Emne

udviklingslande

Somalias FN-støttede regering beskytter piratkonge

Den danskstøttede somaliske overgangsregering har givet diplomatpas til en af Somalias ledende pirater. Også flere medlemmer af al-Shabaab har fået pas. Det fremgår af en ny FN-rapport, der afslører omfattende korruption i Somalia

USA’s tørke rammer Afrikas fattige

Hedebølge og tørke fortsætter i USA, hvor 1.297 amter nu er officielt katastroferamte. Prisstigningerne på majs og soja sætter rekord og peger mod ny global fødevarekrise

Fik kvinderne magten, blev der mad nok til alle

Skal man sikre den globale fødevareproduktion, skal kvinderne gives magten i landbrugs-produktionen, konkluderer ny rapport. Og ligestilling på arbejdsmarkedet er vigtigere end demokrati, hvis en voksende befolkning skal brødfødes

Prævention til alle

Det burde være kontroversielt, at 104 millioner kvinder hvert år dør af komplikationer i forbindelse med deres graviditet, abort eller fødsel, og det burde være kontroversielt, at kun 22 procent af kvinderne syd for Sahara har adgang til prævention.

Stadig større mangel på prævention i verdens fattigste lande

Trods FN’s mål om, at alle i 2015 skal have adgang til prævention, er det i dag ikke tilfældet for millioner af kvinder verden over. Værst ser det ud i verdens 69 fattigste lande, hvor udviklingen går i den forkerte retning

Hovedstad i ingenmandsland

Sydsudans hovedstad, Juba, der i dag kan fejre sin etårsfødselsdag, er enten på afgrundens rand eller centrum for det næste afrikanske vækstmirakel

Jagten på den grønne økonomi er gået ind

I 1992 blev ’bæredygtig udvikling’ det diffuse mantra fra den første Rio-konference. Nu har Rio+20 givet verden et nyt ’buzz word’: grøn økonomi. Diskussionen om, hvad det egentlig skal betyde, er i fuld gang

Grøn økonomi: En vestlig agenda

’Grøn økonomi’ lyder så kønt. EU, FN og i-landene er begejstrede og mener, at den grønne økonomi er svaret på klodens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. U-landene derimod kalder grøn økonomi for neoliberalisme i nye klæder

Velkommen til brainstormen ’Hvem skal betale til de fattige?’

Topmødet i Rio kommer til at handle om, hvordan verden rejser nye penge til u-landende. Og her er ‘innovativ finansiering’ den nye i klassen. Kritikere advarer mod, at det ender som en snakkeklub, der skal dække over, at staterne har fejlet. Og hvem bestemmer over bistanden, når det er de private aktører, der skal betale?

Den globale magtbalance er rykket mod sydøst

Verden har forandret sig markant siden det første FN-topmøde for bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992. De fattige lande er blevet magtfulde, de rige lande er i krise og fælles bevæger vi os med ekspresfart mod klodens grænser for vækst

Sider

Mest læste

  1. Verdens vandproblemer var i fokus ved Verdenskonferencen Stockholm Water Week, hvor opfinderen af begrebet 'virtuelt vand' blev hædret. Konceptet 'virtuelt vand' kan give et overblik over det skjulte vandforbrug i dagligdagen og måske få betydning for vores forbrugsmønstre
  2. Stigende fødevarepriser har været medvirkende til, at flere er drevet ud i ekstrem fattigdom. Den totale bistand til u-landene er i dag 'kilometer' under FN's 2015-mål. Danmark bør gå i front i kampen for at opfylde disse målsætninger
  3. Indvendingerne mod menneskerettighedernes anvendelighed fremføres ofte af magteliter for at retfærdiggøre de krænkelser, der holder dem ved magten
  4. Indien var tidligt ude med sit rumprogram, der blev set som en mulighed for at løfte landet ud af fattigdom. Derfor greb de også erobringen af rummet anderledes an end andre nationer. Først i dag, 50 år senere, begynder Indiens ambitioner at ligne de andres
  5. Etiske kodeks for leverandører i tredjeverdens lande kan gøre mere skade end gavn, siger forskere
  6. Beslaglæggelsen af store landområder til dyrkning af raps, soja, palmeolie med mere ødelægger klimaregnskabet for 1.-generations biobrændstof, siger ny rapport fra EU-Kommissionen. Drop det og find bæredygtige alternativer siger ngo’er
  7. Det er blevet virkningsløst, når forbrugere køber og destruerer CO2-kvoter som middel til at kompensere for f.eks. flyrejsens klimabelastning, fordi EU's kvotemarked i dag svømmer over med billige kvoter. EU er nødt til at skærpe sit klimamål og sænke sit kvoteloft, lyder det fra ngo'er, energiselskaber og EU-parlamentarikere
  8. Ødelæggelsen af Amazonas bliver i øjeblikket fremskyndet og promoveret af dig og mig, via både vores forbrugervalg og vores skattekroner