Menu
Log ind

Emne

uddannelsespolitik

Skal vi betale for uddannelse?

Undervisnings-ministeriet lægger op til voldsom brugerbetaling på mange fag på hf og 8.-10. klasse. Er Socialdemokratiet på vej til at ændre sin hidtidige ud-dannelsespolitik? Udannet På landets voksenuddannelsescentre (VUC), hvor godt 100...

Overblik

(2. SEKTION - Studiestart) Studerende bondefanges *Flere og flere studerende tages ved næsen i jagten på at få tag over hovedet til studiestart. Manglen på boliger til unge i København skruer huslejepriserne på det grå boligmarked så højt op, at de studerende med SU som eneste indtægtskilde er prisgivne...

Kan politikere tænke langsigtet?

Regeringen vil styrke uddannelsernes kvalitet og oprette flere studiepladser - men de nødvendige midler følger ikke med (2. SEKTION - Studiestart) Der er nok at bruge sin tid på, når man er ny studerende...

Klar, parat, studér!

Vestager vinder: De studerende bliver mere og mere effektive. Men økonomisk gevinst kan udregnes på flere måder, mener uddannelsesforsker (2. SEKTION - Studiestart) Hurtigere igang, hurtigere igennem, hurtigere færdig...

LO: Der bliver flere ufaglærte

Foregangslandet Danmark er blandt de lande, hvor færrest har en ungdoms-uddannelse EKSEMPELLAND Det kniber med af få store dele af den danske foregangsungdom guidet igennem ungdomsuddannelserne og videre med en billet til arbejdsmarkedet i hånden...

Socialliberalismen står for fald

Det Radikale Venstre deltager aktivt eller stiltiende i politiske beslutninger, der ændrer balancen mellem frihed og kontrol i negativ retning Opråb Et samfund er blandt andet karakteriseret ved balancen mellem frihed og kontrol...

Studerende må arbejde sig til bolig

Studerende har en meget lav lønstigning i forhold til andre, og hvis de vil have noget at bo i, skal de arbejde halvtids eller have rige forældre Studerende tager mere og mere erhvervsarbejde ved siden af deres studier, bl...

Balladen om gymnasiet

Et 17 år langt drama i foreløbig tre akter AMTSRÅDVILD På den ene side står så godt som samtlige landets gymnasielærere og deres elever. De hævder, at med den ny overenskomst, der presses ned over hovedet på dem af deres arbejdsgiveres repræsentant, Amtsrådsforeningen, er gymnasieuddannelsens kvalitet i fare: risiko for mere end 28 i klasserne, forringet forberedelsestid, uensartet kvalitet på landsplan samt opbygning af et stort tidrøvende bureaukrati på den enkelte skole til fastlæggelse af hver enkelt lærers løn- og arbejdsforhold...

Nyhedsoverblik

NATO evakuerer 50.000 flygtninge *NATO begyndte onsdag at flyve de første af 50.000 flygtninge fra byen Kukes i det nordlige Albanien til andre steder i landet. Det oplyste en talsmand fra den albanske regering...

Nyhedsoverblik

Kosovo-albanerne underskriver aftale *Serberne var ikke til stede, da repræsentanterne for Kosovo-albanerne i går aftes underskrev fredsaftalen i Paris. Og som det blev bemærket under ceremonien, så "udgør en underskrift ikke en aftale - der skal to til at danse tango...

Sider

Mest læste

  1. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. Ny teknologi og samtaler skal sikre, at færre studerende dropper ud
    De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg
  3. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  4. Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne
    I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?
  5. Når læringsfrygten tager overhånd
    Læreplaner i daginstitutioner får hug for at være et led i konkurrencestatens forsøg på at kolonisere vores børn. Men kritikken skyder ved siden af målet. At der fra centralt hold sættes fokus på de mindstes læring kan nemlig føre til mere leg, nysgerrighed og fællesskab
  6. Postmoderne på den faglige måde
    Ud med 'hvad synes du selv', ind med kanon. Sådan har regeringens mantra for uddannelsessystemet lydt, lige siden den trådte til i 2001, og sjældent har postmodernismens barn, den subjektive tolkning, været så bandlyst som nu
  7. På normeret tid
    Så længe vi holder fast i ambitionen om, at universitetsuddannelserne både skal være fagligt gode og skabe rammerne for en personlig dannelse, så er det ikke muligt at presse universiteterne mere på økonomien og de studerende mere på tiden
  8. Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet
    Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi