Emne: udsatte børn og unge

Seneste artikler
Produktionsskolerne er ikke så populære, som de har været blandt de unge. Fra januar til maj 2017 har landets produktionsskoler optaget 30 procent færre elever end i samme periode sidste år. På billedet ses unge på produktionsskolen Fabrikken i Kastrup

Nedsat ydelse holder udsatte unge væk fra uddannelse

Efter en kraftig reduktion af skoleydelsen har 30 procent færre elever søgt ind på landets produktionsskoler. Den nedsatte ydelse risikerer at trække nogle af de mest udsatte unge væk fra uddannelse, fast beskæftigelse og samfundet, advarer ekspert
Home er et sted for anbragte unge i Hundested.

Forældre til anbragte får ikke den hjælp, de har ret til

Selv om forældre til anbragte børn har haft ret til en støtteperson siden 2001, så blev der i 2015 blev kun tildelt en støtteperson i 16 procent af anbringelserne. Problemet er, at det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne ikke at overholde loven, mener lektor i socialret
Ifølge lovgivningen skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, men det sker meget sjældent, at man gør noget i forhold til familien, påpeger professor Inge Bryderup.

At anbringe børn er symptombehandling, hvis ikke familien får hjælp

Ny forskning giver for første gang indblik i de opvækstvilkår, anbragte børn i danske plejefamilier har. Især støtten til familierne og de tidligere anbragte over 18 år halter bagefter, mener Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og står bag undersøgelsen
Sommerlejr
På Red Barnets sommerlejr ved Vejle Fjord får udsatte børn mulighed for at holde ferie. Med krabbefangst, kærestebreve og bare tæer ved bålet. For nogle af børnene er det deres eneste sommerferie
På Red Barnets sommerlejr ved Vejle Fjord får udsatte børn mulighed for at holde ferie. Med krabbefangst, kærestebreve og bare tæer ved bålet. For nogle af børnene er det deres eneste sommerferie
Jórun Magnussen er uddannet pædagog, psyko- og familieterapeut. Hun og manden Klaus Toke Madsen var først plejefamilie. Men da der kom stadig flere børn og unge til, konverterede de rødstensvillaen til et opholdssted. Det er knap 30 år siden, og i dag drives Home som en fond med ni ansatte og plads til syv anbragte unge piger i alderen 12 til 22.

Det næstbedste hjem

I tre årtier har ægteparret Jórun Magnussen og Klaus Toke Madsen drevet et opholdssted i Hundested som et hjem. Her vokser de anbragte unge piger med kærlighed, kram og en hverdag som en familie
Kronik
’Jeg ville jo bare gerne være normal. Hvorfor pokker skulle jeg så også kæmpe mod kommunen for at beholde det, der endelig gav mig en følelse af at være normal’, spørger Helga Sofia Nielsen, der har boet på døgninstitution siden hun var 13 år, og derfor skal betale en del af sin løn til kommunen.

Det skal kunne betale sig at arbejde – også for anbragte unge

Det var en kæmpe succes, da jeg som 15-årig fandt et job i en 7-Eleven-butik. Det udviklede mig mere og hurtigere end alle de tilbud, kommunen havde givet mig, siden jeg blev anbragt uden for hjemmet. Men glæden blev kort, for hver måned blev jeg tvunget til at betale størstedelen af min løn til kommunekassen

Venstre: ’Uforståeligt at skære i hjælpen til misbrugte børn’

Efter to psykologers kritik af økonomistyringen i Københavns Kommune, som de mener skader hjælpen til traumatiserede børn, kræver flere kommunalpolitikere handling. ’Det er stik imod, hvad vi har aftalt politisk,’ siger Venstres socialordfører
Kronik
Liv Dupont er pædagog. Hun har deltaget i medieskolen for tidligere anbragte unge, som Information afholdt i foråret med støtte fra Egmont Fonden.

Min far var misbruger og pusher. Ingen overvejede, om han var egnet som weekendfar

Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige
Sarah Voschero (tv.) og Sille Kragh (th.) fra Psykologhuset for Børn og Unge under Københavns Kommune står frem i protest mod, at arbejdet med nogle af de mest udsatte børn er blevet forvandlet til »en pølsefabrik«.

Psykologer: København forringer hjælpen til misbrugte børn

To psykologer fortæller om alvorlige problemer med ny økonomistyring i Københavns Kommune, som giver færre psykologtimer til krænkede børn og mere bureaukrati. Kommunen erkender ’indkøringsproblemer’
Systemets børn
’Det er vigtigt at kende forskel på sine egne og barnets behov. Når jeg er tæt med børn, og de betror sig til mig, har jeg oplevet, at jeg føler mig som noget særligt. Og det skal man være opmærksom på og spørge sig selv, hvem det er, der har brug for relationen,’ siger Rikke Smedegaard, der har været pædagog i over 20 år.

’Når jeg ikke kan sove om natten, ved jeg, at jeg skal til at passe på’

Pædagog og debattør Rikke Smedegaard er ikke i tvivl om, at det gør en forskel, hvis man som fagperson involverer sig ekstra i børn, der har brug for det. Men man skal være forberedt på, at det kan give søvnløse nætter og tårer i øjnene

Sider

Mest læste

  1. Pædagog og debattør Rikke Smedegaard er ikke i tvivl om, at det gør en forskel, hvis man som fagperson involverer sig ekstra i børn, der har brug for det. Men man skal være forberedt på, at det kan give søvnløse nætter og tårer i øjnene
  2. Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige
  3. I tre årtier har ægteparret Jórun Magnussen og Klaus Toke Madsen drevet et opholdssted i Hundested som et hjem. Her vokser de anbragte unge piger med kærlighed, kram og en hverdag som en familie
  4. Det var en kæmpe succes, da jeg som 15-årig fandt et job i en 7-Eleven-butik. Det udviklede mig mere og hurtigere end alle de tilbud, kommunen havde givet mig, siden jeg blev anbragt uden for hjemmet. Men glæden blev kort, for hver måned blev jeg tvunget til at betale størstedelen af min løn til kommunekassen
  5. Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
  6. På Red Barnets sommerlejr ved Vejle Fjord får udsatte børn mulighed for at holde ferie. Med krabbefangst, kærestebreve og bare tæer ved bålet. For nogle af børnene er det deres eneste sommerferie
  7. To psykologer fortæller om alvorlige problemer med ny økonomistyring i Københavns Kommune, som giver færre psykologtimer til krænkede børn og mere bureaukrati. Kommunen erkender ’indkøringsproblemer’
  8. Sagen om Inger Støjbergs adskillelse af ægtefæller, hvoraf den ene var mindreårig, demonstrerer ’barnets’ kolossale symbolske betydning. Adskillige krænkelser er gennem tiden blevet begået med det formål at sikre barnets tarv. Det er på tide, vi begynder at forholde os kritisk til redningsmissioner, der behandler det lidende barn isoleret fra dets sociale virkelighed