark. Men det afspejler sig ikke i partiernes interesse for området, lyder det fra tre iagttagere, som er med i Informations dommerpanel, der vurderer partiernes uddannelses- og forskningspolitik. På uddannelsesområdet er det primært rød blok og De Radikale, der vil investere, mens et umage par vil investere mere i fri forskning
  5. Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig
    Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  6. Rekordforskel på rig og fattig i Tyskland
    Den borgerlig-socialdemokratiske koalitionsregering i Tyskland er alarmeret. Nu skal der gøres noget ved den såkaldt nye fattigdom, lyder meldingen fra de to partier, som ellers på en række sociale og sundhedsmæssige områder godt kan have svært ved at finde melodien
  7. Hvem skal bestemme, hvad vi uddanner?
    På Uddannelsesmødet fremlagde uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i går sin del af regeringens kommende vækstplan. Flere videregående uddannelser skal have loft på optaget, flere uddannelser skal kun udbydes ét sted, og de studerende skal have et bedre grundlag at vælge på. Vi har spurgt en rektor, en underviser, en studerende og ministeren selv, hvem der skal bestemme, hvor mange studerende en uddannelse skal have
  8. Cevea: Flere penge til børn, unge og uddannelse styrker økonomien
    Der er store dynamiske effekter af offentlige udgifter til uddannelse- og socialindsats, konkluderer CEVEA i nye beregninger. Det bekræfter ifølge tænketanken, at Finansministeriets regnemodeller giver et skævt billede. CEPOS anerkender ikke CEVEA’s beregninger, mens økonomiprofessor Nina Smith betegner antagelserne ’som ikke urimelige’