Emne

udsatte børn og unge

Kommentar
9. maj 2022

Økonomiske dummeslag får ikke de 50.000 unge uden for uddannelse og arbejdsmarked i gang

Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
Inklusion
4. april 2022

Langvarigt skolefravær er tæt forbundet med mangel på støtte i skolen. Løsningen kan være mere behandling i kommunerne

Flere elever med særlige behov får ikke den støtte i skolen, de har behov for. Men elever med uindfriede støttebehov ender oftere med højt skolefravær, viser inklusionsevalueringen. Kommuner og skoler mangler viden og ressourcer til at tage sig af problemer med skolevægring, mener eksperter
Skoleangst eller skolevægring har været et problem i flere år, og mange skoler har ikke kompetencerne til at tage sig af de elever, som ikke trives mentalt.
Kommentar
26. marts 2022

Når børn ikke får en bisidder i samværssager, mister de troen på, at vi vil hjælpe dem

Mødet med systemet kan selv for voksne være forvirrende. For børn i sårbare samværssager kan det være helt uoverskueligt. Derfor har de ret til en bisidder, der kan oversætte systemsproget. Men børnene får ikke altid tilbudt en bisidder, skriver specialkonsulent i Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bove i dette debatindlæg
Børnesamtaler i kommunen eller Familieretshuset er en fremmed og utryg verden for børn. Derfor skal der være en voksen ved deres side, som støtter, forklarer og indgyder tryghed i situationen.
Interview
18. marts 2022

Hvor finder børn i krigszoner den følelse af sikkerhed, der er så vigtig for at blive et helt menneske?

Siden den danske dokumentarfilminstruktør Simon Lereng Wilmont optog sin film om børn, der fandt trygheden på et børnehjem i Østukraine, er landet blevet invaderet af Rusland, og børnene er blevet evakueret. Han har stadig håb
Siden den danske dokumentarfilminstruktør Simon Lereng Wilmont optog sin film om børn, der fandt trygheden på et børnehjem i Østukraine, er landet blevet invaderet af Rusland, og børnene er blevet evakueret. Han har stadig håb
Læserbrev
10. marts 2022

De udsatte børn skal hjælpes, før de fylder tre år. Ellers er det ofte for sent

Nul- til treårsalderen er alfa og omega for børns fremtid. Alligevel får mange børn ikke den hjælp, de har brug for, inden de fylder tre, og vi forsøger febrilsk at hjælpe dem senere. Men det er et meget sværere arbejde. Det skal vi gøre op med, skriver børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation, Emil Sloth Andersen
Sundhed
2. marts 2022

En belastet barndom er med til at forklare social ulighed i tidlig død, viser nyt studie

Et nyt dansk studie med data fra 1,2 millioner danske børn viser, at fattigdom og familiære belastninger i barndommen er med til at forklare social ulighed i tidlig død. Studiet viser, hvor afgørende det er at sætte ind tidligt i livet for at komme uligheden i sundhed til livs, mener medforfatter
Dokumentationen i det her studie er stærk, og det er med til at slå fast, hvor afgørende barndommen er for sundheden hele livet, forklarer Leonie K. Elsenburg, der er postdoc og medforfatter til studiet.
Læserbrev
17. januar 2022

Børn i mistrivsel har tit svært ved at tale om deres problemer. Så må man gå til forældrene

Frygt og skam kan give børn, der mistrives, mindre lyst til at snakke om deres problemer, og det kan samtaleterapi ikke altid hjælpe på. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver hjulpet på en anden måde: ved at snakke med deres forældre, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette indlæg
Læserbrev
11. januar 2022

Det er ikke nok at tale med forældrene, når man skal hjælpe et barn, der mistrives

Forældrene ved sjældent alt om, hvad der sker i deres børns liv. Når børn oplever problemer i skolegården eller på sociale medier, fortæller de det ikke altid. Derfor er det uundværligt at snakke med barnet selv, når det viser tegn på mistrivsel, skriver familieterapeut Ingelise Nordenhof
Kommentar
5. januar 2022

I stedet for at tænke i psykiatriske diagnoser og medicin, skal vi se på børns miljø

I stedet for at tænke i, hvilke diagnoser børn skal have, bør man lave en grundig afklaring af grundene til børns vanskeligheder. For diagnoserne ændrer ikke adfærden, men navngiver den, og medicinen helbreder ikke, men mildner symptomerne, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
De psykiatriske diagnoser, som børn udstyrres med, ændrer ikke adfærd, men giver den blot navne, mener børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg.
Kommentar
26. november 2021

Børnenes statsminister frarøver 3.000 udsatte børn en succesoplevelse i deres skolegang

Det vil kun føre til større mistrivsel for en i forvejen udsat gruppe af børn, hvis vi fratager behandlingsskolerne muligheden for at lave behandling ude på skolerne. Regeringen er ved at smide nogle af de mest udfordrede børn ud med badevandet, skriver landsforkvinde for SF Ungdom, Anna Kjær, i dette debatindlæg

Sider

  • Kommentar
    9. maj 2022

    Økonomiske dummeslag får ikke de 50.000 unge uden for uddannelse og arbejdsmarked i gang

    Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
    Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
  • Sundhed
    2. marts 2022

    En belastet barndom er med til at forklare social ulighed i tidlig død, viser nyt studie

    Et nyt dansk studie med data fra 1,2 millioner danske børn viser, at fattigdom og familiære belastninger i barndommen er med til at forklare social ulighed i tidlig død. Studiet viser, hvor afgørende det er at sætte ind tidligt i livet for at komme uligheden i sundhed til livs, mener medforfatter
    Dokumentationen i det her studie er stærk, og det er med til at slå fast, hvor afgørende barndommen er for sundheden hele livet, forklarer Leonie K. Elsenburg, der er postdoc og medforfatter til studiet.
  • 12. oktober 2002

    Suset fra Sønderbro

    Kan et belastet kvarter, der har produceret sociale tabere i årevis, hive sig selv op og sætte den sociale prædestination på slingrekurs? I Horsens kæmper de, men er langt mere ambitiøse end regeringen, der vil gøre bistandsklienter til bankdirektører. Målet er mening med tilværelsen
  • 27. november 2006

    Social arv - den næsten ideelle fjende

    Myten om social arv er farlig, fordi forældrene gøres til syndebukke, selv om årsagerne til børn og unges problemer er komplekse og i hovedsagen skyldes strukturelle forhold som fattigdom samt børnenes og skole- og uddannelsesforhold
  • Kronik
    15. september 2020

    Tidligere anbragt: Min mors kærlighed var vigtigere end madpakker og regelmæssig rengøring

    Da jeg blev tvangsfjernet, sørgede socialrådgiveren for, at jeg kom hjem igen. Hun vidste, at min mors kærlighed var vigtigere end ro og renlighed på børnehjemmet. Det er ikke flere anbringelser, men flere stabile voksne som hende, der er brug for, skriver Signe Bonnén i dette debatindlæg
    Signe Bonnén og hendes bror havde den samme socialrådgiver i mere end otte år, som fulgte og støttede dem igennem deres mors indlæggelser på psykiatrisk afdeling, en tvangsfjernelse og uddannelsen på HF.
  • Kronik
    20. april 2021

    Trods sagen om Godhavnsdrengene lyttes der stadig ikke til anbragte børn, når de fortæller om svigt

    Anbragte børn stemples stadig som utroværdige. Derfor troede ingen på børnene, da de fortalte om svigt på et døgntilbud, viser TV 2-dokumentar. Vi risikerer at stå med lige så slemme sager om et, ti eller 20 år, hvis ikke vi stoler på børnene, skriver David Adrian Pedersen fra De Anbragtes Vilkår i dette debatindlæg
    Partier forhandler lige nu om anbringelsesreformen Børnene Først. Og i den forbindelse er det vigtigt at tage debatten om, hvordan vi behandler anbragte børn, skriver David Adrian Pedersen.
  • Kronik
    26. april 2021

    Regeringen bør droppe mål om flere anbringelser – de kan gøre mere skade end gavn

    Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
    Det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer. Derfor er regeringens plan om, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, og at de skal anbringes tidligere, forkert.
  • Baggrund
    8. juni 2020

    Det hjælper ikke at flytte minoritetsbørn til andre skoler. Men hvad hjælper så?

    Ny forskning viser, at minoritetsbørn, der bliver flyttet til skoler med flere majoritetsdanske børn, klarer sig dårligere fagligt og mistrives sammenlignet med børn, der ikke er blevet flyttet. Information har spurgt en række eksperter, hvad der så hjælper minoritetsbørn i skolen
    Strategien med at sprede børnene, som man har gjort med busbørnene i Aarhus, tager afsæt i troen på, at det vil styrke et minoritetsbarn med sproglige vanskeligheder, hvis det får flere ressourcestærke klassekammerater, der mestrer dansk. Men ifølge lektor på DPU Laura Gilliam og hendes studier af minoritetsbørn hænger deres læring og trivsel i langt højere grad sammen med lærernes og skolens indstilling til eleverne.