Menu
Log ind

Emne

udsatte børn og unge

Konservativ EP-kandidat: Forældreløse flygtningebørn bør komme foran i asylkøen

Vi har et medmenneskeligt ansvar for at gøre en større indsats over for børneflygtninge både i og uden for EU. Og hvis vi hjælper dem i tide, kan det have flere positive følger for både Danmark og EU, skriver Dina Raabjerg i dette debatindlæg
Børnene på Sjælsmark er fanget mellem forældrenes beslutning om ikke at efterkomme et udrejsepåbud og det offentlige systems berøringsangst eller aversion mod reelt at påtage sig et ansvar, skriver dagens kronikør.

Hvis afviste asylansøgere groft svigter deres børn, må det offentlige fjerne børnene

Røde Kors’ rapport om mistrivslen blandt Sjælsmarks børn vidner om et socialfagligt svigt. I Danmark fjerner vi børn fra hjemmet, hvis der er åbenbar risiko for alvorlig skade på deres udvikling. Sådan bør det også være på Sjælsmark, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen i dette debatindlæg

TUBA-landsleder: Vi skal gribe de unge, der oplever senfølger af en barndom med misbrug i familien

Det store fokus på tidlige indsatser for børn i udsatte familier hjælper ikke de unge, der døjer med senfølger efter en barndom med alkoholiserede forældre, skriver landsleder i TUBA, Henrik Appel, i dette debatindlæg

BUPL: Pædagoger ser børn, der lider afsavn – uanfægtet hvordan man definerer fattigdomsbegrebet

Pædagogernes erfaringer fra hverdagen giver et indblik i virkeligheden, som CEPOS’ regneark ikke kan levere, skriver leder af BUPL’s analyseenhed, Jens Jakob Christensen, i dette debatindlæg
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager med bogen Hvilket velfærdssamfund? debatten om anbragte børn op. Men debatten bør ikke kun handle om mere eller mindre statslig indblandning, skriver Mette-Line Thorup på lederplads. 

Mere statslig indblanding kan gavne udsatte børn – hvis hjælpen er god nok

Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne, men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk
Interview
Zain spilles af syriske Zain Al Rafeea, der selv er flygtning. Efter optagelserne har han og hans familie fået ophold i Norge. 

Dem, der ikke (vil) findes

Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det

Når vi svigter Sjælsmarkbørnene, svigter vi vores egne demokratiske værdier

Med et trylleslag har vi som samfund glemt vores forpligtelse til at beskytte ansvarsløse individer. Sagen om børnene på Sjælsmark ikke alene endnu en politisk kampplads blandt mange andre, den er en dybt principiel sag, der desværre er symptom på et skred i vores fælles humanistiske og demokratiske selvforståelse

Vi må ikke glemme børns mentale helbred, når krigen er slut

En generation, der er opvokset med vold, er ikke rustet til at føre et land videre, hvis det sprog, de taler, er voldens. Men hvis vi hjælper børnene, så hjælper vi landet. Vi må derfor ikke glemme børns mentale helbred, når en hvilken som helst krig er slut, Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog for Læger uden Grænser

Mattias Tesfaye: Socialdemokratiets børneindsats og Legas etniske kvoter er ikke sammenligneligt

Hvis Folketinget ikke gør noget aktivt, ender for mange af vores medborgere med ikkevestlig oprindelse på bunden af samfundet i adskillige generationer frem. Det ligger i Socialdemokratiets dna, at alle børn skal have lige muligheder – uanset hvor deres forældre er indvandret eller flygtet fra

Morten Østergaard: Danmark savner en voksen, der tør lade børn være børn

Jeg spørger mig selv, hvorfor vi som land er kommet dertil, at hjerteløshed er sat i system. Svaret er, at sådan går det, når Dansk Folkeparti bestemmer

Sider

Mest læste

  1. Middelklassen definerer, hvem der har ret til at være forældre
    Medarbejderne hos de sociale myndigheder ser verden gennem deres egne middelklassenormer, når de behandler børnesager. De kan ikke se, at man kan leve et o.k. liv med et afslappet forhold til tøj og rengøring. Eller at børn kan trives, selv om voksne fester, og børn får lov at feste med. Var jeg barn i dag, var jeg sikkert selv blevet tvangsfjernet
  2. Hvordan det er at være socialrådgiver
    Jeg vil gerne kunne engagere mig i de enkelte sager og forsøge at forstå den enkelte klients problemer som unikke og særlige, men i en travl hverdag er dette blot ønsketænkning, for det administrative arbejde fylder så meget, at der ikke er tid til hver enkel klients problem
  3. Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse
    ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  4. Den dårlige og den gode socialrådgiver er en og samme person
    Sager om svigtede og mishandlede børn giver anledning til voldsom kritik af socialrådgiverens rolle. Men sagerne er så komplekse og så mange, at alle socialrådgivere oplever at være en succes i den ene sag og en fiasko i den anden
  5. Min far var misbruger og pusher. Ingen overvejede, om han var egnet som weekendfar
    Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige
  6. Dem, der ikke (vil) findes
    Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  7. Mere statslig indblanding kan gavne udsatte børn – hvis hjælpen er god nok
    Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne, men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk
  8. Omsorgssvigtet fortsætter, når et barn fjernes fra hjemmet
    Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne