Emne

uddannelsespolitik

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem

Gymnasier betaler selv for særlige klasser for psykisk sårbare

Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret

Man bliver ikke bedre til spansk af en billig studietur til Prag

Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg

Tag toppen af karakterræset

SF vil indføre et karakterloft, således at alle uddannelser, der har et adgangskrav på 10 eller derover, skal indføre en optagelsesprøve. Selv om forslaget har sine begrænsninger, er det tiltrængt politisk nytænkning og sender et vigtigt signal om, at karakterer ikke betyder alt

Ny teknologi og samtaler skal sikre, at færre studerende dropper ud

De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg

Lærere i 5.-9. klasse bør uddannes på universitetet

Læreruddannelsen skal opgraderes, så det fremover vil kræve en universitetsuddannelse at undervise de højere klassetrin. Opgraderingen vil blandt andet være med til at sikre et højere fagligt niveau, skriver Magnus Von Dreiager i dette debatindlæg

De studerende sidder med sorteper i finanslovsforhandlingerne

De studerende er oplagt ikke den vælgergruppe, Socialdemokratiet er mest bekymrede for at lægge sig ud med. Derfor kan finansloven meget vel ramme universiteterne, på trods af advarsler fra erhvervslivet og Socialdemokratiets løfter om det modsatte, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg

Vores uddannelse og forskning har brug for en kulturændring og flere frie midler

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede garanteret at tage det nødvendige opgør med uddannelsessystemets præstationskultur. Men der er også brug for et mere substantielt løft af videnskaben med flere midler til den frie forskning

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi

Sider

Mest læste

  1. Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  2. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  4. Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
  5. Så længe vi holder fast i ambitionen om, at universitetsuddannelserne både skal være fagligt gode og skabe rammerne for en personlig dannelse, så er det ikke muligt at presse universiteterne mere på økonomien og de studerende mere på tiden
  6. Læreplaner i daginstitutioner får hug for at være et led i konkurrencestatens forsøg på at kolonisere vores børn. Men kritikken skyder ved siden af målet. At der fra centralt hold sættes fokus på de mindstes læring kan nemlig føre til mere leg, nysgerrighed og fællesskab
  7. Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg
  8. Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret