Emne

udkantsdanmark

Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’

Den virkelige udkant er Christiansborg

Jeg bor i Vrå, som betyder udkant eller afkrog, men jeg oplever dagligt et rigt liv med kultur, natur og masser af liv. Måske foregår centraliseringen og nedprioriteringen af kommunale og regionale budgetter i virkeligheden ved skrivebordene på Christiansborg

Ret på vrang

Tingenes ulidelige sammenhæng

Det er politik – ikke naturkræfter – der tømmer landdistrikterne

Jeg køber ikke præmissen om, at urbaniseringen er en naturkraft. Når højtuddannede søger mod byerne, mens kontanthjælpsmodtagerne presses ud i provinsen, er det et resultat af politiske beslutninger

Det møder aldrig fordømmelse, når københavnere tramper på provinsen

Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks

Fuck globaliseringen, siger vi bare herude i udkanten

Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen

Regeringen svigter igen Udkantsdanmark

Læserbrev

Lad os reformere Løkkes udemokratiske ’strukturreform’

Oprøret fra en mismodig udkant, der føler sig forsømt i et fjernstyre, er – senest med det franske valg – en storm i den vestlige verden. En styrkelse af demokrati er et af svarene.
Vi tager vores verden tilbage

Findes lyset i Mørke?

Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
Klumme

’S-Town’ og ’Tønder-sagen’ er med til at grave kløfter mellem land og by

Med navne som Tønder-sagen, Amager-manden, Brønderslev-sagen og S-Town kendetegner man stederne som noget radikalt anderledes end det centrum, hvorfra ’vi’ kigger på ’dem’. S-Town kunne sagtens have heddet John B. eller noget helt tredje. Tønder-sagen kunne sagtens have heddet noget, som ikke samtidig havde den effekt at stigmatisere en del af landet.

Sider

Mest læste

  1. I bogen ’Rige børn leger bedst’ dokumenterer Lars Olsen og hans medforfattere effektivt, at toppen af samfundet og arbejderklassen i tiltagende grad lever i hver deres parallelle virkeligheder afsondret fra hinanden
  2. Selv om DR’s ’Doggystyle’ foregår på min hjemegn, genkender jeg hverken mig selv eller mine venner i serien. Den spiller på fordomme om forladte huse, voldelige forhold og teenagegraviditeter og viser ikke, at unge i udkanten også kan være kreative og succesfulde, skriver Matilde de Boer i dette debatindlæg.
  3. Et avisbud med en prostitueret mor og højreradikale ideer bliver kørt ned af en fremadstormende S-politiker i en rød sportsvogn på Lolland. Samfundskritikken er til at tage og føle på i Peder Frederik Jensens nye udkantsroman, og det overskygger heldigvis de litterære mangler
  4. Er sexismedebatten gået for vidt? Kørt af sporet? En stor del af danskerne mener i hvert fald, at den har udviklet sig problematisk. Information tog på danmarksturné for at lodde holdningerne uden for de store byer. De viste sig at være ganske mangfoldige
  5. Efter folketingsvalget sad mange tilbage med en slags aha-oplevelse: Er Danmark splittet op i to halvdele, land og by? Ja, siger etnologen Mark Vacher. Og ikke bare på grund af provinsens lukkede daginstitutioner og manglende arbejdspladser. Splittelsen mellem land og by bunder i højere grad i fundamentalt forskellige opfattelser af, hvad det gode liv overhovedet er
  6. Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks
  7. Som nyudnævnt indenrigsminister bliver Kaare Dybvads opgave at realisere regeringens valgløfte om mere nærhed i provinsen. Det handler ikke om, at Danmark er splittet, men om at realisere et uudnyttet potentiale efter 00’ernes centralisering, mener ministeren, som er uddannet geograf og forfatter til ’Udkantsmyten’
  8. Så fik Udkantsdanmark sit dokumentariske flagskib. ’Testamentet’ stikker en sonde ind i et miljø, som sjældent har været skildret mere filterløst