Emne

udenrigspolitik

Med ’aktiv’ udenrigspolitik adlyder man ikke nødvendigvis ethvert vink fra Washington

Mette Frederiksens regering har rykket grænsepælene for den vanemæssige accept af ethvert vink fra Washington, men det afdækker et vanskeligt dilemma

Danmark har hverken tid eller råd til at håbe på, at Donald Trump taber næste valg

Udenrigsminister Jeppe Kofods sværeste opgave starter og slutter med at formulere et nyt forhold til USA. Selv om vi vil forblive allierede, kan vi ikke længere blindt følge amerikanerne i verden, og det er et sølle håb, at USA’s snævre udenrigspolitiske fokus skulle stoppe med Trump

USA’s økonomiske sanktionsvåben påfører civile enorme lidelser

Præsident Trump har ikke kastet USA ud i nye krige – men han påfører civilbefolkninger i andre lande omfattende lidelser, præcis som sine forgængere har gjort det. Han gør det bare gennem hårde økonomiske sanktioner i stedet for militær magt – og det er ligeså illegitimt, skriver økonomiprofessor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg

Få den baby hjem fra al-Hol-lejren nu

Regeringen må vise vilje til at hente en syv måneder gammel dreng med dansk tilknytning ud af al-Hol-lejren i Syrien. Han er syg og forældreløs, og vi har en moralsk forpligtigelse til at hente ham hjem

NATO: Mod det uendelige univers!

70 år efter NATOs fødsel skal alliancen torsdag tage stilling til den første politik for rummet. Antallet af satellitter eksploderer, og forsvarets afhængighed af dem til navigation, kommunikation og overvågning vokser hele tiden. I dag er satellitterne blevet selve infrastrukturen for vores verdensorden, mener en forsker, men det gør også NATO-landene sårbare. For hvad så hvis de bliver angrebet?

Europa har lært at lægge arm med Kina

Europas frustration over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse er stor, og tålmodigheden er så godt som opbrugt. Sidste uges topmøde mellem EU og Kina har vist, at et samlet EU er i stand til at lægge arm med Kina – og det er trods alt opløftende midt i skammen over, at præsident Xi Jinping har anset Danmark for at være artig nok til at modtage hans pandaer

Anders Samuelsens Israel

Måske er svaret bare, at Samuelsen efterlever sin programerklæring, da han tiltrådte embedet, nemlig at dansk udenrigspolitik har det bedst, når den følger Washingtons.

Krigsudredning placerer afgørende FN-rapport i en fodnote

Krigsudredningen undersøger ikke FN-rapport, der modbeviste regeringens påstand om Iraks masseødelæggelsesvåben. Rapporten forsvandt fra Statsministeriet, og den nævnes kun i en fodnote i udredningen. Det beklager flere forskere. Historikerne bag udredningen ønsker ikke at forklare deres fravalg eller metode

Ayatollah Putin har ikke travlt med at rydde op i Mellemøsten, tværtimod

Rusland, Iran, Tyrkiet og Assad-regimet er i fuld gang med at positionere sig i kølvandet på USA’s erklærede tilbagetrækning fra Syrien, når de sidste IS-lommer er nedkæmpet. Men hverken IS’ eller amerikanernes exit bringer nødvendigvis Syrien tættere på et slutspil

En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle

Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig

Sider

Mest læste

  1. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  2. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  3. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  4. I en tid, hvor den vestlige verdensorden skælver, kan det blive en fordel for Danmark at være kendt for frihed, hygge, design og den danske model. Vi skal bruge vores status som kulturel stormagt mere målrettet i det udenrigspolitiske arbejde, lyder opfordringen
  5. Regeringen må vise vilje til at hente en syv måneder gammel dreng med dansk tilknytning ud af al-Hol-lejren i Syrien. Han er syg og forældreløs, og vi har en moralsk forpligtigelse til at hente ham hjem
  6. Danmark har tætte bånd til USA og samarbejdet betegnes ofte som værdifuldt. Men det er svært at pege på, hvad Danmark egentlig får ud af samarbejdet
  7. FN’s generalsekretær argumenterer for, hvorfor et stærkt FN er en uomgængelig international aktør
  8. Danmark bliver ofte opfattet som et foregangsland, når det gælder parlamentarisk kontrol med regeringen på EU-sager. Opgørelsen fra Udenrigsministeriet sætter dog spørgsmåltegn ved, om Danmark stadig kan se sig selv i førertrøjen