Emne

udsatte børn og unge

Ramzi, sheriffen og den hårde kerne

Trods faldende ungdomskriminalitet findes der stadig børn og unge, som bliver kriminelle. Den nye regering vil møde dem med mere konsekvens og straf. Men hvem er de unge? Og hvad skal der til for at få dem på ret kurs?

Udlændingestyrelsen får alvorlig kritik fra ombudsmanden

I oktober 2011 tillod Udlændingeservice, at en 10-årig serbisk dreng blev udsendt, selv om han var anbragt på en institution. ’Et grundlæggende svigt’ af drengen, siger ombudsmanden, der nu forlanger alle lignende sager på bordet

Efter overgrebene

Det er ikke nogen enkel ting at rette op på konsekvenserne af års systematisk vold og overgreb. Det kræver en vedholdende indsats

’Bortadoptioner kan give børn en ny chance’

Der har været hård kritik af regeringens forslag om at gøre det nemmere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Men en rapport viser, at det på mange måder er bedre for børn end placering i plejefamilie eller på en institution. Hos SFI er man positiv over for regeringens forslag

Vores arme er for korte og vores normer for selvfede

Omar Abdel Hamid El-Hussein er ikke først og fremmest et eksempel på, at nogle unge bliver radikaliseret i fængslerne. Han er et eksempel på, hvad der sker, når den svageste part bliver svigtet af den stærkeste og tilmed har sine rødder i en ekstrovert kultur, hvor unge mænd ikke først tænker selvdestruktivt

Der må ikke bolles for en burger

Gråzoneprostitution blandt udsatte unge er ikke et falsk problem. Det sker, men vi ved ikke hvor meget

Psykiatriske pakkeløsninger svigter unge psykisk syge

Pakkeløsninger skulle have sikret ensartet, hurtig og effektiv psykiatrisk behandling. Men sindet er for komplekst til at lade sig hele af den slags velmente pakker

Udsatte børn skal presses til et bedre liv

I disse år overhales den traditionelle danske velfærdsstats socialpædagogik af en livsduelighedspædagogik, der stiller krav og udfordrer, frem for bare at være beskyttende. For mange ligner det sikkert konkurrencestatens rå pædagogik, men for socialt udsatte børn er det en kæmpegevinst

En hyldest til det tålmodige favntag

Har man aldrig rigtig erfaret, at andre folk vil én det godt, så skal det læres. Nogen skal tage én under armen og holde fast igen og igen. Destin Daniel Crettons charmerende indiefilm ’Short Term 12’ om utilpassede unge og deres tilsynsførende er en inderlig hyldest til det tålmodige favntag

Gadeprojekt giver rodløse unge et ståsted

Hvordan får man en pligtopfyldende tandteknikerelev ud af en kriminel knægt fra en belastet bydel? Et projekt på gadeplan i København har et bud på en ny vej i arbejdet med byens ballademagere, men trods gode resultater stopper projektet måske ved årsskiftet

Sider

Mest læste

  1. Medarbejderne hos de sociale myndigheder ser verden gennem deres egne middelklassenormer, når de behandler børnesager. De kan ikke se, at man kan leve et o.k. liv med et afslappet forhold til tøj og rengøring. Eller at børn kan trives, selv om voksne fester, og børn får lov at feste med. Var jeg barn i dag, var jeg sikkert selv blevet tvangsfjernet
  2. Jeg vil gerne kunne engagere mig i de enkelte sager og forsøge at forstå den enkelte klients problemer som unikke og særlige, men i en travl hverdag er dette blot ønsketænkning, for det administrative arbejde fylder så meget, at der ikke er tid til hver enkel klients problem
  3. ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  4. Sager om svigtede og mishandlede børn giver anledning til voldsom kritik af socialrådgiverens rolle. Men sagerne er så komplekse og så mange, at alle socialrådgivere oplever at være en succes i den ene sag og en fiasko i den anden
  5. Nadine Labaki har lavet en film om de måske største tabere i krige og opbrud: børnene. Små væsener, der ikke har ret til en barndom, men som ikke desto mindre må gennemleve den. »For dem er det uretfærdigt overhovedet at skulle eksistere,« fortæller den libanesiske instruktør om sin research af et drama om en dreng, der sagsøger sin forældre for netop det
  6. Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige
  7. Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
  8. Mine lærerkollegaer og jeg taster løs og sender den ene underretning om børn, der mistrives, efter den anden afsted til kommunen. Nogle gange kommer der ingen hjælp, og når der gør, er det ofte for sent. Derfor forstår jeg ikke regeringens snak om straf af lærere og forældre til socialt udsatte børn