Emne

uddannelsespolitik

Vores uddannelse og forskning har brug for en kulturændring og flere frie midler

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede garanteret at tage det nødvendige opgør med uddannelsessystemets præstationskultur. Men der er også brug for et mere substantielt løft af videnskaben med flere midler til den frie forskning

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi

Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig

Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg

Danske Gymnasier: Forny eksamensformen i stedet for at øge den digitale eksamensovervågning

Teknologiske fremskridt har ændret arbejdsformerne overalt i samfundet, så hvorfor er dette ikke afspejlet i de gymnasielle prøver? I stedet for at satse på mere overvågning, burde vi udvikle en mere moderne prøveform, skriver Danske Gymnasier i dette debatindlæg

Merete Riisager: Vi har pligt til at lære unge, hvorfor frihedsrettigheder er vigtige

Demokratisk dannelse handler om at vide, ville og kunne. Derfor skal de unge lære om, hvordan de kan bruge frihedsrettighederne til at ændre verden, men også at det er svært, skriver undervisningsministeren i dette debatindlæg

Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne

I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?

Et af læreruddannel-sens store problemer er, at den hele tiden laves om. Og nu sker det igen

Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende
Anmeldelse

Studenteroprøret var også samfundets oprør

Slut med professorvældet, ind med projektarbejdet. I 50-året for 1968 leverer sociologen Finn Hansson en vigtig analyse af, hvordan det gik til, at en ny pædagogisk model sejrede, og at uddannelsessystemet ændrede sig radikalt

»Det er ironisk, at vi skal have flere ingeniører, og så lukker man syv studier«

Studerende fra Aalborg Universitet protesterede mandag over lukningen af syv tekniske uddannelser, mens politikere, erhvervsliv og forskere samme sted holdt topmøde om, hvordan vi uddanner flere i de teknisk-naturvidenskabelige fag

Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?

Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring

Sider

Mest læste

  1. SF vil give skolelederne større magt over lærerne og klæde dem bedre på til at gennemføre skolereformens faglige forandringer. Men der er ikke brug for flere lederkurser, der er brug for en kulturændring, siger forskere og skoleledere
  2. Glem alt om timetal. Noget af det eneste, der beviseligt har betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen, er antallet af bøger i hjemmet. Danmark er et af de lande, hvor den sociale arv slår mest igennem
  3. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  4. Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  5. Den ny lærerarbejdstidsaftale giver ingen garantier. Heller ikke for dialog og samarbejde. Netop derfor anbefaler vi lærerne, at de stemmer nej, skriver HB-medlem og VUC-sektionsformand i Uddannelsesforbundet i dette debatindlæg
  6. Effektivisering af uddannelserne koster også dyrt. Det viser det stigende frafald på universiteterne. Derfor er der god grund til at overveje, om reformerne stadig giver mening
  7. Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende
  8. Hvordan kan det være, at en regering, der kalder sig liberal fører national snarere end liberal værdipolitik? Frem for at samle, fører en ensidig fokusering på 'det kulturelle' eller 'det religiøse' nemlig let til en opdeling af samfundet i parallelsamfund, hvorimod en betoning af 'det politiske' kan skabe et fællesskab