Emne

uddannelsespolitik

Erdogans kulturrevolution starter i skolen

Fyringen af tusindvis af lærere i Tyrkiet er kulminationen på 14 års aggressiv uddannelsespolitik under Erdogan. Skolen har været omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i landet, først som de sekulæres bolværk mod religion, nu som Erdogans redskab til målrettet islamisering af folket

Ideer der moderniserer optaget til gymnasiet

At blive optaget på drømmegymnasiet kræver ikke kun gode karakterer, men også strategi og den rigtige adresse. Ph.d. i økonomi Andreas Bjerre-Nielsen foreslår at gøre fordelingen mere fair og gennemskuelig med matematiske algoritmer, der kan prioritere både elevernes ønsker, dygtighed og tage sociale hensyn

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Almendannelse er tilbage i centrum efter hård kritik

Hård kritik af det manglende fokus på almendannelse i regeringens gymnasieudspil har sat sit positive præg på reformen, siger elever, lærere og ekspert. Mere karakterræs i folkeskolen og færre valgmuligheder risikerer dog stadig at gå ud over almendannelsen

Tidligere videnskabsminister: Venstres politik gør os fattigere

Den tidligere konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen langer hårdt ud efter regeringens nedskæringer på forskning og uddannelse. Venstre lader uddannelsespolitikken styre af kortsigtet økonomisk tænkning, mener hun

Et forventet kursskifte i uddannelsespolitikken

00’ernes store investering i universiteterne blev kvalt i sin egen succes, fordi det udelukkende handlede om at uddanne så mange som muligt, siger eksperter, der ikke undrer sig over de aktuelle nedskæringer. De påpeger dog, at Venstres kursskifte kan føre til en forfladigelse af uddannelserne ud fra en forældet forståelse af, hvad uddannelse er

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse

Slut med 150 års almendannelse?

Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever

De bløde værdier i skolen er opskriften på succes

Tidligere matematiklærer Pasi Sahlberg har som rådgiver omkring den finske folkeskole og gæsteprofessor på Harvard studeret skolesystemer verden over, og beskeden er klar: Den øgede konkurrence, brug af test og standardisering af skolen virker ikke

Matematiklærere: Reform vil sænke niveauet i gymnasier

At gøre matematik på B-niveau obligatorisk i gymnasiet, som regeringen lægger op til, risikerer at sænke niveauet i undervisningen og føre til et overforbrug af ressourcer. Det mener Matematiklærerforeningen og forsker i matematik

Sider

Mest læste

  1. Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  2. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
  4. Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
  5. Så længe vi holder fast i ambitionen om, at universitetsuddannelserne både skal være fagligt gode og skabe rammerne for en personlig dannelse, så er det ikke muligt at presse universiteterne mere på økonomien og de studerende mere på tiden
  6. Læreplaner i daginstitutioner får hug for at være et led i konkurrencestatens forsøg på at kolonisere vores børn. Men kritikken skyder ved siden af målet. At der fra centralt hold sættes fokus på de mindstes læring kan nemlig føre til mere leg, nysgerrighed og fællesskab
  7. Flere gymnasier er begyndt at oprette treårige hf-klasser for unge med psykiske handicap. Men i dag må gymnasierne selv finde penge i budgettet eller søge om støtte, fordi det statslige taxameter ikke dækker et ekstra år på hf. SF og De Radikale mener, at der skal laves om på taxameteret
  8. De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg