Emne

udlændingelov

FN’s Flygtningehøjkommissariat opruster i København

I kølvandet på de senere års stramninger af udlændingeloven har FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR oprettet et lokalt kontor i København for bedre at kunne bidrage til den danske debat, fortæller kontorets to medarbejdere

Udlændingestyrelsen bør behandle barnets tarv som et etisk princip

Barnets tarv er et etisk princip, der skal beskytte børn og deres udvikling. Men i sager om opholdstilladelse prioriteres legalitetsprincipper – lov og orden –tydeligvis højere end barnets tarv. Derfor bliver børn udvist, selv om de har levet i Danmark det meste af deres liv og end ikke taler sproget i det land, de sendes ’hjem’ til

Mosalam har ventet 22 måneder på at se sin familie. Nu sagsøger han Danmark

En læge, som er flygtet fra Syrien, vil have Østre Landsret til at anerkende hans ret til familiesammenføring i et opgør med den mest juridisk prekære af regeringens 50 stramninger på udlændingeområdet

Løkke nægter igen at komme i samråd om FN-brev

For anden gang har statsminister Lars Løkke Rasmussen afvist at møde op i et samråd i Folketinget og redegøre for sin håndtering af Ban Ki-moons kritiske brev i januar 2016

’I et land som Danmark burde det jo ikke være nødvendigt at få en politiker i tale, før man kan få sine rettigheder opfyldt’

Meningerne om myndighedernes langtrukne sagsbehandling af den danske statsborger Nourou Moussas ansøgning om statsborgerskab til sine to sønner er delte i Folketingets Indfødsretsudvalg. Mens DF mener, at det er hysteri at gøre et nummer ud af sagen, er de øvrige ordførere stærkt utilfredse med sagsbehandlingstiden

Vil man familie-sammenføres, har man brug for en advokat

Der findes ikke kun et sæt af familiesammenføringsregler – der findes mange. Og de ændrer sig hele tiden. De, der ansøgte om familiesammenføring én uge efter min mand og jeg, skulle opfylde nogle helt andre krav, end vi skulle. Og søgte man syv måneder senere var der igen andre krav

Regeringen har ret. Der er behov for et nyt asylsystem

Der er grund til forsigtig glæde over, at regeringen faktisk forsøger at gentænke det fallerede asylsystem. Og så må gode kræfter forsøge at påvirke initiativet i den rigtige retning.

’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold

Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

Den nye regering lægger op til at ændre reglerne for familiesammenføring og indfødsret for 15. gang på 15 år. Siden 2002 er der blevet lavet væsentlige ændringer af udlændingelovgivningen i alt 68 gange. Det gør det umuligt for de berørte at finde hoved og hale i reglerne, mener kritikere

Mette Frederiksen beskyldes for vildledning med udlændingelov

I 2015 gjorde daværende justitsminister Mette Frederiksen med en lovændring det nemmere at inddrage opholdstilladelsen for flygtninge, der ikke havde fået konventionsstatus. Nu har ministeriet erkendt, at lovbemærkningerne ikke passede. ’Vildledning’, mener Enhedslisten

Sider

Mest læste

  1. I kølvandet på de senere års stramninger af udlændingeloven har FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR oprettet et lokalt kontor i København for bedre at kunne bidrage til den danske debat, fortæller kontorets to medarbejdere
  2. Integrationshistorie. Efter Første Verdenskrig satte Danmark en stopper for indvandringen af polske roepiger. I dag har Lolland igen sendt bud efter hjælp, og i Nakskov er det polske læger, der holder liv i drømmen om de små sygehuse
  3. Der findes ikke kun et sæt af familiesammenføringsregler – der findes mange. Og de ændrer sig hele tiden. De, der ansøgte om familiesammenføring én uge efter min mand og jeg, skulle opfylde nogle helt andre krav, end vi skulle. Og søgte man syv måneder senere var der igen andre krav
  4. En VK-regering styrtede i 1993, da en højt profileret minister bevidst nægtede at opfylde loven over for mennesker med ikkedansk baggrund. Embedsapparatet var medskyldigt. Det er sidenhen ført over i Integrationsministeriet. Tamilsagen er særdeles nærværende
  5. Intet overraskende i, at Dansk Folkeparti og Venstre forsøger at få Gammeltoft ydmyget ud af embedet før hans bebudede afgang senest 1. februar næste år. Derimod kan det undre såre, at SF’s Holger K. Nielsen kalder det ’en meget skidt sag’ for Gammeltoft
  6. Barnets tarv er et etisk princip, der skal beskytte børn og deres udvikling. Men i sager om opholdstilladelse prioriteres legalitetsprincipper – lov og orden –tydeligvis højere end barnets tarv. Derfor bliver børn udvist, selv om de har levet i Danmark det meste af deres liv og end ikke taler sproget i det land, de sendes ’hjem’ til
  7. En læge, som er flygtet fra Syrien, vil have Østre Landsret til at anerkende hans ret til familiesammenføring i et opgør med den mest juridisk prekære af regeringens 50 stramninger på udlændingeområdet
  8. For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold