Emne

udsatte børn og unge

Børnefaglig sjusk ved anbringelser

Læserbrev

Følelser skal på skoleskemaet

Læserbrev

Lærere: Udsatte unges uddannelsesmuligheder forringes med ny reform

Regeringen tror i et nyt reformforslag på, at kommunerne fremover kan løfte de svageste unge, så langt flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde. Den samme tiltro har lærerne på de forberedende uddannelser og ekspertgruppen ikke. De frygter, at de unge risikerer at få et dårligere uddannelsestilbud

Voksne skal ikke på ungdomsskoler

Læserbrev
Kommentar

Det skal være forbudt at lade børn være vidner til vold

Børn tager skade af at se hjemmets voksne slå hinanden. Derfor bør vi som i Norge indføre et forbud mod vold i børns nærvær og give børn, der er vidner til vold, ret til behandling, der virker

Privatskoler svigter børn med problemer

Læserbrev

Slået tilbage til start

Tallene for genindlæggelser burde tale deres eget sprog. Måske kommunernes støtte til de nyudskrevne og deres familier er for dårlig og for langsom, men at blive genindlagt mindre end en måned efter, som tallene viser, må betyde, at psykiatrien udskriver meget syge børn og unge.

Jeg skulle prise mig lykkelig, hvis jeg kunne blive gadefejer

Min folkeskoletid gik med lærernes bekymringer. Så var jeg for introvert, så haltede min motorik, og så var jeg et problembarn. Til sidst troede jeg selv på det. Flere børn ville have en chance, hvis ikke lærerne led af en ubændig trang til at problematisere og sygeliggøre

Børne- og ungepsykiatrien er midt i en svær men vigtig kulturændring

Som ledere i børne- og ungdomspsykiatrien har vi svært ved at genkende billedet af et område, der udstikker diagnoser på spinkelt grundlag og tyer til medicinering uden indikation. Vi ser et system, der har nedbragt ventelisterne betragteligt og bruger ressourcerne stadig mere effektivt

Sider

Mest læste

  1. Sager om svigtede og mishandlede børn giver anledning til voldsom kritik af socialrådgiverens rolle. Men sagerne er så komplekse og så mange, at alle socialrådgivere oplever at være en succes i den ene sag og en fiasko i den anden
  2. Jeg vil gerne kunne engagere mig i de enkelte sager og forsøge at forstå den enkelte klients problemer som unikke og særlige, men i en travl hverdag er dette blot ønsketænkning, for det administrative arbejde fylder så meget, at der ikke er tid til hver enkel klients problem
  3. ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  4. Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
  5. Røde Kors’ rapport om mistrivslen blandt Sjælsmarks børn vidner om et socialfagligt svigt. I Danmark fjerner vi børn fra hjemmet, hvis der er åbenbar risiko for alvorlig skade på deres udvikling. Sådan bør det også være på Sjælsmark, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen i dette debatindlæg
  6. Forebyggelse er blevet mantraet i den sociale indsats på børne- og ungeområdet. Men i praksis er det vanskeligt at udpege de unge, der er i risiko for social deroute. Man risikerer at stigmatisere og give børn problemer, de ikke havde fået, hvis det ikke var for de velfærdsprofessionelles bekymring
  7. Kan sociale indsatser gøre udsatte børn og unge til middelklassedanskere som voksne? Ikke så tit. Men det bør heller ikke være målestokken. Der er til gengæld rig mulighed for at forbedre anbragte børns bånd til de relationer, de kommer fra – til gavn for deres fornemmelse af at have et sted at høre til
  8. Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige